Susanne taler med ældre om sex: Sådan åbner hun samtalen
Lysten til sex og nærhed stopper ikke, når man bliver ældre. Snakken med beboerne om deres seksuelle behov er en del af plejen, som medarbejderne skal være klædt på til at håndtere.
i dag kl. 09.30
Hver mandag klokken 19 ankommer en glædespige – som man kalder det på Øresundshjemmet – til en af beboerne. En time forinden har han fået en Viagra.
”En del af seancen er, at han går i bad med hende. Personalet ved godt, at de ikke skal forstyrre. Men de gør en lille kaffebakke med småkager klar, som de kan hygge sig med. Sådan har det været i årevis,” forklarer Susanne Kibernich.
Hun har mere end 25 års erfaring som social- og sundhedsassistent.
Alle taler om, at man skal have fokus på borgernes seksualitet, men ingen gør noget ved det.
Susanne Kibernich, Sexolog og social- og sundhedsassistent
I 2022 blev hun uddannet sexolog og har siden kæmpet for at sætte fokus på de ældres seksualitet.
”Man lægger jo ikke sin seksualitet ude ved døren, når man flytter på plejehjem,” understreger hun.
Vender det blinde øje til
Ifølge Susanne Kibernich er seksualpolitik på ældreområdet en mangelvare i mange kommuner, og når en borger bliver udskrevet fra sygehuset til plejehjemmet, står der ofte ”Ej adspurgt” eller ”Ikke relevant” ved oplysninger om borgerens seksualitet.
”Alle taler om, at man skal have fokus på borgernes seksualitet, men ingen gør noget ved det. Man vender det blinde øje til,” siger hun.
Opskriften på, hvordan man kan sætte skub i snakken med de ældre om deres sexliv, er egentlig såre simpel.
Personalet skal klædes på til at tage snakken, så de hviler i det.
Og så skal der skabes en ramme, hvor beboerne ikke føler, at det er grænseoverskridende at tale om.
Selv går Susanne Kibernich til opgaven ved at stille spørgsmålet: ”Hvis du havde en tryllestav, og du kunne få alt, du kunne ønske dig, hvad ville du så vælge?”
Responsen kan være alt fra et kækt svar om, at hun skal hoppe op i sengen til dem, til et mere ydmygt svar om, at de savner nærvær.
”Man kan også bløde samtalen op ved at stille spørgsmålene: Hvem har du boet med tidligere? Sov du sammen med en der? Savner du en at holde i hånd med? Har du behov, som du har svært ved selv at afdække?” fortæller hun.
”Det virker, det virker”
Susanne Kibernichs egen erfaring er, at beboerne er overraskende åbne og ærlige, når snakken falder på deres seksuelle behov.
Et eksempel var da to af beboerne på Øresundshjemmet blev kærester.
Seksualitet er en naturlig del af et menneskes liv
Julia Kadin Funge - teamkoordinator og sundhedsfaglig rådgiver hos Sex & Samfund
Seksualitet er en naturlig del af et menneskes liv. Det skal man have adgang til, også når man har brug for støtte og hjælp til det.
Et meningsfuldt sexliv kan ændre sig igennem livet. For nogle kan det gå fra penetration til at have hudkontakt med et andet menneske, for andre kan det handle om den sex, man har med sig selv.
Nogle gange skal sexlivet omtænkes, fordi kroppen ikke kan de samme ting mere. Det kan være, at man har rejsningsudfordringer eller ikke har konditionen til det. Det kan også være at lysten ændrer sig.
Det er vigtigt, at de sundhedsprofessionelle tager ansvar for den del af plejen, at de bringer samtalen om borgerens seksualitet op på en respektfuld måde.
Sex & Samfund håber, at vi kan komme derhen, hvor samtalen om borgernes sexliv prioriteres på linje med samtalen om, hvad de ønsker at spise og drikke.
Det er vigtigt at anerkende, at seksualitet er et intimt emne. Det er det også for borgeren. Derfor er det vigtigt, at personalet bliver klædt på til det, så de både kan åbne samtalen og have noget relevant at sige.
De fik installeret en dobbeltseng, og personalet lagde mærke til, at de tit lå og hyggede sig, når de kom ind på stuen.
”Han var langt oppe i 90’erne, og jeg spurgte parret, om alt var, som det skulle være. Vi talte om, at han kunne få noget Viagra. Det sænker blodtrykket, men det kunne han godt tåle,” fortæller Susanne Kibernich.
Det var parret med på, så der blev sat et skilt på døren, så personalet vidste, at de ikke ville forstyrres.
Den første aften fik han en kvart pille, men den virkede ikke. Næste aften fik han en halv, men den havde heller ikke nogen effekt.
”Jeg spurgte, om han ikke bare skulle tage en hel pille. Hans læge havde sagt god for det, så det var jo bare med at give den gas,” forklarer Susanne Kibernich.
”Næste morgen sparkede han næsten døren ind til kontoret og råbte: ”Det virker, det virker.””
Glem dine egne overbevisninger
Men hvor Susanne oplever, at mange af beboerne hurtigt åbner op, når snakken falder på deres seksuelle behov, føler en del af personalet sig ikke bekvemt med at tage snakken.
”Problemet er, at mange tager deres egne overbevisninger med ind på arbejdet. Men vi kan ikke rende rundt og være dydens vogtere. Vi kan kigge på, om vores borgere er glade, om det, der sker, er ulovligt, og om nogen lider overlast,” siger hun.
”Jeg ser det som en arbejdsopgave. Og i min verden er det jo lige så privat og grænseoverskridende at tale med beboerne om deres afføring, men det gør vi jo uden at blinke.”
