Ny regering: Det vil den med løn, pension og ældreområdet
Onsdag præsenterede den nye regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne endelig sit regeringsgrundlag. Fagbladet FOA har samlet de vigtigste punkter for dig, der er ansat på et af FOAs områder.
14. december 2022
Efter seks ugers forhandlinger blev den nye, brede regering – SVM-regeringen – bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne præsenteret på et pressemøde på Marienborg.
Til stede var Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M).
”I danskere har sammensat et Folketing, der skal samarbejde. Det gør vi nu. Henover midten. Mere forpligtende, end I har været vant til,” lød det indledende fra Mette Frederiksen.
Her er de vigtigste punkter i regeringsgrundlaget for dig, der arbejder på et af FOAs områder.
-
1
Løn til offentligt ansatte
Ligesom Socialdemokratiet gik til valg på, ønsker den nye regering at give offentligt ansatte et lønløft. Det skal ske for at afhjælpe rekrutteringskrisen i den offentlige sektor.
Regeringen vil afsætte 1 mia. kroner i 2024 stigende til 3 mia. kroner i 2030 til et lønløft. De vil invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om, hvordan pengene skal fordeles blandt de offentligt ansatte. Pengene skal komme fra besparelser på kommuner og regioners udgifter til administration.
Derudover ønsker regeringen, at der skal bruges færre penge på eksterne vikarer, at sygefraværet nedbringes, at der skal indføres bedre mulighed for at arbejde fuldtid for ansatte i den borgernære velfærd. Regeringen ønsker også at drøfte mere løn under uddannelse, særligt for studerende over 25 år og for SOSU-elever, lyder der i regeringsgrundlaget.
Men ifølge professor emeritus på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen kommer pengene ikke til at række til de ønsker, som blandt andre sygeplejerskerne har. Det siger han til Berlingske.”Det ser sort ud. Regeringen siger, at den vil vente på Lønstrukturkomitéen, men de kender udmærket dens konklusioner - og de er næppe rare for sygeplejerskerne. Og de tre milliarder kroner er ikke til sygeplejerskerne, de skal fordeles i et kaos af anbefalinger fra eksperter, regeringens mål og en forhandlingskamp mellem faggrupperne,” siger han. -
2
Farvel til seniorpension, goddag til Arne Plus
Regeringen ønsker at ”afskaffe seniorjobordningen og sammenlægge seniorpension og retten til tidlig pension til én ny ordning med to indgange: En rettighedsbaseret model og en visitationsmodel, der begge kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen med mulighed for tildeling af pension i halve år og med et månedligt ydelsesniveau på ca. 15.000 kroner.”
Selvom det umiddelbart kan lyde som en opgradering, er det ikke det, forklarer Per H. Jensen, der er professor ved Aalborg Universitet og ekspert i tilbagetrækning. Det er faktisk en markant forringelse, siger han til Information, fordi det betyder, at de nedslidte først vil kunne gå på pension tre år senere, end de i dag har mulighed for med den såkaldte seniorpensionsordning. Og den ydelse, de skal leve af, vil være op til flere tusinde kroner lavere, end hvad de kan få i dag.Og det vil især gå ud over de kortuddannede, forklarer han.”Det er jo mest dem, der bliver nedslidt. De må så tage nogle flere kodimagnyl og klemme ballerne sammen og se, om de kan klare nogle flere år på arbejdsmarkedet, før de kan få lov at trække sig tilbage,” siger Per H. Jensen. -
3
Vil nedlægge jobcentre
SVM-regeringen vil ”sætte den enkelte ledige i centrum og give frihed til dem, der kan selv, uden at gå på kompromis med jobfokus.”
Den vil blandt andet nedlægge jobcentrene, give kommunerne frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen selv og give den ledige frihed til at vælge den bedste vej for dem.
”Vi har sagt til hinanden, at det er slut med kræftpatienter, der bliver jaget rundt i kommunerne i en beskæftigelsesindsats, der ikke virker. Nu kommer vi til at føre rigtig socialpolitik i Danmark,” sagde Mette Frederiksen på pressemødet.
A-kasser skal desuden spille en større rolle for dem, der i kortere tid er arbejdsløse. -
4
Vil afskaffe helligdag
Regeringen vil fremsætte et lovforslag om at afskaffe en helligdag fra 2024 – formentlig Store Bededag – for at finansiere øgede udgifter til forsvaret.
Det har fået formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, til at melde ud, at hun ønsker, at forslaget skal til folkeafstemning.
-
5
Ny kommission på sundhedsområdet
Sundhedsområdet skal forbedres i to spor, mener den nye regeringen. Regeringen vil nedbringe ventelisterne og ”stabilisere og styrke” sygehusene på den korte bane med en toårig akutplan.
På længere sigt ønsker regeringen at nedsætte en strukturkommission, der skal undersøge opgavefordeling mellem sygehuset og det nære sundhedsvæsenet, hvordan sundhedsvæsenet bedre arbejder på tværs af faglighed og geografi, og hvordan vi får nedbragt uligheden i sundhed.
Desuden ønsker regeringen med afsæt i Robusthedskommissionen, som blev nedsat i marts i år, at ”iværksætte tiltag, der kan sikre mere personale, bedre arbejdsmiljø og mere tid til kerneopgaven. Det skal bl.a. ske ved bedre rekruttering, og at flere tager del i vagter og patientnært arbejde.”
Selvstændig konsulent, tidligere projektchef i Vive og forhenværende sundhedschef i Gladsaxe Kommune, Sidsel Vinge, har sine forbehold overfor nedsættelsen af en kommission. Det siger hun til Sundhedsmonitor.”Jeg er usikker på, om det grundlæggende set er strukturændringer, der er brug for. Det er meget dyrt og en stor øvelse at omlægge grundlæggende struktur i den offentlige sektor,” siger hun.Professor i sundhedsøkonomi ved Vive Jakob Kjellberg er mere positivt stillet overfor en eventuel kommission.”I virkelighedens verden handler det om at få stoppet aktivitetsvæksten inde på de store sygehuse og faktisk få noget til at ske i det nære sundhedsvæsen og med digitaliseringen. At få flyttet personale fra nogle af de store enheder med rigtig meget personale til nogle af de steder, der er tættere på folk,” siger han.
-
6
Flere penge til psykiatrien
SVM-regeringen vil afsætte yderligere 3 mia. kroner til psykiatriens 10-års plan.
Og det er netop det beløb, som professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg tidligere i år i samarbejde med Dansk Psykiatrisk Selskab kom frem til, at området har brug for for at indfri Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien.”Det er jo ret vildt. Det er noget, der virkelig har potentiale til at løfte psykiatrien,” siger han til Sundhedsmonitor. -
7
Ældreområdet sættes fri
Hele den offentlige sektor ønsker SVM-regeringen at sætte fri. Det vil de starte med at gøre på ældreområdet. Derfor vil regeringen fremlægge et forslag til en ny ældrelov.”Vi vil hellere have, at social- og sundhedshjælperen kan spille kort med de gamle, og at pædagogen kan læse en bog højt, end at de skal bruge tid på at dokumentere, at de har udført deres arbejde,” skriver de tre partier i regeringsgrundlaget.
Derfor ønsker regeringen, at give den ældre reel selvbestemmelse, udvide det frie valg, så private leverandører får flere muligheder for at levere ældrepleje, give ældre mere frihed til at bo, som de vil, at sikre større kontinuitet i den hjælp og pleje, den enkelte ældre modtager og at afskaffe al unødigt bureaukrati og kontrol.Tine Rostgaard, der forsker i ældrepleje og er professor ved Roskilde Universitet og Stockholm Universitet, betegner regeringens udmelding om frisættelse af ældreplejen som en naturlig forlængelse af det arbejde med en ny ældrelov, som den netop afgåede socialdemokratiske regering var i gang med. Det skriver Kristeligt Dagblad. Samtidig har Venstres mærkesag – udvidelsen af det frie valg i ældreplejen – fået en markant plads i regeringsgrundlaget.”Regeringens udspil på ældreområdet er meget ambitiøst. Idéen om afbureaukratisering har været et mål for mange tidligere regeringer, men det er hidtil ikke lykkedes,” siger Tine Rostgaard til avisen.”Vi kommer ikke udenom, at ældreplejen hjælper komplekse borgere, og at der skal registreres. Men vi kan komme af med nogle af de regler, som kommunerne selv har indført.”Hun er dog bekymret for, at stigende fokus på afbureaukratisering kan svække borgerens retsstilling og muligheden for, at kommuner kan lære af hinanden.
FOA: Godt med lønløft
FOAs formand, Mona Striib, er samlet set glad for regeringsgrundlaget.
”Jeg er meget tilfreds med, at den nye regering fastholder velfærdsløftet, og lader pengene følge med, når der kommer flere ældre og børn. Det har været afgørende for FOA, fordi vores velfærd og medarbejderne allerede i dag er under et voldsomt pres,” siger Mona Striib i en pressemeddelelse.
Hun glæder sig over, at valgløftet om at bruge tre milliarder på at løfte løn- og arbejdsvilkår for offentlige ansatte har fundet vej ind i det nye regeringsgrundlag, og at regeringen vil hæve fradraget for fagforeningskontingentet, som Mette Frederiksen nævnte på pressemødet.
”Rekruttering af medarbejdere bliver afgørende for, at vi kan sikre en værdig pleje, sundhed og omsorg i de kommende år. Løn og gode arbejdsvilkår spiller naturligvis en vigtig rolle for at skabe attraktive arbejdspladser. I FOA har vi kæmpet for at skabe et ekstra lønløft til de offentligt ansatte, og vi ser frem til at tage del i forhandlingerne via trepart,” siger Mona Striib.
Til gengæld kalder hun det en ”bitter pille at sluge”, når regeringen ønsker at afskaffe Store Bededag.
Opdateret med ekspertudtalelser om de forskellige punkter
