Tre test ændrede hendes syn på kunstig intelligens: “Det giver mere nærvær”

Tre gange skulle der til.

Så var social- og sundhedsassistent Camilla Hagensen overbevist om, at kunstig intelligens bliver en gave for hende og hendes kolleger på Plejecenter Toftehøjen i Viby Sjælland, når den en dag finder vej til deres arbejdstelefoner.

”Vi kommer til at blive meget mere nærværende i vores arbejde, når vi får kunstig intelligens som arbejdsredskab.”

Normalt foregår selve dokumentationsarbejdet om formiddagen og eftermiddagen, når der er plads til pauser i selve plejen.

Her bruger Camilla Hagensen og hendes kolleger tid på at skrive det, de har noteret om de 27 beboere om morgenen, ind på en computer.

”Men nu vil vi jo rent faktisk have mulighed for at sætte os og synge en sang eller noget andet. Vi har mange demente her, som rigtig gerne vil have den form for tryghed og nærvær. Og nogle gange afviser vi dem jo desværre, bare fordi vi skal nå at dokumentere,” siger hun.

Udfordringer i begyndelsen

Den kunstige intelligens handler i Camilla Hagensens tilfælde om talegenkendelse, som kunne registrere, hvad hun sagde om hver enkelt beboers tilstand på morgenrunden og selv sætte oplysningerne i det system, der udgør den sundhedsfaglige dokumentation.

”I dag er det jo sådan, at der kan gå flere timer, fra vi observerer noget, til vi rent faktisk dokumenterer det. Derfor kan det nogle gange være svært at huske alle detaljer,” siger hun.

Tre gange med nogle måneders mellemrum sidste år var hun og nogle kolleger inviteret ind til rådhuset i Roskilde Kommune, hvor der var opsat et testmiljø med fiktive borger-cases.

”Først var jeg skeptisk. Jeg forestillede mig, at det ville give dobbeltarbejde, fordi jeg først skulle bruge tid og energi på at indtale det her – og bagefter sidde og tjekke det hele og rette i det.”

I begyndelsen var der nogle udfordringer med at teste den kunstige intelligens som en del af den sundhedsfaglige dokumentation.

”For eksempel havde vi en case, hvor vi spurgte en ny beboer, om hun drak alkohol. Hun svarede, at hun ’aldrig stod i vejen for en fest’. Det blev i systemet tolket til, at hun godt kunne lide alkohol og euforiserende stoffer.”

Fagsprog skal være præcist

Systemet kunne heller ikke afkode dagligdags udtryk om, at der ’gik ged’ i noget, eller at nogen var ’skidtmads’, og det understreger for Camilla Hagensen, at det bliver endnu vigtigere at være præcis i sit fagsprog, når kunstig intelligens skal hjælpe.

”På den måde bliver det en ny tilgang, og jeg kunne godt mærke, at det blev sådan lidt mere upersonligt, fordi jeg skulle stå og dokumentere alt på en bestemt måde,” siger hun.

”Men jeg er sikker på, at det kommer lige så stille, og på et tidspunkt bliver det sådan en helt naturlig ting – også at tjekke det efter, som der bliver skrevet ind. Man skal jo altid lige lære en ny arbejdsgang at kende.”

Ikke en finger at sætte

Camilla Hagensen oplevede, at systemet blev markant skarpere fra gang til gang.

”Når vi testede, prøvede vi for eksempel at tale ’hulter til bulter’-sprog om alt muligt for at se, hvor meget det opfangede,” fortæller hun.

”Da vi testede tredje og sidste gang, var der ikke en finger at sætte på det. Det samme gjaldt sådan noget som døgnrytmeplaner for de enkelte beboere, som vi ellers bruger rigtig meget tid på at sidde og notere oplysninger om.”

De gode erfaringer med den kunstige intelligens betyder, at hun glæder sig til den dag, det bliver et arbejdsredskab i hverdagen.

”Jeg er virkelig imponeret over, hvor hurtigt det udvikler sig,” siger hun.

Mange får det nemmere

Hun fremhæver, at systemet forstod at afkode dansk, som var udtalt med accent. Samtidig kan hun se en kæmpe fordel for dem, som har problemer med det danske skriftsprog.

”Vi har for eksempel oplevet, at elever måske ikke fik dokumenteret alt, fordi de var usikre. Eller at det ikke gav mening. De kommer også til at få det nemmere i fremtiden.”

Men grundlæggende handler det om det faglige, siger hun – nærværet i plejen af beboerne, som, hun forudser, får bedre vilkår, når den kunstige intelligens hjælper med den opgave, som det nødvendige og præcise dokumentationsarbejde er.

”Det er faktisk ikke så skræmmende med kunstig intelligens i plejen. Vi er nogle stykker, der har oplevet, at det faktisk fungerer, og jeg er sikker på, vi bliver virkelig glade for det i længden,” siger Camilla Hagensen.

Roskilde Kommune oplyser, at man er klar til at arbejde videre med at bruge kunstig intelligens i den daglige drift i plejesektoren i løbet af året, når lovgrundlaget kommer på plads.