Connie tog særlig uddannelse: "Det betyder noget, at jeg nu kan kalde mig faglært"
17 ugers erhvervsuddannelse for voksne gav Connie Frandsen ny faglig viden, en stærkere forståelse for plejen – og titlen social- og sundhedshjælper.
i dag kl. 09.45
For Connie Frandsen var det ikke så meget pengene, det handlede om.
”Det var især det faglige, der gjorde en forskel for mig. Det var derfor, jeg tog uddannelsen.”
Den 60-årige social- og sundhedshjælper taler om den 17 ugers erhvervsuddannelse for voksne, som gjorde hende til netop det: Faglært social- og sundhedshjælper.
”For mig er det bare rart, at der står sosu-hjælper, når jeg logger på om morgenen, i stedet for ufaglært,” siger hun.
Jeg er virkelig glad for, jeg fik den uddannelse.
Connie Frandsen, social- og sundhedshjælper
Efter at have arbejdet som frisør i det meste af sit voksenliv, kom Connie Frandsen ind i omsorgsbranchen for godt ti år siden.
Hun har blandt andet været handicaphjælper ad to omgange, indtil hun for to år siden fik job som ufaglært plejer på demensplejehjemmet Drachmannsvænget i Skagen, hvor hun stadig arbejder.
”En af mine veninder kom tilbage efter at have taget erhvervsuddannelsen og talte meget varmt om den,” fortæller Connie Frandsen.
”Og så fik jeg overtalt min chef til, at det skulle jeg da også.”
Undervisningen foregik i Hjørring på et hold med 23 andre, og fra juni 2025 har de kunnet kalde sig faglærte.
”Jeg havde selvfølgelig samlet meget viden op i forvejen, men jeg fik frisket det hele op, og jeg fik en masse ny teori og faglig viden,” siger Connie Frandsen, der også synes, hun har fået en meget bedre forståelse for helheden i plejen.
”Man skal igennem meget på kort tid. Men samtidig syntes jeg, at 17 uger var til at overskue. Jeg er virkelig glad for, jeg fik den uddannelse.”
Klar på endnu mere
Selv om det indimellem er hårdt, og der godt kunne være lidt flere kolleger, så elsker Connie Frandsen sit arbejde med at passe på de demente borgere.
Den følelse har erhvervsuddannelsen kun været med til at forstærke.
”Det er slet ikke sikkert, jeg stopper med at arbejde, når jeg fylder 68. Hvis jeg har det godt og synes, jeg kan holde til det, kunne jeg godt forestille mig at fortsætte på lidt nedsat tid,” siger hun.
”Og selv om det på ingen måde er aktuelt lige nu, kan jeg også bruge uddannelsen, hvis jeg skulle blive omsorgstræt og føle trang til at søge et job, der er knap så hårdt mentalt.”
Connie Frandsen vil anbefale erhvervsuddannelsen for voksne til alle, der – ligesom hende selv – har lyst til at blive bedre til at arbejde med mennesker.
Hun var den ældste på holdet, men det betød ikke noget for det sociale sammenhold, hun blev en del af – og som hun stadig dyrker med sine tidligere medstuderende.
Fem af dem er allerede gået videre med social- og sundhedsassistentuddannelsen, og Connie Frandsen kunne sagtens forestille sig at forbedre sine faglige kompetencer yderligere med for eksempel et særligt demensforløb.
Klar tendens i Frederikshavn
Helle Bagh Jensen er fællestillidsrepræsentant for blandt andre Connie Frandsen i Frederikshavn Kommune.
Hun fortæller, at samarbejdet med kommunen om at få flere til at tage en erhvervsuddannelse for voksne som social- og sundhedshjælper, fungerer godt.
Derfor bifalder Helle Bagh Jensen også, at FOA har gjort det til en del af overenskomstforhandlingerne i år, at mulighederne for at blive faglært med efter- eller videreuddannelser skal være endnu bedre.
I Frederikshavn Kommune er tendensen klar: I 2023 kom der 13 nye social- og sundhedshjælpere via voksenuddannelsen. I 2024 var det 14, og sidste år 17.
17 uger og den rette erfaring, så er man faglært
- For at kunne tage en erhvervsuddannelse som social- og sundhedshjælper for voksne skal man have mindst to års relevant erhvervserfaring med de opgaver, man typisk har i den jobfunktion.
- Hvis man er over 25 år, er der voksenelevløn under hele forløbet. Man kan også med tilskud fra Ufaglært til Faglært-puljen tage uddannelsen med fuld løn.
- Er man under 25 år, kan uddannelsen strikkes anderledes sammen.
- De 17 uger gennemføres som et sammenhængende skoleforløb, der foregår i din egen landsdel.
- Tag fat i din tillidsrepræsentant eller din lokale FOA-fagforening, hvis du vil høre mere om, hvad mulighederne er i din kommune.
- Din arbejdsgiver kan kontakte 'Den opsøgende indsats for uddannelse og kompetenceudvikling', hvis der er behov for at vide mere.
”Når man bliver ansat som ufaglært, bliver der lavet en uddannelsesaftale, så man ved, hvad man har af muligheder efter to års ansættelse,” siger Helle Bagh Jensen.
Hun påpeger, at det også er et værktøj, der er med til at fastholde arbejdskraften.
Og så er der det økonomiske incitament.
”Man får ikke bare voksenelevløn, der er noget højere end SU, i løbet af de 17 ugers uddannelse. Man får også en noget bedre løn på den anden side,” siger hun.
En ufaglært social- og sundhedsansat begynder på et lavt løntrin, som lige nu har en månedsløn på cirka 25.200 kroner om måneden for fuld tid, oplyser Helle Bagh Jensen.
Til sammenligning får man cirka 2.000 kroner mere om måneden som nyuddannet social- og sundhedshjælper.
Lønstigningen har selvfølgelig også været rar for Connie Frandsen. Men det er stadig noget andet, der har en større værdi for hende:
”Når man tænker på, hvor kort tid erhvervsuddannelsen varer, så lærer man utroligt meget, og man får et endnu bedre fagligt fællesskab med sine kolleger. Jeg håber, der er endnu flere, som vil gøre brug af den.”
Tip Fagbladet FOA
Har du en ide eller et tip til en historie Fagbladet FOA skal se nærmere på? Det kan være både positive og kritiske historier om dit arbejde, dit arbejdsliv og dine arbejdsforhold. Du kan trygt kontakte os, vi bruger ikke noget, uden du ved det. Du kan kontakte os på redaktionen@foa.dk
