Nyt udspil skal afhjælpe mangel på sundhedspersonale: ’Vi kan ikke kalde det en velfærdsstat uden jer’
Der kommer til at mangle op mod 17.000 social- og sundhedsansatte i 2030 viser fremskrivningerne, og allerede nu er hvert fjerde jobopslag forgæves. Nyt regeringsudspil skal styrke uddannelsens kvalitet og få eleverne til at gennemføre.
Opdateret 10. januar
Der mangler social- og sundhedsansatte, og et af de store problemer er, at eleverne dropper ud af uddannelsen. Faktisk er det hver femte, der forlader skolebænken igen, inden det første halve år på uddannelsens grundforløb er ovre, viser en analyse fra VIVE.
Blandt andet det vil et nyt regeringsudspil for social- og sundhedsuddannelserne nu prøve at afhjælpe, sagde den socialdemokratiske børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i dag på et pressemøde, der blev afholdt på Plejehjemmet Hjortespring i Herlev om uddannelserne til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper.
Her starter 10.000 elever hvert eneste år, der udfører fuldstændig afgørende opgaver, understregede ministeren.
”De opgaver er fuldstændig afgørende for at sikre kvaliteten i sundheds- og ældreplejen. Ja, jeg er sikker på, at vi ikke kan tillade os at kalde os en velfærdsstat uden,” sagde Mattias Tesfaye og understregede, at nok er de to uddannelser de mest populære. Men at der skal uddannes langt, langt flere i fremtiden.
Ubesatte stillinger
Derfor præsenterede han sammen med ældreminister fra Moderaterne, Mette Kierkegaard, og sundhedsminister, Sofie Løhde, fra Venstre udspillet i 10 punkter, der både skal sikre en nemmere og bedre adgang til uddannelserne og en højere kvalitet på uddannelserne.
For der kommer ifølge fremskrivninger fra Finansministeriet til at mangle op mod 17.000 social- og sundhedsansatte i 2030. Og allerede nu ender næsten hvert fjerde stilling, hvor man har søgt en social- og sundhedsassistent, med at forblive ubesat, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Samtidig har mere end hver tredje social- og sundhedsassistent forladt faget fem år efter endt uddannelse, viser en rapport fra Kraka.
Man har lyttet
Udspillet ’Forberedt på fremtiden III’ er ét ud af flere udspil om erhvervsuddannelserne, der skal sikre en bedre kvalitet, blandt andet ved at gøre kvalitetsmidlerne til sosu-skolerne på 90 millioner kroner permanente. Samtidig skal udspillet få flere faglærte ind i sundhedsvæsenet og ældreplejen og få flere til at holde fast i og gennemføre uddannelsen.
I FOA hilser formand for Social- og Sundhedssektoren Tanja Nielsen udspillet velkomment.
”Overordnet er jeg rigtig godt tilfreds. Vi er rigtig glade for, at uddannelsesområdet er det første sted, regeringen fokuserer. For vi ved, at det er lige præcis udfordringerne med frafaldet på uddannelserne, der er et af de store problemer.”
For eksempel, at man nu vil give løn for elever på grundforløb to.
”Vi har set, at man i kommuner har givet løn, og vi har set, at det har hjulpet til at fastholde eleverne, men kommunerne har så trukket lønnen tilbage igen, når der kom besparelser. Det kan de ikke nu,” siger hun.
Kun første del
Især mødet med arbejdspladsen er afgørende for at fastholde eleverne mener hun. Derfor er fokus på oplæringsvejledere også det helt rigtige. For eleverne skal have tid og rum til at være elev.
”Jeg hører nogle gange, at eleverne tager del af en grundnormering og f.eks. er tredje mand på en vagtplan. Og når du er det, så har du ikke tid til at være elev og være relationær over for borgeren. Det handler om vilkårene på arbejdspladsen, og det er derfor, jeg er positiv over at det er her, vi starter, men at der kommer flere tiltag. At det her kun er startskuddet.”
Udspillet er en del af det længe ventede ældreudspil. Mattias Tesfaye understregede, at man forventer at påbegynde forhandlinger i Folketinget hurtigst muligt, så dele af udspillet allerede kan træde i kraft fra sommer, mens det, der kræver lovændring, kan træde i kraft fra årsskiftet.
Fagbladet FOA laver her er et overblik over udspillets centrale punkter. Du kan også læse hele udspillet her.
Faktaboks opdateret 10. januar med afsnit om, at regeringen vil undersøge mulighederne for at uddanne og importere sundhedspersonale fra blandt andet Filippinerne og Indien.
-
1
Løn under uddannelse
Regeringen foreslår, at kommunerne forpligtes til at ansætte alle elever over 25 år på social- og sundhedshjælperuddannelsen med elevløn fra begyndelsen af deres uddannelse. Løn under uddannelse skal både understøtte, at flere voksne søger ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen, og at færre elever falder fra undervejs.
Løn under uddannelse kan gøre uddannelserne mere attraktive og kan dermed bane vejen for, at der også i fremtiden er nok kvalificerede medarbejdere i ældreplejen. Siden 2021 har en lignende forpligtelse været gældende for elever over 25 år på social- og sundhedsassistentuddannelsen.
Samtidig foreslår regeringen, at arbejdsgiverne fortsat er forpligtede til at oprette flere lærepladser for både social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Mangel på lærepladser skal ikke være en barriere for at tage en SOSU-uddannelse. -
2
Permanent taxameterløft til styrkelse af kvalitet
For at understøtte muligheden for lokale indsatser på SOSU-skolerne ønsker regeringen en permanent videreførelse af taxameterløftet, som ellers ville bortfalde ved udgangen af 2024. Taxameterløftet kan bruges til øget hjælp og støtte til sårbare elever. For eksempel til mentorordninger, tolærerordninger eller lektiehjælp til elever, som har brug for støtte til at gennemføre deres uddannelse. For at støtte disse elever kan SOSU-skolerne tilbyde aktiviteter, der tilpasses den konkrete elevgruppe og deres udfordringer.
-
3
Sprogstøtte til elever i både skole og oplæring
Mange af eleverne på SOSU-uddannelserne har sproglige vanskeligheder, der gør det svært for dem at følge med i undervisningen.
I oplæringen kan mangelfulde dansksproglige kompetencer få konsekvenser for kommunikationen og muligheden for at skabe en god relation til borgerne. Regeringen foreslår, at der afsættes varige midler til både sprogscreening og sprogstøtte til elever med mangelfulde dansksproglige kompetencer. Sprogstøtten skal følge den enkelte elev både i skolen og i oplæringen, så eleverne får et sammenhængende sprogstøtteforløb. -
4
Bedre vej ind i faget
Der skal være flere veje ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen, så adgangskravet ikke unødigt afskærer nogen fra at blive uddannet social- og sundhedshjælper. Regeringen vil fastholde det faglige niveau og indhold i uddannelsen, så der ikke slækkes på kvaliteten, og regeringen ønsker, at adgangskravet skal kvalificeres af det faglige udvalg på området, som består af arbejdsmarkedets parter.
Initiativet skal understøtte, at folkeskolens afgangsprøve ikke udgør en unødig barriere for motiverede elever, der kunne gøre gavn i ældre- og sundhedssektoren. -
5
Rekruttering af unge velfærdstalenter
Robusthedskommissionen fremhævede både spireordningen i kommunerne og projekt Ung i Velfærd som gode eksempler på indsatser, der kan tiltrække elever til sundhedsuddannelserne. Med spireordningen kan 14-17-årige få et fritidsjob i ældreplejen og på den måde tidligt blive introduceret for arbejdet i sundhedsfagene. Udspillet skal understøtte de allerede gode erfaringer med ordningen ved at afsætte midler til udvikling og igangsættelse af weekendworkshops på SOSU-skolerne for unge spirer.
-
6
Professionalisering af oplæringsvejledere
Gode oplæringsforløb for elever på SOSU-uddannelserne er vigtige for, at eleverne gennemfører deres uddannelse. Regeringen foreslår, at eksisterende opkvalificeringsforløb for oplæringsvejledere i AMU-regi (arbejdsmarkedsuddannelser) udvikles og revideres. Vejlederne skal tilegne sig kompetencer til at understøtte elevernes faglige refleksion, støtte elever i sårbare situationer, afhjælpe praksis og ansvarschok samt vejlede og støtte elever med mangelfulde dansksproglige kompetencer.
Samtidig ønsker regeringen, at der afsættes midler til en ansøgningspulje, som kommuner og regioner kan søge i forbindelse med dette. -
7
Deltagerbetalingen fjernes for uddannede elever
Der skal være færre barrierer for opstart på en SOSU-uddannelse, så endnu flere har mulighed for at starte på uddannelserne. Den almindelige deltagerbetaling for beskæftigede ufaglærte og faglærte er i dag 0 kroner for AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelser) inden for SOSU-området, mens beskæftigede med uddannelse over faglært niveau skal betale den fulde deltagerbetaling. Regeringen vil fremover sidestille de to gruppers deltagerbetaling, så begge grupper er omfattet af den almindelige deltagerbetaling på 0 kroner. Det er særligt relevant for udlændinge i Danmark, som ikke kan bruge deres videregående uddannelse fra hjemlandet.
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet -
8
Vil hente sosu-medarbejdere i Filippinerne og Indien
Som supplement til det nye udspil har regeringen meddelt, at den vil afsøge mulighederne for at indgå aftaler med blandt andre Filippinerne og Indien om at uddanne sundhedspersoner til ansættelse i det danske sundhedsvæsen. I en pressemeddelelse nævner regeringen konkret ’sosu-medarbejdere og sygeplejersker’ som de interessante faggrupper – og også her er motivet fremtidens øgede behov for at rekruttere de pågældende medarbejdere. I FOA er formanden for Social- og sundhedssektoren, Tanja Nielsen, som udgangspunkt positiv for idéen, men hun understreger overfor dr.dk, at de pågældende skal have kendskab til både dansk sprog, danske fagtermer og dansk kultur.
Kilde: dr.dk
