Stigende energipriser rammer dagplejere hårdt: ”Jeg kan ikke bare skrue ned for varmen”

Tina Ravndal er en af de dagplejere, der kommer til at blive ramt hårdt af de stigende priser på el og varme. Hendes arbejdsplads er nemlig hendes hjem, så hun kan ikke skrue ned for varmen eller elforbruget.  Robert Wengler

Stigende priser på el og varme rammer især dagplejere hårdt, fordi de ikke kan tage de samme forbehold for at mindske deres forbrug. Formand for Pædagogisk sektor i FOA Kim Henriksen mener, at regeringen skal tænke dagplejerne mere ind i en potentiel hjælpepakke. 

21. januar 2022

Tina Ravndal er dagplejer i Kolding. Ligesom alle andre kommer hun til at skulle betale mere for dagligvarer, el og varme i den kommende tid. I modsætning til alle andre, kan hun ikke slukke for lyset, eller skrue ned for varmen, når hun går på arbejde. For hendes arbejdsplads er også hendes hjem.

"Vi dagplejere skiller os lidt ud fra de andre. Vores udgifter vokser mere, fordi vores hjem er vores arbejdsplads," siger hun.

Tina har tænkt over, hvad hun kan gøre for at undgå, at der bliver brugt for meget el og varme. To af de tre råd, sparenergi.dk giver til husejere, er at minimere varmeforbruget og elforbruget. Men det kan ikke lade sig gøre for dagplejerne. 

"Vi slukker for eksempel lyset i rummene, når vi ikke opholder os der. Men jeg ved ikke, hvor meget det batter. For jeg kan jo ikke skrue ned for varmen, eller slukke lyset, når børnene bruger rummet," siger hun.

Dagplejere skiller sig ud fra andre faggrupper

Tina håber, at politikerne vil gøre noget, for at prisstigningerne ikke skal ramme så hårdt. Hun mener, at dagplejerne er en faggruppe, der har specielle arbejdsforhold, som der skal tages hensyn til. 

"Der er nødt til at komme en dialog om vores arbejdsplads, og jeg synes, at vi prøver at starte den dialog, for vi skiller os ud fra andre faggrupper," siger hun.

Dagplejere får et standardfradrag på 60 procent af deres skattepligtige indkomst for at kompensere for deres ekstra udgifter. Alternativet til det, er at bruge dokumenteret fradrag, hvor man får skattefradrag på sine faktiske udgifter. Men det kan være svært at gøre op.

"Det har tidligere gået op med fradraget, men nu må jeg håbe, at min mand får en god løn med hjem. Dokumenteret fradrag er meget besværligt at måle efter. For det er svært at opdele udgifterne, hvornår skal man måle, og hvad tæller som en del af arbejdsdagen?" siger hun.

Langt fra retfærdigt for dagplejerne

Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA, kan godt forstå, at dagplejerne føler presset fra de stigende omkostninger til el og varme. Han mener, at dagplejerne står i en unikt problematisk situation. 

"Dagtilbuddet ligger i dagplejerens eget hjem. Så den stigning, som vi alle kan mærke, den kan de mærke ekstra hårdt. Dagplejerne er generelt bevidste om deres strømforbrug, men der er nogle rutiner, som for eksempel vask, der bare ikke kan gøres på andre tidspunkter af dagen, hvor det ellers ville være billigere. Dagplejerne kan bare ikke tage de samme forbehold omkring el og varme, som vi andre kan," siger han.

Kim Henriksen påpeger, at man kan tænke elselskabernes vejledninger til at spare, ind i sin hverdag, hvilket kan afhjælpe problemet en smule. Men det er heller ikke nok, mener han. 

"Men der er ingen tvivl om, at det rammer skævt. Den skævhed er langt fra retfærdig i forhold til dagplejerne," siger han. 

Kim Henriksen og FOA generelt arbejder på, at regeringen tager overvejelserne om dagplejernes forhold med, når de skal udarbejde en hjælpeplan. 

"Det, vi råber op om, er at mange af vores medlemmer er udfordret af disse stigninger. Jeg synes, at regeringen skal tænke bredere, end de gør nu. Der er nogle offentlige instanser, der drives på andre måder end resten, og dem glemmer de, når de taler om prisstigningerne," siger han.