Det skal du vide om kommuner og regioners økonomi i 2024
Regeringen, KL og Danske Regioner har indgået aftaler om økonomi for 2024. Her er det vigtigste, du skal vide.
Opdateret 30. maj 2023
Torsdag aften den 25. maj indgik Kommunernes Landsforening og SVM-regeringen en aftale om kommunernes økonomi 2024.
FOA: Følger ikke demografien
Hos FOA spår næstformand Thomas Enghausen, at den her økonomiaftale kommer til at gøre ondt ude i kommunerne.
”Økonomiaftalen giver de facto i virkelighedspenge 500 millioner kroner, og det rækker ikke på demografien. Det her kommer man til at mærke ude i kommunerne. I ældreplejen, daginstitutionerne, alle steder i den kommunale borgernære velfærd,” siger han.
”Det, der gør det endnu mere absurd, er, at Finansministeriet for et par dage siden meddelte, at de havde fundet 16 milliarder kroner ekstra i rigets finanser. Den ene dag har man 16 milliarder kroner, der for eksempel kunne gå til velfærd. Dagen efter laver man en økonomiaftale, der er rigtig, rigtig stram. Samlet set kommer det ikke til at forbedre noget,” siger Thomas Enghausen.
Regionernes aftale er også landet
Fredag den 26. maj indgik Danske Regioner og regeringen også en aftale om næste års økonomi. I aftalen er der især fokus på at nedbringe ventelister til operationer og udredninger.
Hos FOA kalder formand i Social- og Sundhedssektoren Tanja Nielsen aftalen for 'meget bekymrende'.
”I aftaleteksten kan man læse om mange penge ude i fremtiden – faktisk otte milliarder ekstra i 2030, hvis man tæller psykiatripengene med. Men her og nu er der nærmest ikke noget ekstra til sundhed. Det er stærkt bekymrende, for alle kan se, at vores sundhedsvæsen står midt i nogle voldsomme udfordringer,” siger hun.
Læs hele aftaleteksten på det regionale område her.
Nendenfor er de vigtigste punkter, du som ansat på velfærdsområdet bør vide. Du kan læse hele den kommunale økonomiaftale her.
-
1
Flere penge til service, færre til administration
Regeringen og KL er med den nye aftale enige om at løfte den kommunale servicerammes udgangspunkt med 2,4 milliarder kroner.
Pengene skal blandt andet bruges til at dække den demografiske udvikling i takt med, at der kommer flere børn og ældre.Samtidig skal kommunernes spare 0,7 milliarder kroner i administration. -
2
Bedre samarbejde om den borgernære velfærd
Regeringen og KL vil etablere et politisk samarbejde med halvårlige møder med fokus på at forbedre den borgernære velfærd i kommunerne.
De skal blandt andet se på fremtidig organisering af ældreområdet og på
”mulige veje til fremover at begrænse unødig regulering og kontrol, som begrænser den effektive opgaveløsning.” -
3
Nye tiltag på det specialiserede socialområde
I 2022 blev en ekspertgruppe nedsat til at se på det specialiserede socialområde. Den er nu klar med en række anbefaling i en delrapport, som der arbejdes videre med.
”Det betyder blandt andet, at der indføres takstlofter på tilbud underlagt selvmødeprincippet, og at der gennemføres et eftersyn af tilsyn med sociale tilbud. Derudover bliver der afsat en ekstraordinær ramme og lånepulje på 200 millioner kroner i 2024, 600 millioner kroner i 2025 og 700 millioner kroner i 2026 til investeringer i øget botilbudskapacitet,” skriver Finansministeriet. -
4
Færre vikarer i kommunerne
Sidste år blev der aftalt en analyse af kommunernes forbrug af vikarer på ældreområdet i kommunerne og sygeplejeområdet i regionerne. Analysen viser, at udgifterne til vikarer er steget siden 2018.
”Regeringen og KL har en fælles ambition om, at forbruget af vikarer på det kommunale ældreområde skal nedbringes. Parterne vil derfor med udgangspunkt i resultaterne fra analysearbejdet drøfte mulige veje til at nedbringe forbruget af eksterne vikarer frem mod forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2025,” står der i aftalen. -
5
Hjemmebehandling og digitale konsultationer
Parterne er enige om, at flere borgere skal tilbydes lettere og mere fleksibel digital kontakt til det samlede sundhedsvæsen.
”Regeringen, KL og Danske Regioner vil senere på året indgå aftale om udmøntning af 500 millioner kroner i 2023-2028 i anlægsmidler til teknologi og udstyr, der kan understøtte bedre hjemmebehandling, som blev afsat i forbindelse med aftalen om en sundhedsreform,” lyder det i aftalen.Det skal blandt andet forebygge genindlæggelser. -
6
Dobbeltdiagnosetilbud
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om rammerne for et samlet regionalt tilbud til mennesker med en psykisk lidelse og samtidigt behandlingskrævende misbrug.
Et samlet dobbeltdiagnosetilbud kan tages i brug fra den 1. september 2024 med en trinvis indfasning. Tilbuddet vil være fuldt ud indfaset i 2027, og det forventes at omfatte 9.200 personer. -
7
Opfølgning på 10-årsplanen for psykiatrien
Parterne vil understøtte implementeringen af 10-årsplanen for psykiatrien.
KL og Danske Regioner skal blandt andet bidrage til af udvikle et ”lettilgængeligt kommunalt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse.” -
8
Frisættelse af ældreplejen
”KL noterer sig, at regeringen vil frisætte ældreplejen og gennemføre en gennemgribende og omfattende nytænkning af området. Regeringen vil derfor fremsætte forslag til en ny ældrelov, som skal skabe rammerne for en ældrepleje med mere decentral styring, mere ledelse, et styrket frit valg, større selvbestemmelse og mere kontinuitet i den hjælp og pleje, den enkelte ældre modtager. Som led i arbejdet med ældreloven har regeringen til hensigt at forenkle tilsynet med ældreområdet medfokus på at mindske dokumentation og frigøre tid til det borgernære arbejde samt understøtte mere fokus på læring.” -
9
Særlige pladser
De nuværende 114 særlige pladser i psykiatrien omlægges til 88 pladser i ”et længerevarende og mere fleksibelt tilbud forankret i den regionale psykiatri målrettet samme målgruppe.” -
10
Anlægsudgifter
Parterne er blevet enige om, at kommunerne kan bruge 19,3 milliarder kroner på anlægsudgifter. For eksempel på nye bygninger, nye veje, renoveringer og den slags.Samtidig kommer der en ekstra mulighed for at bygge kommunale botilbud for i alt 1,5 milliarder kroner mellem 2024 og 2026.
