Længe ventet ældrereform præsenteret: Her er det vigtigste for dig, der arbejder i ældreplejen
Mere end to år efter at statsminister Mette Frederiksen proklamerede i sin nytårstale, at der var behov for en ældrelov, er udspillet endelig blevet præsenteret.
30. januar
Selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse og lokale fællesskaber i tæt samspil med pårørende og civilsamfund.
Det er de bærende værdier i den ældrereform, som netop er blevet præsenteret af SVM-regeringen, repræsenteret ved statsminister Mette Frederiksen, ældreminister Mette Kierkgaard, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen på plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding.
”Når ældreplejen i Danmark er bedst, så er den fantastisk,” sagde Mette Frederiksen på pressemødet, da reformforslaget tirsdag morgen blev fremlagt. Men, sagde hun, der er også meget, som kan blive bedre.
”Den her gang prøver vi at tage lidt mere grundlæggende fat,” lød det.
Delelementer i reformen er sivet ud i medierne de seneste uger, men her får du et samlet overblik over de vigtigste dele for dig, der arbejder i ældreplejen:
-
1
Helhedspleje og ny borgernær visitationsmodel
Helhedsplejen er det bærende princip i den nye ældre lov.
For at styrke den ældres selvbestemmelse, give handlerum, når den ældres behov ændrer sig, og for at pleje og omsorg i højere grad tager udgangspunkt i borgerens aktuelle ønsker og behov, vil regeringen indføre en ny visitationsmodel.Tilgangen forandres, så den ældre visiteres én enkelt gang til et pleje- og omsorgsforløb, og så er det efterfølgende op til medarbejderne omkring den ældre at fastlægge forløbet i dialog med borgeren. I modsætning til i dag, hvor den ældre visiteres til enkeltydelser.
På den måde vil det for eksempel blive muligt for borgeren at bede hjemmeplejen om hjælp til et bad i stedet for at få skiftet sengetøj eller omvendt.
Kravet om helhedspleje betyder, at alle leverandører – både offentlige og private – skal kunne levere al hjælp, der kan indgå i et pleje- og omsorgsforløb – praktisk hjælp, personlig pleje, genoptræning og rehabilitering. -
2
Ny tilsynsmodel
Regeringen ønsker at nedlægge kommunernes 98 ældretilsyn, og forsøgsordningen med de statslige ældretilsyn vil regeringen udfase.
I stedet indføres et tværkommunalt tilsyn ’med fokus på dialog, læring og kvalitet i ældreplejen’, lyder det i lovforslaget. Ældre, pårørende, personale og andre skal kunne henvende sig anonymt til tilsynet om bekymrende forhold.
Samtidig ønsker regeringen, at de forskellige tilsyn, der kommer på besøg på plejehjemmet – kommunernes brandtilsyn, det sundhedsfaglige tilsyn, Fødevarestyrelsens fødevarekontrol og Arbejdstilsynet – koordinerer deres besøg til samme dag. -
3
Faste teams
Som udgangspunkt skal hjemmeplejen organiseres i faste teams, så de ældre får besøg af kendte ansigter.
Samtidig sættes medarbejdernes faglighed fri, så beslutninger vedrørende den borgernære ældrepleje kan træffes i dialog med den ældre ude i de faste teams.
-
4
Mindre bureaukrati og dokumentation
Medarbejderne skal bruge mindre tid på unødig dokumentation og kontrol og mere tid på omsorg og nærvær, lyder det i udspillet.
I fremtiden skal der ske mere automatiseret registrering, så medarbejderne skal indtaste så lidt dokumentation som muligt.
Regeringen ønsker at afskaffe en række specifikke krav om forebyggende hjemmebesøg og fjerne proceskrav om at udarbejde kvalitetsstandarder og værdigheds- og tilsynspolitikker.
Medarbejderne i visitationen skal rykke tættere på borgerne ved i højere grad at være en del af det borgernære arbejde.
Regeringen foreslår, at der ikke skal stilles krav til, at medarbejderne skal dokumentere udførelsen af personlig pleje og omsorg.
”Hver gang medarbejderne bruger tid på unødvendige registreringer og dokumentation, er det vigtig tid, der går fra den ældre. Vi skal befri ældreplejen for minuttyranniet. Vi skal vise tillid til medarbejderne fremfor at kontrollere dem. Derfor skal det være slut med at dokumentere, at man ned på minuttet har passet sit arbejde,” siger ældreminister Mette Kierkgaard fra Moderaterne i en pressemeddelelse. -
5
Bedre uddannelse og flere kolleger
En del af lovforslaget kommer i forlængelse af den aftale, regeringen præsenterede i starten af måneden, som skal sikre, at der er faglærte nok i fremtiden til at passe landets ældre.
Aftalen indeholder en række punkter, der skal styrke rekrutteringen og social- og sundhedsuddannelserne. Blandt andet:- Permanent taxameterløft til at styrke rekruttering og kvalitet lokalt.
- Ny trepartsaftale om flere lærepladser og løn under uddannelse.
- Flere veje ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen, f. eks. for personer med relevant erfaring.
- Fjerne barrierer for opstart på en SOSU-uddannelse.
- Øget fokus på spireordningen og rekruttering af unge velfærdstalenter.
- Sprogstøtte til elever og kompetenceudvikling af undervisere.
- Professionalisering af oplæringsvejledere.
- Systematisk dataunderstøttelse af årsager til frafald.
- Opfølgning på VIVEs analyse af social- og sundhedsfagenes image og imageudfordringer.
- Trepartsaftale med 1,9 milliarder kroner til lønløft.
- Aftale om udenlandsk arbejdskraft i sundhedsvæsenet og ældreplejen.
- Retten til uddannelsesløft, der giver visse ledige mulighed for at opkvalificere sig på 110 procent dagpengesats inden for brancher med mangel på arbejdskraft, for eksempel SOSU-området, gøres permanent.
-
6
Kvalitetsløft i ældreplejen
Regeringen vil afsætte én milliard kroner årligt til et kvalitetsløft af ældreplejen i kommunerne.
Kvalitetsløftet indfases frem mod 2027 med 0,3 milliard kroner i 2024, 0,5 millard kroner i 2025, 0,7 milliard kroner i 2026 og 1 milliard kroner fra 2027 og frem. -
7
En ny type plejehjem
Regeringen vil fra 1. januar 2025 give kommunerne mulighed for at etablere en ny type plejehjem, ’lokalplejehjem’, med samme frihedsgrader som private friplejehjem og med egne bestyrelser med ansvar for drift og økonomi.Lokalplejehjem skal have mulighed for at tilbyde tilkøb på samme måde som friplejehjem. For eksempel ekstra rengøring. Den mulighed har de kommunale plejehjem ikke i dag.
Lokalplejehjemmene skal styres af selvstændige, professionelle bestyrelser bestående af repræsentanter fra lokalmiljøet og det private erhvervsliv, som får eget ansvar for plejehjemmets økonomi og drift, ligesom det kan være relevant med ansvar for plejehjemmets bygningsdrift. -
8
Mere velfærdsteknologi
Regeringen ønsker at etablere et partnerskab med relevante aktører, herunder FOA, der skal komme med anbefalinger til, hvordan velfærdsteknologi skal udbredes i ældreplejen.
Der afsættes 150 millioner kroner i 2025-2027 til en national strategi til udbredelse af velfærdsteknologi.Derudover foreslår regeringen i samarbejde med Ældre Sagen at etableres et korps af frivillige, der kan understøtte ældre borgere i at bruge velfærdsteknologi i dagligdagen. -
9
Civilsamfund skal spille større rolle
Regeringen ønsker, at pårørende, civilsamfundet og frivillige skal have en mere aktiv rolle i ældreplejen i fremtiden.
”Velfærd er noget, vi skaber sammen. På tværs af offentlige og private aktører, civilsamfund, lokale fællesskaber og pårørende. Derfor skaber vi nu bedre rammer for inddragelsen af alle dem, der gør forskellen på, om vi har et velfærdssamfund – eller bare en velfærdsstat. Sådan skaber vi en ældrepleje med flere smil, mere glæde og et særligt lys i øjnene hos de ældre,” siger ældreminister Mette Kierkgaard i en pressemeddelelse.
FOA: Både gode elementer og mangler
Hos FOA ser man både fordele og ulemper ved regeringens længe ventede udspil.
”Forslaget rykker beslutningerne tættere på den enkelt borger og den enkelt medarbejder, blandt andet gennem mindre, selvstændige, tværfaglige teams, visitation tættere på borgeren, mindre tilsyn og en række andre gode og perspektivrige elementer. Så vi er glade for, at den nu endelig er kommet,” siger FOAs formand Mona Striib.
Hun har dog svært ved at se fornuften i de nye ’lokalplejehjem’.
”Jeg kan ikke se, hvordan det skaber mindre bureaukrati at begynde at opfinde nye kategorier af institutioner med nye ledelser. Det rejser også en række spørgsmål om overenskomstforhold, og hvordan vi sikrer de rigtige kompetencer på plejehjemmene,” siger Mona Striib.
Også formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Tanja Nielsen, efterlyser elementer i den nye lov.
”Når mine kolleger møder på arbejde og skal hjælpe og støtte den ældre, arbejder de i virkeligheden efter to forskellige lovgivninger. Sundhedsloven og serviceloven. Regeringens udspil handler om alt det, der vedrører serviceloven, men meget af det, vi arbejder med i det daglige, hører i virkeligheden under sundhedsloven, som har sin egne regler og sin egen dokumentation. Det mangler i udspillet,” siger Tanja Nielsen.
Regeringen ønsker at fremsætte loven i Folketinget 2024/2025 med henblik på at kunne træde i kraft 1. juli 2025.
Læs hele regeringens udspil her.
Det indeholder ældrereformen også
- Forenklet og mere tillidsbaseret visitation til hjælpemidler.
- Borgernes frie valg udvides til at omfatte genoptræning og rehabilitering.
- Ligestilling af offentlige og private leverandører, herunder mindre bureaukratisk afregning, en årlig genberegning og efterregulering af priser, oprettelse af en uafhængig enhed, som skal behandle klager om afregning af private leverandører samt igangsættelse af et arbejde for mere gennemsigtighed i plejehjems økonomi.
- Friplejeboliger omfattes af ordningen med 100 procent statsgaranterede lån og obligationer til finansieringen af almene boliger.
- Den årlige kvote for støttede friplejeboliger øges fra 225 til 300 boliger.
- Friplejehjem skal som udgangspunkt ikke kunne afvise borgere. Kun hvis borgeren ikke kan tilslutte sig friplejehjemmets værdigrundlag, eller friplejehjemmet ikke forsvarligt kan tage vare på borgeren, vil borgeren kunne afvises.