"Hvorfor gør de ikke bare som os?" – Sådan knækker du koden til samarbejde på tværs af generationer
Mange unge føler sig sat i en negativ bås, inden de overhovedet er begyndt, siger ledelseskonsulent Karen Christina Spuur. Men det kan gavne hele arbejdspladsen at forsøge at forstå hinanden.
08. marts
Hvorfor spørger hun hele tiden? Og hvorfor taler han i stedet for bare at gå i gang?
Måske har du også spekuleret over, hvorfor samarbejdet med din yngre kollega ikke bare glider. Og hvad du kan gøre ved det.
Heidi arbejder på et plejecenter, og i podcasten 'Dilemmaklubben med Malin' forklarer hun, hvordan fordomme mellem yngre og ældre medarbejdere fyger om ørerne på hende. Hun ønsker et bedre samarbejde, lyder det.
Og det har et har kæmpe potentiale at få samarbejdet mellem generationer til at fungere.
Det understreger Karen Christina Spuur, der er ledelseskonsulent, forfatter og foredragsholder. Hun har specialiseret sig i samarbejdet mellem de forskellige generationer på arbejdspladser som dagtilbud, skoler og sundheds- og ældrepleje.
Generationskløft kræver forståelse
Forståelsen gavner nemlig i sidste ende hele arbejdspladsen.
”Mange unge er gode til at sige til, hvis arbejdsmiljøet ikke er godt, hvor mange ældre måske bare har bidt det i sig. De er gode til at mærke efter, hvordan alle har det, og det kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø til gavn for alle. Både de yngre og de erfarne,” siger Karen Christina Spuur.
”Men det giver i sidste ende bedre arbejdspladser,” understreger hun.
Så for at mindske generationskløften kræver det, at vi forstår hinanden. Derfor giver eksperten her sine fire bedste råd til at forstå din unge kollega.
-
1
Lyt efter det, de i virkeligheden siger
De unge kommer ud på arbejdsmarkedet og prøver at lære. Og det gør de ved at gå i dialog, være nysgerrige og stille spørgsmål. Men de erfarne misforstår dem. De tror, at de er usikre, uselvstændige og sårbare og tænker, de hellere vil snakke end at lave noget.
”Det gør, at de unge hverken føler sig set, hørt eller forstået af de erfarne, og så trækker de sig. Det kan vi se på rigtig mange arbejdspladser,” siger Karen Christina Spuur, der ser generation Z’s mange spørgsmål som en superstyrke.
”Noget af det, jeg kan se er, at de er gode til at dele viden og læring og at få det til at ske i åbne processer. De er gode til at få og efterspørge feedback. Og det er i virkeligheden en lærende kultur, vi alle kan få gavn af. Og som arbejdspladserne efterlyser.”
Men hvis fællesskabet ikke er attraktivt og der ikke er en ligeværdighed, hvor de kan spille ind med viden og nysgerrighed, så vil der være mange, der søger videre uden at sige, hvorfor, lyder advarslen.
”Først så vi tendenserne på arbejdspladser med mange højtuddannede, men efterhånden har den bredt sig til hele paletten. For eksempel til ældreområdet, hvor der i den grad er brug for dem.”
-
2
Gå bagom kritikken
Hvis de yngre generationer oplever en hård tone, siger de fra. Måske ikke lige med det samme, men så går de til deres leder bagefter.
”I stedet for at blive irriteret over, at man måske føler, de brokker sig over noget, vi andre bare har måttet tåle, så se mulighederne i stedet. For kan de måske hjælpe med at få modelleret arbejdsmarkedet til et sted, hvor tonen er bedre og hvor arbejdsfællesskabet giver plads til alle,” siger Karen Christina Spuur og understreger, at de igennem dagtilbud og skole har været vant til et inkluderende miljø, hvor man både kunne og skulle navigere i forskellighederne.
”Men de erfarne kan blive voldsomt provokerede over, at de unge siger, hvad de gerne vil have. For dengang de selv var unge, stak de fingeren dybt ned i jorden og tilpassede sig. De havde måske også brug for mere oplæring og mere sparring, men de fik det ikke. Z’erne siger det højt.”
At de gør det, kan faktisk komme til gavn for de erfarne også.”Alle mennesker vil gerne have fleksibilitet. Det kan seniorerne også godt lide. Men de unge forventer det.”
-
3
Forstå den verden, der har formet dem
De unge har en helt anden opvækst end dem, der kom ud på arbejdsmarkedet for bare 10 og 20 år siden.
For de er opvokset i en tid, hvor hierarkier ikke har fyldt meget, og respekten for anciennitet og alder kunne ligge på et lille sted. De er blevet anerkendt for og opfordret til at stille kritiske spørgsmål af deres lærere og blevet taget med på råd i familierne. De ældre derimod så deres lærer som en autoritet, som man stille lyttede til, og så håbede man, at tingene gav mening undervejs.
”Og så forventer de erfarne, at de unge kan navigere i de her uudtalte hierarkier på arbejdspladserne. Det kan de bare ikke. Så når de yngre påpeger noget, de erfarne kan gøre på en anden måde, så ender det med, at de erfarne føler, de mister status,” siger Karen Christina Spuur.
Det kan snildt ende i en hård tone. A la: Du bliver nødt til at få nogle flere kilometer i benene.”Måske er det de unges første rigtige møde med arbejdsmarkedet, og så er der ingen, der fortæller, hvilke regler der er på arbejdspladsen.”
Så hjælp dem, lyder det Christina Spuurs råd. Også mere end du tror, der er behov for. -
4
Hjælp dem - også når de kommer for sent
Når unge kommer for sent eller henkastet siger, at de altså bliver nødt til at gå tidligere i morgen, så provokerer det. Selvfølgelig. For der ligger et kæmpe arbejde og kompleksitet bag en vagtplan. Det ved de unge bare ikke nødvendigvis.
”De ældre generationer planlægger privatlivet rundt om vagtplanerne, mens Z’erne ikke er vant til samme rammer, hvor arbejdsliv og privatliv flyder mere sammen,” siger Karen Christina Spuur.
Hun var selv ude på et plejehjem engang, hvor lederen fik nye medarbejdere til at hjælpe med at lave en vagtplan.
”Hvor de måske har været vant til, at alt bare kan fikses, så fik de alle mellemregningerne. Det gjorde, at de langt bedre forstod, hvorfor de ikke bare kunne komme med dags varsel og sige, at de altså skulle gå klokken 14 fredag.”
Det er ikke, fordi de er ligeglade, understreger Karen Christina Spuur.
”Der er ingen, der går på arbejde for at irritere deres kolleger. Heller ikke de unge. De er der for at gøre en forskel.”
