Overgangsalderen rammer halvdelen af os: Alligevel bliver den ikke taget alvorligt på arbejdspladsen

Den viden, man har nu, er anekdotisk, fordi der endnu ikke findes forskning, som ser nærmere på, hvordan overgangsalderen påvirker arbejdslivet, fortæller forsker Lasse Gliemann. Svetlana Larshina, iStock

Tabu, frygt for at være besværlig, et historisk fokus på mænd og manglende viden gør, at arbejdsmarkedet er ufleksibelt, når det kommer til overgangsalderen. Det mener forsker og ekspert, Lasse Gliemann.

07. marts

Halvdelen af jordens befolkning skal gennem overgangsalderen. Alligevel er det de færreste arbejdspladser, der har taget stilling til, hvordan de kan hjælpe medarbejderne bedst i situationen.

Det er et problem.

Det mener viceinstitutleder på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og ekspert i overgangsalder, Lasse Gliemann.

”Arbejdsmarkedet er ikke fleksibelt nok til de udfordringer, nogle kvinder i overgangsalderen kan møde. Vi skylder hinanden at tage det seriøst og gøre noget,” siger han.

Men det er ikke helt så lige til. For hvad skal vi konkret gøre?

Vi ved det ikke. For der findes næsten ingen evidensbaseret viden på området, forklarer Lasse Gliemann. Og det er der mange grunde til.

Bange for at blive set som en dårlig medarbejder

For det første er overgangsalderen forbundet med langt mere tabu end for eksempel graviditet er på arbejdspladsen, siger forskeren.

”Man kan godt nævne, at man har det varmt. Men det er også det. De fleste er mere tilbageholdende med at fortælle, at de har hjernetåge og svært ved at huske, hvad der står i kalenderen."

"Det er de færreste, der deler problemer med inkontinens, vredesudbrud og andre hormonrelaterede symptomer. Så skal man i hvert fald være bramfri,” tilføjer eksperten.

Hvis man kombinerer flere symptomer – at man er blevet dårligere til at huske, at man måske har humørsvingninger, og at man rødmer – er det jo en skrækkelig cocktail på jobbet.

Lasse Gliemann, forsker i overgangsalder

Det skyldes, at mange kan være bange for at blive set på som en dårligere medarbejder og kollega, mener han.

”Nogle føler, at det var en ulempe, da de var gravide, det var en ulempe, da de havde småbørn. Og så kommer der også en fase mere i livet, hvor man står dårligere. Det er der mange, der bekymrer sig om. Vores samfund er jo desværre endnu ikke indrettet, så vi sikrer lige forhold for alle,” siger Lasse Gliemann.

Læs også: De største misforståelser og vigtigste fakta: Ekspert svarer på spørgsmål om overgangsalder

Blusser i møde

Samtidig, fortæller han, er de fleste af kvinderne et sted i livet, hvor de har styr på karrieren, er værdifulde medarbejdere og gerne vil bringe deres overskud og erfaringer i spil, når de går ind i overgangsalderen.

”Sidder man i møde og pludselig blusser på halsen og i hovedet – ikke på grund af usikkerhed, men på grund af hormonelle forstyrrelser – så kan det give en følelse af, at kroppens signaler udtrykker, at man ikke har styr på sine ting. Og hvad tænker de andre i mødet? Det påvirker naturligvis også, hvordan man som kvinde i overgangsalderen ser sig selv på arbejdspladsen.”

”Og hvis man så kombinerer flere symptomer – at man er blevet dårligere til at huske, at man måske har humørsvingninger, og at man rødmer – er det jo en skrækkelig cocktail på jobbet," siger Lasse Gliemann og slår fast: 

"Det skal vi være bedre til at snakke om.”

Læger har ikke noget at læne sig op ad

Udover skamfulde symptomer på jobbet, er der mange, der oplever ikke at få den fornødne hjælp hos lægen.

”Vores forståelse af fysiologi er historisk bygget på mandens. Lærebøgerne er udviklet af mænd på baggrund af mandekroppen. Nogle kvinder oplever at få at vide hos lægen, at overgangsalderen bare er en del af at være kvinde, ligesom graviditet og fødsel. Lev med det. Det er sat lidt på spidsen.”

Nu har vi altså overset kvindefysiologien i tusinder af år, så det er mere end rimeligt, at balancen vipper.

Lasse Gliemann, forsker i overgangsalder

”Men hvis vi skulle tage den privatpraktiserende læges perspektiv – har de så fået den fornødne viden stillet til rådighed? Hvor skulle de have den fra, når der fortsat mangler så meget evidensbaseret viden på området. Overgangsalder fylder forsvindende lidt på grunduddannelsen på medicinstudiet, som jo skal dække et gigantisk stofområde. Så det er ikke underligt, hvis nogle praktiserende læger i nogle tilfælde ikke har et tilfredsstillende svar parat. De har ikke noget at læne sig op ad,” siger han.

”Hvad med manden?”

Der er – heldigvis, siger Lasse Gliemann – de sidste par år kommet mere fokus på kvinders overgangsalder. Men med det er der også opstået modstrømninger, hvor der i medierne bliver spurgt ”hvad med mandens overgangsalder?”

Det er en ærgerlig tendens, mener han:

”Nu er det endelig lykkes at bringe kvinders sundhed og overgangsalder på dagsordenen, og så synes jeg, det er ærgerligt, at man med sensationsoverskrifter eller misforstået forsøg på ligestilling bringer mandeovergangsalder på banen. De mænd, som har udfordringer, skal naturligvis også tages seriøst. Men nu har vi altså overset kvindefysiologien i tusinder af år, så det er mere end rimeligt, at balancen vipper den vej.”

Drømmer om videnscenter

Lasse Gliemann har sammen med en stor flok kolleger på tværs af mange videnskabelige fagfelter været i gang med at søge midler til at etablere et videnscenter for overgangsalder.

Men indtil videre har det været svært at få politikere såvel som fonde til at poste penge i det.

”Jeg ønsker, at gode initiativer bliver evalueret, så vi har noget at gå ud fra, og andre kan drage nytte af de erfaringer. Og jeg kunne også godt ønske mig, at man fra politisk hånd prioriterede det.”

”Vi skal opretholde fokus på kvindesundhed, og mange ting går i den rigtige retning – omend måske ikke hurtigt nok,” siger Lasse Gliemann.


Fagbladet anbefaler