Fremtidsekspertens opsang: ”Ældre medarbejdere skal erkende, at de selv har været unge og usikre”

De er født ind i en verden med muligheder frem for begrænsninger. De lever for de gode fællesskaber, men har samtidig fokus på individuel feedback i alt fra det faglige over det sociale og til det personlige. Det skal arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner i en moderne nutid være opmærksomme på.

Og så er de i tvivl, de unge. Generation Z, der er født mellem 1990 og 2001, og Generation New Millenium – også kaldet generation Y – der er født fra 2002 og frem, tvivler mere end tidligere generationer. Det fortæller Marianne Levinsen, der er forskningschef ved Center for Fremtidsforskning:

”To tredjedele af de unge er meget i tvivl om, hvad de skal give sig til. Når de så er i gang med en uddannelse, er de også i tvivl. De er også i tvivl, når de er langt med en uddannelse. Ja, selv når de får deres første job, er de i tvivl,” siger hun.

En af de vigtigste faktorer for, hvordan de unge føler sig trygge i et nyt og ukendt arbejde, handler om at få nedbrudt og talt om forskellene mellem generationerne. Marianne Levinsen vil ikke tale om en generationskløft, men påpeger alligevel, at der er forskel på generationerne:

”De ældre medarbejdere skal erkende, at de selv har været unge og usikre, ligesom de unge er det i dag. De skal forstå, at de er vokset op og socialiseret i et helt andet samfund, end de unge i dag er det, og derfor agerer de også forskelligt,” siger hun.

Hendes bedste råd er, at de ældre medarbejdere revurderer deres eget syn og prøver at se det fra de unges perspektiv:

”Det hjælper nogle gange at sætte sig over på den anden ø og så se udsigten derfra.”

Pas på den hårde tone

En anden ting, der harmonerer dårligt med tvivlende unge, er en hård omgangstone. Også her peger Marianne Levinsen på en generationsforskel:

”Nogle af de ældre medarbejdere kan godt tænke, at unge i dag ikke er robuste nok og ikke kan tåle noget som helst. Men bare fordi min generation har været udsat for lidt af hvert – klap i røven og sådan noget – behøver de unge i dag ikke at blive udsat for det for at blive dygtige medarbejdere,” siger Marianne Levinsen, der selv er i slutningen af 50’erne.

Der skal altså tages bedre hånd om de unge generationer, hvis de ikke skal skræmmes væk. Og det, mener Marianne Levinsen, burde være i alles interesse:

”Den her interne mobning skal stoppe. Ellers ender de ældre med at skræmme de unge væk, og så skal de pludselig selv klare alt arbejdet, indtil de går på pension, og det tjener da ikke noget formål,” siger hun.

De unge skræmmes væk

De kommer, de giver den en skalle i et års tid eller kortere, og så går de fleste igen. Mange unge tager livtag med at hjælpe ældre i tøjet og servere morgenmad eller får erfaringer med at skifte ble på børn og sætte lege i gang i daginstitutionerne.

Faktisk har næsten 4 ud af 10 unge arbejdet i ældreplejen eller som pædagogmedhjælpere i deres sabbatår. Det viser en analyse, som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har lavet blandt de 60.000, der startede på en videregående uddannelse i 2022.

Og selvom de fleste trivedes godt i jobbet, så er svaret på, om de er blevet interesseret i eller afskrækket fra videre uddannelse inden for fagene lidt nedslående – i hvert fald set med kommunale arbejdsgiverøjne.

45 procent af de tidligere pædagogmedhjælpere er nemlig blevet afskrækkede fra at tage en pædagogisk uddannelse, og tilsvarende er 49 procent af de unge, der har arbejdet i ældreplejen, blevet afskrækket fra at uddanne sig inden for sosu-fagene. 

Sammenhæng med trivsel

Bella Marckmann, der er chefkonsulent ved EVA, peger på det store potentiale, der er for kommunerne og arbejdspladserne, hvis der kommer et øget fokus på at give de unge gode oplevelser i deres sabbatår:

”Kommunerne har jo en unik mulighed for at øge interessen for de fag, som de mangler arbejdskraft til,” siger hun og fremhæver, at der i analysen ses en stærk sammenhæng mellem trivsel i jobbet og lysten til at vælge en af uddannelserne.

”Nogle af de unge ved fra starten, at det er et midlertidigt job, fordi de for eksempel har planer om andre uddannelser. De kan godt trives i jobbet og samtidig tænke, at det ikke er noget for dem på længere sigt. Men vi kan også se, at det især er dem, der ikke trives i jobbet, som bliver afskrækket.” 

FOA: Prioritér oplæringen

Både Kim Henriksen og Tanja Nielsen, der er formand for henholdsvis Pædagogisk Sektor og Social- og sundhedssektoren i FOA peger på, at en god introduktion til jobbet er afgørende.

”Mange af vores medlemmer oplever desværre, at deres arbejdsplads ikke altid formår at tilbyde nye kolleger en grundig introduktion til, hvad jobbet består af,” siger Kim Henriksen.

Tanja Nielsen supplerer:

”De arbejdspladser, hvor man systematisk laver en oplæringsplan for nye medarbejdere, viser sig også at være der, hvor de nye har følt sig bedst velkomne. I ældreplejen udgør ikke-uddannede en stor del af det daglige flow, og derfor skal medarbejderne konstant være omstillingsparate til at tage imod nye kolleger,” siger hun.

”Jeg følte fra starten, jeg var én af dem”

”Alle kom hen, kiggede mig i øjnene og hilste ordentligt på mig, så jeg følte fra start af, at jeg var én af dem.”

Sådan husker Monica Thilemann tilbage på sit første møde med sin nuværende arbejdsplads. Hun arbejder som social- og sundhedsassistent på Rehabiliteringscenter Middelfart, hvor hun også havde sin sidste praktiktid.

Allerede fra første dag sad Monica Thilemann med til morgenmødet, og i den første uge fulgtes hun med en kollega rundt til borgerne, efter hun fik forklaret, hvilke sygdomme og andre opmærksomhedspunkter der var hos den enkelte. Så Monica var klar over, hvad der skulle ske, og der gik ikke længe, før hun indgik i det daglige rul.

”De første par dage observerede jeg mest, fordi jeg skulle lære rutinerne at kende. Men ret hurtigt kom jeg faktisk i gang med at arbejde selvstændigt.” 

Spørger min buddy

På rehabiliteringscentret bor alt fra misbrugere til folk med brækkede ben eller folk, der er delvist lammede. Mange forskellige borgere, der afføder mange forskellige arbejdsopgaver:

”Mine kolleger var så opmærksomme på mig, og jeg blev hele tiden spurgt ind til, om jeg var klar til og følte mig tryg i den opgave, jeg skulle udføre. Og det gode arbejdsmiljø gjorde jo, at jeg følte mig tryg hele tiden.”

Den dag i dag gør Monica stadig brug af en tæt kollega – det, der også kaldes en buddy – som hun spørger til råds, hvis hun er i tvivl om noget:

”Jeg fandt hurtigt en, som, jeg synes, er dygtig, og som jeg kan spejle mig i. Hende går jeg til, hvis noget er svært. For eksempel voldte det mig store problemer at lægge kortstræksbind på borgerne. Og ja, det gør det faktisk stadigvæk,” griner hun og fortsætter:

”Min kollega har vist mig det en del gange efterhånden, men hun smiler altid bare og siger, at ’vi da bare tager den en gang til’.” 

Kolleger vil gerne lære nyt

På et andet praktiksted har hun oplevet de store forskelle, der kan være mellem generationer. At nogle af de erfarne kolleger bruger ’vi plejer at gøre sådan her’ som argument. Men ikke på Rehabiliteringscenter Middelfart:

”Mine kolleger har hele tiden været åbne for at lære det, som jeg lige har lært på skolen – for eksempel min helt nye viden om, hvordan vi forflytter borgere. Det nye, nogle kommer med, vil alle rigtig gerne lære af,” siger hun.

Monica Thilemann synes, at arbejdspladsen er et rigtig godt match for hende. Og det synes lederen heldigvis også. Hun havde nemlig allerede fået tilbudt jobbet, inden hun blev færdiguddannet i august 2022, og det har hun takket ja til.