Kompensation for afskaffet helligdag risikerer at blive lavere end lovet
Regeringens kompensation for at fjerne store bededag som helligdag kan meget vel blive mindre end de 0,45 procent, som lønmodtagerne er blevet lovet. Det fremgår af svar fra beskæftigelsesministeriet til Fagbladet FOA.
30. januar 2023
Til gengæld for afskaffelsen af store bededag har regeringen lovet lønmodtagerne et ekstra løntillæg på 0,45 procent.
Men et svar fra beskæftigelsesministeriet til Fagbladet FOA viser, at i hvert fald dele af den kompensation risikerer at blive spist af den særlige reguleringsordning, der sikrer, at den private og offentlige lønudvikling følges ad parallelt.
I svaret står der sort på hvidt, at reguleringsordningen må forventes at påvirke løntillægget i et mindre omfang.
Læs hele svaret fra beskæftigelsesministeriet
”Hensigten med lovforslaget er, at lønmodtagernes lønkompenseres i samme omfang som arbejdstiden stiger. Det gælder både for ansatte i den private sektor og i de offentlige delsektorer (stat, regioner og kommuner), som har hver deres reguleringsordning.
Således vil timelønnen være uændret både i den private og de offentlige delsektorer. Medarbejder- og kompetencestyrelsen har oplyst, at lovforslaget derved i udgangspunktet ikke vil få betydning for udmøntningen fra reguleringsordningerne.
Medarbejder- og kompetencestyrelsen har desuden oplyst, at det er Danmarks Statistik, der opgør lønudviklingerne, som anvendes i reguleringsordningerne. Der kan være tekniske forhold under indarbejdelsen af lønkompensationen i opgørelserne af lønudviklingen, som i forventeligt mindre omfang kan påvirke udmøntningen fra reguleringsordningerne i positiv eller negativ retning. Det vil blive håndteret i implementeringen.”
Fagbevægelsens bekymring var reel
Dermed er FOA og resten af fagbevægelsens bekymring blevet til virkelighed, fordi ministeriet med svaret bekræfter, at løntillægget ikke holdes uden for reguleringsordningen. Det siger Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.
”Det er klart, at lønmodtagerne har et fokus på det her, for det kan komme til at påvirke deres løn negativt. Ministeriet skriver godt nok, at der kun vil blive tale om en regulering i et mindre omfang, men så er spørgsmålet, om også lønmodtagerne vil opfatte det sådan,” siger Nana Wesley Hansen.
Mona Striib, forbundsformand i FOA, er både ”vred og fortørnet” over, at regeringens kompensation er inden for reguleringsordningen. Det siger hun til A4 Medier.
”De skriver, at de regner med, at det har minimal betydning for reguleringsordningen. Men det kan der jo ikke svares på, før man opgør de tal fra Danmarks Statistik, der indgår i reguleringsordningen,” siger Mona Striib og fortsætter:
”Altså, der er ikke noget svar endnu på, hvilken indflydelse det får. Og da de har gjort forskel på, hvad man gør på henholdsvis det private og på det offentlige arbejdsmarked, så kan vi se, at det her potentielt kan få betydning for reguleringsordningen, og det kan vi ikke tåle.”
Svar vidner om, at meget er uklart
Nederst i svaret bemærker beskæftigelsesministeriet godt nok, at en forventet regulering af lønnen i positiv eller negativ retning ”vil blive håndteret i implementeringen.”
Fagbladet FOA har forsøgt at få svar på, om det skal forstås som garanti for, at eksempelvis offentligt ansatte får opjusteret løntillægget, hvis reguleringsordningen ’spiser’ en del af kompensationen. Det kan beskæftigelsesministeriet ikke svare på og henviser i stedet til medarbejder- og kompetencestyrelsen.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen er det for nuværende tæt på umuligt at gennemskue, hvilken effekt reguleringsordningen vil få.
”Jeg kan ikke forestille mig, at ministeriet ikke har haft reguleringsordningen med i overvejelserne, da lovforslaget blev udarbejdet. Men deres svar vidner om, at meget fortsat er uafklaret, og det er en af udfordringerne, når man hastebehandler et lovforslag,” siger hun.
