Tidligere blev de afvist i hobetal: Nu stiger antallet af pædagogisk assistent-elever

Siden 17-årige Emilie Martzak var helt lille, har hun vidst, at hun ville arbejde med mennesker.

Så da hun tilbage i marts ventede på svar på, om hun kunne få en uddannelsesaftale, for at læse videre til pædagogisk assistent, var hun noget nervøs. 

”Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke kom videre med det samme,” siger Emilie Martzak, der dengang læste på grundforløbet på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg. Men faktisk havde hun måske slet ikke grund til at være så nervøs. 

Hun landede en uddannelsesaftale, der betød, at hun i august kunne starte på hovedforløbet til pædagogisk assistent. På Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg er der nemlig – lige som i det meste af landet – sket en markant stigning i antallet af indgåede uddannelsesaftaler på den pædagogiske assistentuddannelse. Med en fremgang på hele 186 procent topper den listen – med SOSU Nord som nummer to med en 138 procents udvikling. 

Læs også: Elever afvises i massevis trods mangel på faglært personale i daginstitutioner

Flere hænder inden for få år

En rapport fra Fællesudvalget for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (FEVU) viser da også, at elever på den pædagogiske assistentuddannelse i langt højere grad lander en uddannelsesaftale, end de gjorde tidligere. 

Sidste år afviste de danske sosu-skoler lige så mange elever, som de optog, nærmere bestemt blev 1231 afvist, mens 1116 blev optaget på uddannelsens grundforløb. Men i år viser tallene, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler – som er er et krav for at komme videre på uddannelsen til pædagogisk assistent – er steget med 36 procent på landsplan.

Rapporten sammenligner perioden januar til maj 2022 med samme periode sidste år.

Læs også: Trods mangel på personale vil KL ikke optage flere på uddannelsen til pædagogisk assistent

Endelig erkender kommuner behov

Kim Henriksen, der er formand for Pædagogisk Sektor i FOA, ser på denne udvikling med stor begejstring. 

”Det, at der har været så stor fremgang på det område, viser, at kommunerne endelig erkender, at der faktisk er behov for, at vi får langt flere uddannede inden for hele dagtilbudsområdet. Vi skal sikre børns udvikling og trivsel i dagtilbud, og derfor er det afgørende, at mange flere uddanner sig til pædagogisk assistent,” siger han og understreger, at fremskrivninger viser, at der de næste 10 år vil være behov for 14.000 flere vokse for at imødekomme minimumsnormeringerne og det stigende antal børn. 

Selv om han ser på fremgangen med glæde, stiller FOA sig ikke tilfreds endnu:

”Derfor er det også vigtigt, at vi stadig sætter fokus på en reel dimensioneringsaftale, der øger antallet af pædagogiske assistentelever på landsplan,” fortsætter Kim Henriksen, der glæder sig over, at kommunerne har fået øjnene op for, at den pædagogiske assistentuddannelse kan noget helt særligt på dagtilbudsområdet.

Læs også: Børne og undervisningsminister: ”Vi har brug for flere pædagogiske assistenter”

Kamp om pladserne

I alt er der fra januar til maj 2022 indgået 511 uddannelsesaftaler for pædagogiske assistenter på landsplan. 39 af dem går på uddannelsen i Esbjerg med 17-årige Emilie Martzak. Men på trods af at markant flere indgik uddannelsesaftaler med kommunen på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg, var det stadig langt fra alle, der fik en aftale. 

”Der har været lidt kamp om pladserne. Der har været rigtig mange, der gerne ville ind på den pædagogiske assistentuddannelse i år. Vi var tre klasser på andet grundforløb, hvor det ikke var alle, der fik en plads på hovedforløbet,” fortæller Emilie Martzak.

De tre klasser, der kæmpede om de 40 pladser på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg, kunne faktisk have haft mindre chance for at komme ind. For år tilbage satte størstedelen af landets 98 kommuner nemlig dimensioneringen ned til cirka det halve, hvilket betød, at Esbjerg Kommune kun skulle tage 14 studerende ind på den pædagogiske assistentuddannelse. I Esbjerg Kommune valgte de dog at holde fast i de 30, som den oprindelige dimensionering hed. 

Høj succesrate

Diana Mose Olsen (SF), der er formand for Børn- og Familieudvalget i Esbjerg Kommune fortæller, at det var en helt bevidst strategi.

”For år tilbage valgte vi bevidst, at det var det her, vi ville arbejde med. Mange andre steder skar de ned, men her i Esbjerg Kommune sørgede vi for at prioritere en finansiering af de pædagogiske assistentuddannelser. Det gjorde vi, fordi succesraten simpelthen var så høj. En masse kom enten direkte i arbejde som pædagogisk assistent, eller også læste de videre til pædagog eller lærer,” fortæller Diana Mose Olsen.

Hun siger desuden, at minimumsnormeringerne mange steder næppe kommer til at kunne blive overholdt, da der ikke bliver uddannet nok pædagoger. Netop her kommer de pædagogiske assistenter ind i billedet.

”Her kommer de pædagogiske assistenter jo til at spille en rolle, i forhold til at vi sikrer den pædagogiske faglighed i vores institutioner. Og det tror jeg, at man nu begynder at kigge ind i på landsplan.” 

Lige som formanden for Pædagogisk Sektor i FOA, Kim Henriksen, mener Diana Mose Olsen også, at det blandt andet er på det pædagogiske assistentområde, at der skal allokeres flere midler.

”Jeg ved, at noget af det, vi kommer til at drøfte til de kommende budgetforhandlinger, bliver økonomien på det område. Vi skal gøre noget mere. For der skal jo være økonomi til at følge med efterspørgslen,” siger hun. 

Planen for fremtiden

Der går et par år endnu, før Emilie Martzak kan kalde sig for uddannet pædagogisk assistent. Men den 17-årige studerende ved allerede nu, hvad hun skal bruge uddannelsen til.

”Jeg vil gerne ud og arbejde i en institution. Jeg ønsker at tage nogle år, hvor jeg er på specialområdet som pædagogisk assistent for børn med diagnoser i et specialcenter eller på en specialskole. Og så vil jeg muligvis læse videre til pædagog,” siger Emilie Martzak.

Ny karrierevej

Mens der har været en markant fremgang i de unges uddannelsesaftaler, har der været en lille nedgang blandt de lidt ældre på den pædagogiske assistentuddannelse.

Rapporten fra FEVU viser nemlig, at andelen af uddannelsesaftaler indgået med EUV-elever, som er elever over 25 år, er faldet fra 50 procent i 2021 til 48 procent i 2022. 

32-årige Elisabeth Lind Brønnum har en kandidat i engelsk og spansk fra universitetet og har arbejdet som gymnasielærer i et enkelt år. Men hun er en af dem, der har fået en uddannelsesaftale i Randers Kommune, hvor hun til september skal starte på hovedforløbet på Randers Social- og Sundhedsskole. Også hun har været enormt glad for at lande en uddannelsesaftale.

”Det betyder rigtig, rigtig meget for mig. Jeg har gået ledig i noget tid med en masse usikkerhed. Og det her med at jeg ved, hvad jeg kan komme til at arbejde med – det kan jeg gode lide,” siger Elisabeth Lind Brønnum. 

Fantastisk at arbejde med børn

Inden hun begyndte på hovedforløbet, arbejdede hun ved Viborgvejens Børnehus i Randers, hvor hun nu også er i praktik. Og her har hun mærket, at det er den rigtige vej, hun har fundet.

”Jeg synes, det fungerer super, supergodt. Jeg bliver taget imod med respekt og med interesse, og jeg bliver inddraget. Jeg er med i aktiviteterne, og skal også selv til at lave aktiviteter med børnene på et tidspunkt. Det er fantastisk at arbejde med børn. Det er det, jeg interesserer mig for, og det er det, jeg gerne vil, så jeg regner stærkt med at skulle arbejde med børn i børnehavealderen i fremtiden,” siger hun. 

Tallene fra FEVU viser, at der lige som på den pædagogiske assistentuddannelse også er fremgang på social- og sundhedsuddannelserne. For social- og sundhedshjælpere steg antallet af indgåede uddannelsesaftaler med 15 procent sammenlignet med sidste år, mens det for social- og sundhedshjælpere steg 11 procent.

Læs hele rapporten fra FEVU på dette link.