Undskyldningen kom, men det er ikke nok: ”Der bliver stadig set væk eller peget fingre”

Synet på mennesker med handicap er et andet i dag end tidligere, hvor mange blev udsat for grove overgreb. Og det er de overgreb, de anbragte i sær- og åndssvageforsorgen blev udsat for, som socialministeren i dag kommer med en officiel undskyldning for. Selvom forholdene er markant bedre i dag, er vi ikke i mål, mener social- og sundhedsassistent, der er bekymret for nedskæringer.
11. september 2023
Usle forhold. Grove overgreb. Adskilt fra resten af samfundet.
Et af de mest kendte eksemplar er tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens far, som var anbragt i syv år på anstalten Livø, hvor han som ung boede uden megen kontakt med sin familie.
Heldigvis har synet på mennesker med handicap siden da ændret sig markant. Blomsterhusene i Gentofte Kommune, som er et bosted for 39 voksne med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, er et godt eksempel på det:
”Vi har et tæt samarbejde med de pårørende, og de kan komme når som helst. Vi ser dem som en ressource – de kender beboerne bedst,” lyder det fra Tina Raun Johannessen, der er social- og sundhedsassistent og teamleder i Blomsterhusene.
Men hun vil heller ikke tegne et for rosenrødt billede af udviklingen, for vi er langt fra målet, lyder det fra hende:
”I gamle dage vendte samfundet ryggen til anstalterne, selvom mange vidste, hvad der foregik. Det syn, vi har på mennesker med handicap i dag, er nok især båret af de sundhedsprofessionelle. Det omgivende samfund har måske ikke ændret sit syn så meget. Når vores beboere er på tur, bliver der stadig set væk eller peget fingre,” forklarer Tina Raun Johannessen.
”Jeg tror, det er vigtigt at skabe en bevidsthed i bredere kredse af befolkningen for at undgå, at det går tilbage til opbevaring af mennesker med handicap, hvis vi bliver ramt af hårde nedskæringer på området. Gentofte Kommune har for eksempel konkrete planer om et folkekøkken her ved Blomsterhusene, og den slags initiativer kan medvirke til, at vi undgår ’ude af øje, ude af sind’-mentaliteten,” siger teamlederen.
Fordomme om job på bosted
I dag er ord som ’åndssvag’ erstattet af ’menneske med handicap’, og de tidligere åndssvageanstalter er for længst lukkede. I stedet bor mennesker med svære funktionsnedsættelser på bosteder som Blomsterhusene, hvor medarbejderne arbejder ud fra begrebet ’borgeren i centrum’. Alligevel oplever Tina Raun Johannessen, at det er svært at tiltrække kollegaer til arbejdspladsen:
”Vi gør meget for at skabe et godt liv for beboerne. Medarbejderne er uddannede, og ufaglærte kommer på PAU-uddannelsen, så de bliver uddannede til pædagogiske assistenter,” forklarer hun.
”Vi har en god normering her, men ligesom andre steder har vi udfordringer med at få sundhedsfagligt personale. Jeg tror, det blandt andet handler om fordomme om, at det er hårdt fysisk arbejde på et bosted. Selvfølgelig har vi opgaver med pleje som bleskift og sondeernæring, men huset er indrettet med lift alle steder, så vi ikke har nogen løft. Desuden har vi en række tilbud som sanserum og arbejder neuropædagogisk for at styrke beboernes kompetencer,” tilføjer hun.
Baggrund
Undskyldningen kommer på baggrund af en rapport om forsorgen i årene 1933 til 1980, hvor børn og voksne blev udsat for svigt og overgreb, mens de var i statens varetægt.
Et livsstykke
En af de beboere, som bor i Blomsterhusene, er Rie Boesgaard. Hun sidder i kørestol, fingrene stritter i forskellige retninger, munden og øjnene er vidtåbne.
”Rie Boesgaard er et livstykke. Hun har ikke noget sprog, men kommunikerer nonverbalt,” forklarer Tina Raun Johannessen.
”Rie blinkede for eksempel rigtig mange gange, da jeg spurgte, om hun ville hjælpe mig med at blive interviewet og fotograferet til FOA, og det er Ries måde at sige ja på,” smiler teamlederen.
Rie Boesgaard er født i 1976, fire år før Statens Åndssvageforsorg blev nedlagt. Forholdene for de anbragte i sær- og åndssvageforsorgen var så dårlige, at socialministeren i dag kommer med en officiel undskyldning for overgrebene.
En rapport om forholdene fra 1933 til 1980 har vist, at anbragte blandt andet blev holdt indespærret eller anbragt på øer som Sprogø og Livø i årevis. Mange fik prygl, de blev sat til tvangsarbejde og i flere tilfælde tvangssteriliseret, mens de var i statens varetægt.
Tina Raun Johannessen er bekendt med rapporten:
”Jeg tænker, at behandlingen af mennesker med handicap dengang handlede om mangel på viden og ressourcer mere end om ond hensigt. Men derfor er det alligevel helt på sin plads med en officiel undskyldning, selvom den kommer noget sent,” mener hun.