Klumme:Fra monofaglighed til flerfaglighed
På et tidspunkt er der ikke nok at uddelegere til, skriver sektorformand Tanja Nielsen.
05. september
Vi taler meget om rette kompetencer til rette opgaver, tværfaglighed og nu også flerfaglighed. Begreberne er blevet omdrejningspunktet i debatten, der handler om, at vi kommer til at mangle faglærte kolleger i fremtiden.
I ’gamle dage’ var alle meget stolte af deres egen faggruppe, hvad enten man var sygehjælper, portør, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller husassistent. Vi arbejdede tværfagligt med hinanden, men alle vidste, hvilken faggruppe der varetog hvilke opgaver.
Jeg har selv været i branchen siden 1993 og har arbejdet både som ufaglært, som social- og sundhedshjælper og som social- og sundhedsassistent. Der var forskel på, hvem der rendte efter nødkald, hvem der ordnede opvasken, hvem der havde rengøring og så videre.
Nu står vi her, over 30 år efter jeg begyndte i branchen, og situationen er helt anderledes.
Eller er den? Den er anderledes på den måde, at vi i dag og i fremtiden mangler kolleger og i større omfang end nogensinde før. Derfor må og skal vi blive bedre til at åbne op og byde andre faggrupper ind på ’vores’ arbejdsområder.
Opgaveglidningerne drøner derudaf, læger uddelegerer nedad i systemet, og på et tidspunkt er der ikke nok at uddelegere til. Derfor skal vi oplære og uddanne nye kolleger i opgaver, der før var meget monofaglige, til et flerfagligt teamsamarbejde. Stoltheden fra ’gamle dage’ skal vi finde frem igen i en ny kontekst.
