Så er det officielt:Krav om hurtig udrykning afskaffes efter regelmæssige brud

I store dele af landet er det kommunale brandvæsen under så massivt et pres, at det er blevet mere eller mindre almindeligt ikke at overholde kravet om afgangstid på maksimalt fem minutter efter alarm.

De nyeste udrykningsdata for 2023 viser, at det i 29 kommuner mislykkedes at overholde kravet ved mindst 30 procent, som Fagbladet FOA kunne fortælle i efteråret.

Nu bliver de mange overtrædelser af kravet om hurtig udrykning imidlertid løst, eftersom der er bred enighed i Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg om at afskaffe kravet.

Ny model med lokale krav

I stedet lægges der op til en model, hvor kommunalbestyrelsen selv fastsætter lokale krav til responstiden for, hvornår førsteudrykningen senest skal være fremme på skadestedet.

Afskaffelsen af afgangstidskravet skal være med til at gøre det nemmere at rekruttere for de redningsberedskaber, der er afhængige af deltids- og frivillige brandfolk.

Det skriver Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i en pressemeddelelse.

”Som minister er jeg optaget af danskernes sikkerhed. Det afgørende for den enkelte borger er ikke, hvornår udrykningskøretøjet er kørt fra brandstationen, men hvornår det kommer frem til ulykkesstedet,” lyder det fra beredskabsminister Torsten Schack Pedersen.

Hos Danske Beredskaber kalder man det en ”reel håndsrækning til at sikre trygheden tæt på borgerne”, fordi det letter rekrutteringen af frivillige og deltidsbrandfolk.

Også mødt af kritik

Regeringen luftede første gang kravet om at afskaffe afgangstidskravet sidste forår, og siden har planerne har også mødt kritik fra flere kanter.

Blandt andet sammenlignede Lene Sandberg, lektor ved Københavns Professionshøjskole, det med at ”tisse i bukserne” tilbage i efteråret.

”Man skal vide, at man gør det her for at hjælpe beredskaberne. Man gør det ikke for at hjælpe borgerne, og det er i virkeligheden den største udfordring,” sagde hun dengang og tilføjede:

”Vi har igen og igen set, hvad der sker, når kommuner skal spare, og byråd har mulighed for at justere på serviceniveauet. Samme mulighed får de med beredskabet. Så kan det være, at man i et yderområde stiller krav om, at brandvæsenet bare skal være fremme inden for 30 minutter.”

Også FOA har været stærkt kritisk overfor at fjerne kravet og advaret om større brande og større ulighed som konsekvens.

Og i et brev til medlemmerne af Forsvarsudvalget har Thomas Brücker, sektorformand i FOA, blandt andet anbefalet, at der i stedet indføres nationale krav til, hvor lang tid der maksimalt må gå, før førsteudrykningen er fremme:

”Vi anbefaler, at den maksimale responstid i tæt høj bebyggelse er 10 minutter, tæt lav bebyggelse er 15 minutter og ved spredt bebyggelse i landområderne maksimalt er 20 minutter.”

Lokale krav til responstid er ”generelt” forsvarlige

Der lægges dog ikke op til at indføre et nationalt minimumskrav til responstid.

Til gengæld oplyser Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, at Beredskabsstyrelsen fører tilsyn med de kommunale redningsberedskaber og løbende har fokus på, om de kommunalt fastsatte responstider er forsvarlige.

Ifølge ministeriet er Beredskabsstyrelsens vurdering, at de nuværende responstider, som de enkelte kommunale redningsberedskaber allerede har fastsat som led i serviceniveauet, ”generelt er forsvarlige”.

Ministeriet oplyser visere, at Beredskabsstyrelsen forventer, at de kommunale redningsberedskaber også efter afskaffelsen af afgangstidskravet ”vil bestræbe sig på at fastholde de allerede fastsatte serviceniveauer i forhold til responstider.”

Beredskabsstyrelsen kan følge op på udviklingen, for eksempel ved at anmode det kommunale redningsberedskab om en redegørelse, hvis det fastlagte serviceniveau for responstider ikke overholdes.