Her er prisen for regeringens lønløfte

For godt en uge siden satte statsminister Mette Frederiksen navn på de fire faggrupper, som – i hvert fald ifølge regeringen – gør sig fortjent til at fordele de tre milliarder kroner, som regeringen har reserveret som et ekstra lønløft til det offentlige arbejdsmarked.

I dag fulgte regeringen op på den nyhed og satte ord på, hvad de fire grupper – de sosu-ansatte, pædagogerne, sygeplejerskerne og fængselsbetjentene – forventes at gøre for at komme i betragtning til pengene: De skal arbejde mere. Og de skal arbejde på skæve tidspunkter. Og så skal der falde en ekstra belønning af til dem, der tager overarbejde.

Mona Striib før trepart: Lønløft til få grupper gavner hele bredden

Mangler aften-, weekend- og nattevagter

Det blev understreget flere gange, da finansminister Nicolai Wammen sammen med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) på et pressemøde i dag præsenterede regeringens mål til de trepartsforhandlinger, der går i gang onsdag.

Her skal regeringen og arbejdsmarkedets parter fordele og diskutere vilkårene for de tre milliarder kroner, og ministertrioen understregede igen og igen, at den ser på de grupper, der både nu og i fremtiden har de største problemer med at rekruttere og fastholde medarbejdere.

”Vi mangler flere medarbejdere, som gerne vil tage aften-, weekend- og nattevagter,” lød det således fra Sophie Løhde.

”Det er en udfordring, at så mange er på kontrakter på mindre end 37 timers arbejde hver uge,” sagde Jakob Engel-Schmidt.

”Men ingen bliver tvunget til at gå op i tid. Det er fortsat den enkeltes valg,” fremhævede Nicolai Wammen og lod indirekte forstå, at det dermed også er den enkeltes valg, om man vil have del i den ekstra lønforhøjelse.

Professor om fuldtid: Kvinder skal tænke mere i cool cash

Flere unge skal vælge ældre og omsorg

Hvis regeringen får sin vilje ved forhandlingsbordet, kan 200.000 medarbejdere inden for de fire grupper se frem til, at de frem mod 2030 får en ekstra, gennemsnitlig lønforhøjelse på 2.500 kroner om måneden før skat.

På pressemødet i dag understregede finansministeren, at øget løn ikke i sig selv løser alle problemer. Men det er et af de redskaber, der skal gøre det mere attraktivt at arbejde som eksempelvis social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. Alene her kommer der inden 2035 til at mangle 15.000 medarbejdere.

”Vi skal have flere unge til at vælge de fag, og et bedre arbejdsmiljø skal være med til at fastholde dem,” sagde sundhedsministeren og anerkendte, at alt for mange i dag løber alt for stærkt, og at det på alt for mange arbejdspladser er svært at få vagtplanerne til at hænge sammen.

Milliard-projekt gav kun få ekstra fuldtidsansatte i ældreplejen

Ønsker ny løndannelse

De kommende forhandlinger finder sted kun kort tid før, arbejdsgivere og lønmodtagere mødes for at forhandle nye overenskomster. Her skal parterne – helt som normalt – diskutere løn og arbejdsvilkår, og på pressemødet mandag afviste Nicolai Wammen, at regeringen med sit lønløfte og sin invitation til at fordele penge til udvalgte medarbejdere, blander sig i den danske model.

”Det er en ekstraordinær situation,” fastslog han – men afslørede alligevel, at regeringen gerne ser, at de kommende trepartsforhandlinger på et punkt sætter sit præg på overenskomsterne. Det skete, da han efterlyste ’en mere fleksibel løndannelse fremover, hvor flere penge går til dem, der tager ekstravagter og dem på fuld tid’.

”Men vi gør kun det her, fordi det er vigtigt og nødvendigt i en tid, hvor velfærdssamfundet er under pres,” sagde Nicolai Wammen.