Forråelse har mange ansigter – Her er de vigtigste begreber, du bør kende

Det første og måske vigtigste begreb er moralsk stress, som æder medarbejdere og ledere op.

Moralsk stress er den særlige form for stress, man kan opleve som professionel, når man faktisk kan sit arbejde, og når man ved, at det, som et andet menneske har brug for, er noget, man kan give. Man har de kompetencer, der skal til, og man har den faglighed, der skal til. Men så oplever man, at ens arbejdsbetingelser forhindrer en i at udføre arbejdet.

Så får man for eksempel at vide, at det ikke ligger inde for de kommunale kvalitetsstandarder, at det ikke er en del af behandlingspakken, at der er truffet en anden ledelsesmæssig beslutning og så videre.

Når man oplever, at ens arbejdsbetingelser står i vejen for, at man kan udføre sit arbejde på en måde, hvor man kan være stolt af sit arbejde, bliver man moralsk stresset.

Ældreområdet er præget af høj stærk faglighed af rigtig mange fagpersoner, men hvor arbejdsbetingelserne forhindrer de her fagpersoner i at bruge al deres faglighed.

Det er der, hvor forråelsen bliver logisk, fordi man gør sig ligeglad. ’Så må de få det, som de vil have det,’ kan man komme til at tænke. Moralsk stress kan være en forløber for forråelse.

Omsorgstræthed er en særlig måde at blive slidt på. Det er det, der kan dukke op, når man drager omsorg for mange mennesker i mange situationer, dag ud og dag ind i mange år.Det er det, der gør, at man

indimellem kan opleve, at man bliver empatiudmattet. Man bliver slidt i sin evne til at drage omsorg for andre mennesker ved altid at være nærværende, koncentreret og sørge for ordentlig pleje igen og igen og igen.

Og når man går kold i sin evne til at drage omsorg, risikerer man at komme til at reagere på det med forråelse og tænke, at folk er da også blevet meget krævende.

Man kan blive irriteret over, at mennesker har brug for professionel hjælp, og dermed kan omsorgstræthed være en forløber til forrået adfærd.

Forråelse er at blive og at være rå. Forråelse betyder, at man som menneske eller som gruppe kan udvikle sig på en måde, hvor man gradvist bliver mere og mere rå. Forråelse er en konsekvens, en forsvarsmekanisme og en overlevelsesstrategi, der kan opstå, hvis man bliver moralsk stresset, omsorgstræt og afmægtig.

Den viser sig på to måder. Den del af forråelsen, der mest har været fokus på i medierne, er den udadvendte. Det kan være, at man kommer til at være irriteret, sur og aggressiv mod andre mennesker. At man får et negativt sprog og skælder ud på andre mennesker.

Den anden del er den mere indadvendte, og den skal fagprofessionelle være særligt opmærksomme på. Den del af forråelsen gør, at man har brug for at gøre sig selv ligeglad, give op og passivt resignere på forskellig vis. Man prøver at bekymre sig mindre, end man i virkeligheden gør. Man prøver at mærke mindre og gøre sig selv tykhudet. Man galvaniserer sig  selv for at mærke mindre af det, man i virkeligheden mærker.

Uanset hvor dygtig og velmenende man er, kan man blive forrået i en periode.

Psykologisk tryghed er det fænomen i en kultur, hvor medarbejdere, ledere, borgere og pårørende ved af erfaring, at når de påtaler fejl og mangler, og når de kritiserer det kritisable, vil de blive mødt af mennesker, som tør høre det, og som tør svare på det, både i ord og handling.

Psykologisk tryghed handler om, at man taler om det problematiske og kritiserer det kritisable uden at blive skældt ud, uden at blive udskammet, uden at blive gjort til problemet, uden at blive afvæbnet, uden at få at vide, at det er bare et vilkår, og uden at få at vide, at hvis man ikke kan lide lugten i bageriet og så videre.

Forråelse kan ikke fjernes ved at fordømme, øge kontrollen, tilføre ressourcer eller fyre enkelte medarbejdere. Men hvis vi får problemerne frem i lyset hurtigt nok, så har vi alle de faglige løsninger.