Finanslov skal sikre færre rådighedstimer i handicaphjælper-ordninger
15 millioner i 2022 og 30 millioner i 2023 og frem skal bruges på at stramme reglerne for, hvornår kommuner må udmåle rådighedstimer. Det er et skridt på vejen, mener FOA, men de store problemer er ikke løst endnu på BPA-området.
14. december 2021
En timeløn på under 100 kroner for handicaphjælpere, og borgere, der ikke oplever, at de får den hjælp, de har brug. Det er nogle af de konsekvenser, som rådighedstimer i BPA-ordninger medfører.
Rådighedstimer skal forstås som timer, hvor hjælperen kun undtagelsesvis udfører aktiviteter for borgeren, lyder det ifølge serviceloven. Det kunne eksempelvis være hjælp til toiletbesøg.
Fagbladet FOA har dog tidligere berettet om historier, hvor hverken borger eller hjælper mener, at kommunens udmåling af rådighedstimer er berettiget, og at hjælperne udfører aktiviteter i rådighedstimer, lige som de vil gøre i aktive timer. Derudover er der også flere eksempler på, at kommuner ikke betaler tillæg for rådighedstimer, der bliver aktive.
Derfor er regeringen sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne i den nye finanslov blevet enige om at afsætte 15 millioner kroner i 2022 og 30 millioner kroner i 2023 og frem til at indskrænke kommuners mulighed for at udmåle rådighedstimer.
Udelukkende rådighedstimer om natten er en mulighed
I den nye finanslov er det stadig ikke aftalt, hvordan den konkrete model for kommuners udmåling af rådighedstimer kommer til at se ud, og udmøntningen skal også først aftales med Kommunernes Landsforening (KL). Ifølge Jakob Sølvhøj, der er handicapordfører i Enhedslisten og har deltaget i forhandlingerne, er det en mulighed at fjerne rådighedstimer på andre tidspunkter end i nattetimer.
“Vores udgangspunkt er, at vi skal indskrænke muligheden for rådighedstimer mest muligt. Jeg tror, det er nemmest at håndtere og føre kontrol med, hvis man afgrænser den mulighed til nattetimer,” siger Jakob Sølvhøj.
Konkrete model skal aftales henover vinteren
Jakob Sølvhøj tør ikke at sige om de 15 millioner i 2022 og 30 millioner i 2023 og frem er nok til at lave præcis denne regelændring. Oftest vil det være sådan, at når Folketinget pålægger kommuner regelændringer, der gør driften dyrere for kommunerne, så vil KL også kræve en refundering for omkostningerne.
“Pengene er en katalysator for, at man kan ændre noget lovgivningsmæssigt. Men sagen er på ingen måde løst med finanslovsteksten – nu skal vi til at finde ud af, hvordan vi gør det her konkret, og det vil vi være i tæt dialog med FOA om,” siger Jakob Sølvhøj.
Jakob Sølvhøj forventer, at Regeringen og aftalepartierne kommer frem til en konkret model for indskrænkningen af rådighedstimer henover vinteren. Og så skulle de nye regler gerne træde i kraft i andet halvår af 2022.
FOA: Lang vej igen
I FOA anser man pengene afsat på finansloven som et skridt på vejen, men ifølge Torben Hollmann, der er formand for social- og sundhedssektoren, “er der lang vej igen”:
“Selvom rådighedstimer kun bliver udmålt om natten, så kan det jo sagtens være, at en hjælper udfører regelmæssige aktiviteter til en underbetalt timeløn,” siger han fortsætter:
“Vi havde set, at der blev afsat flere penge af til området. Målet er, at det skal være klokkeklart, at kommuner skal følge en overenskomst for en sammenlignelig faggruppe. På den måde kan kommuner ikke være kreative og bruge de her smuthuller.”
Ikke råd til at følge en bestemt overenskomst
Udmålingsbekendtgørelsen fastslår nemlig ikke, at udmålingen skal følge en overenskomst for en sammenlignelig faggruppe – det oplagte ville være ufaglærte social- og sundhedsmedarbejdere – men blot at den skal tage udgangspunkt i en sammenlignelig faggruppe. Det har gjort spørgsmålet om rådighedstimer til en større fortolkningssag hvor kommuner udmåler dem til forskellige takster. På samme måde som det også er forskelligt, hvor vidt kommuner udmåler 12,89 procent i pension eller den 6. ferieuge.
“Ved forhandlingernes start fremsatte vi et forslag om, at man skulle sikre handicaphjælperne fuldt og helt ansættelsesforhold som sammenlignelige faggrupper, og her læner vi os op ad SOSU-overenskomsten. Men det kostede godt og vel et par hundrede millioner kroner, så som forhandlingerne skred frem, var det ikke muligt,” siger Jakob Sølvhøj.
Store kommunale forskelle
Nedenfor kan du se et interaktivt kort, der viser de beløb kommuner udmåler til deres BPA-ordninger sammenlignet overenskomsten for ufaglærte social- og sundhedsmedarbejdere. Beløbene dækker blandt udgifter til løn og pension. Beregningerne er lavet ud fra svar, FOA har fået fra 70 kommuner.