Uligheden stiger: Hver femte akademiker kan trække sig fem år før folkepensionen
Lige knap 20 procent af landets akademikere har råd til at gå på selvbetalt pension fem år før folkepensionsalderen, og andelen er steget kraftigt siden 2014. Blandt ufaglærte er andelen den samme som dengang. Det gør FOAs faggrupper særligt afhængige af politiske tilbagetrækningsreformer.
06. juli 2023
Rigeligt med knaster på kistebunden kan byttes til en hverdag som pensionist før tid. Men den mulighed er kun en mindre del af arbejdsstyrken forundt.
Næsten hver femte – helt præcist 19,4 procent – af alle akademikere har råd til for egen regning at trække sig fem år før folkepensionsalderen. Det samme gælder 10 procent af de faglærte og 7 procent af de ufaglærte. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen viser også, at der for akademikere er sket en kraftig stigning i andelen, der har råd til selvpensionering. Andelen er vokset med knap 80 procent fra 2014 til 2021. Der er også flere faglærte, der har fået råd til at gå på tidligere, selvbetalt pension, men kun halvt så mange som blandt akademikerne. Modsat har andelen af ufaglærte, der har råd til at trække sig fem år før tid for egen regning, ikke rykket sig siden 2014.
”Vi ser en tendens til stigende ulighed i mulighederne for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Nogle grupper er meget afhængige af, hvilke tilbagetrækningsordninger politikerne beslutter, at der skal være, mens akademikerne i højere og højere grad har råd til at tage sagen i egen hånd,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Dårlig idé at forringe seniorpension
Og netop politiske beslutninger om tilbagetrækningsordninger betyder meget for FOAs medlemmer. Senest efter SVM-regeringens udspil om at forringe muligheden for seniorpension, som kom tidligere på året.
Regeringens forslag lød, at den vil slå arnepensionen og seniorpensionen sammen til én ordning.
Men meldingen fra FOAs medlemmer om det forslag er klar: 82 procent mener, at det er en dårlig eller meget dårlig idé. Det viser en medlemsundersøgelse lavet på baggrund af regeringens udspil.
Det vil regeringen med tilbagetrækning
Regeringen vil slå arnepensionen og seniorpensionen sammen til én ordning.
Forskellen på de to ordninger i dag er, at arnepensionen er en rettighed, alle har efter mindst 42 år på arbejdsmarkedet. Den træder i kraft op til tre år før pensionsalderen og udløser godt 14.000 kroner om måneden.
Seniorpensionen er målrettet dem, der er så nedslidte, at de højest kan arbejde 15 timer om ugen i deres nuværende job. De kan visiteres til seniorpension seks år før, de går på folkepension, til en månedlig ydelse på mellem 16.000 og 19.000 kroner.
I stedet vil regeringen slå ordningerne sammen, halvere seniorpensionen til tre år og indføre en fælles ydelse på cirka 15.000 kroner for begge ordninger.
Ikke kun synes FOAs medlemmer, at forringelsen af seniorpensionen er dårlig. 40 procent af FOAs medlemmer i alderen 55 år til 63 år har svaret, at det er overvejende usandsynligt eller meget usandsynligt, at de kan holde til at fortsætte i deres nuværende arbejde i mere end 15 timer om ugen, frem til de fylder 64 år. De risikerer derfor at komme i klemme, hvis perioden for seniorpension forkortes med 3 år.
Medlemmer med dårligt selvvurderet helbred og dårlige muligheder for seniorordninger i deres job er – måske ikke overraskende – mest bekymrede.
Samtidig viser fremskrivninger fra Finansministeriet, at flere og flere kommer til at gå på selvbetalt pension i fremtiden. Ministeriet skønner, at antallet af selvpensionister vokser fra cirka 5.000 personer i dag til godt 10.000 personer i 2030 og cirka 24.000 personer i 2050. Det oplyser ministeriet til Information.
”Det skaber nogle bekymrende skævheder, at en stor samfundsgruppe er i de offentlige tilbagetrækningstilbuds vold, mens en anden gruppe kan være fuldstændig ligeglad med, hvad politikerne beslutter,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til Information.
Om AE’s analyse
Analysen viser, at der blandt akademikere er sket en kraftig stigning i andelen, der har råd til selvpensionering. Andelen er vokset med knap 80 procent fra 2014 til 2021.
Også flere faglærte har fået råd til selvpensionering fem år før tid, men udviklingen er mere afdæmpet på cirka 45 procent. Det er nemlig kun halvt så mange faglærte, der har råd til selvpensionering som akademikere.
Blandt dem med en kortere eller mellemlang videregående uddannelse er der sket en stigning i andelen på omkring 30 procent.
Ufaglærte har som den eneste af grupperne ikke i højere grad fået råd til selvpensionering over de seneste år. Andelen har nemlig ligget nogenlunde stabilt omkring 6 procent i hele årrækken.
Analysen er lavet ud fra en tommelfingerregel om, at man skal have en bruttodækningsgrad på mindst 80 procent af sin løn. Det vil sige, at tjener man 35.000 kroner om måneden før skat ekskl. pensionsindbetalinger, så skal formuen kunne dække et beløb svarende til mindst 28.000 kroner om måneden før skat, før man regnes for at have råd til selvpensionering.
Tallene er trukket fra Danmarks Statistiks formue- og gældsopgørelse. Statistikken er dels baseret på tredjepartsindberetninger om bankindestående, kursværdi af aktier og andre værdipapirer, pensionsopsparing og gæld samt estimerede værdier af ejerbolig, andelsbolig, sommerhus og bil. Derudover indgår den skønnede værdi af unoteret aktieformue.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd