Senfølgeramt sosu-hjælper skal være rask om tre måneder. Ellers bliver hun fyret
Social- og sundhedshjælper Anne-Dorde Mikkelsen blev smittet med coronavirus på sit job og har lidt af senfølger siden. Hun skal være tilbage den 1. december, ellers bliver hun fyret. På grund af sager som Anne-Dordes har Enhedslisten kaldt ministre i samråd fredag om fyrede senfølgeramte social- og sundhedsansatte.
02. september 2021
Er det rimeligt, at frontlinjemedarbejdere, der er blevet smittet med corona på jobbet og har fået senfølger af det, får en fyreseddel på grund af for højt sygefravær? Og hvordan bør der tages hensyn til netop den medarbejdergruppe? Det skal Folketingets Beskæftigelsesudvalg diskutere fredag i et åbent samråd med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Der findes ikke et overblik over, hvor mange der har fået senfølger efter covid-19, men ifølge Sundhedsstyrelsen vil 10 procent af de smittede have langvarige symptomer i over fire uger efter sygdommen.
Da hovedpinen kom
En af dem, som er hårdt ramt af senfølger, og som læner sig op ad en fyreseddel, er 45-årige social- og sundhedshjælper Anne-Dorde Mikkelsen.
Hun fik på den allersidste dag i 2020 en besked på sin telefon. Det var fra arbejdet, plejecenteret Solgaven i Mariager. De havde ekstra coronavacciner i overskud til de hurtige, så Anne-Dorde skyndte sig afsted og fik sit første prik i skulderen, inden nytåret blev skudt ind.
Men det skulle vise sig at være for sent. For allerede i dagene efter nytår blev over 20 beboere på plejecenteret smittet med coronavirus. Og selvom Anne-Dorde og kollegerne var påpasselige med værnemidler og hygiejne, blev cirka ti af dem også smittet i de første dage af 2021. Inklusive Anne-Dorde selv. Derfor nåede hendes første stik ikke at virke, før hun selv måtte sygemelde sig med coronavirus.
Sygdommen var relativt hurtigt overstået, og efter 11 dage var Anne-Dorde symptomfri udover hovedpine. Men så længe hun kun havde ondt i hovedet, var der intet i vejen for at tage på arbejde, lød beskeden fra lægen. Så Anne-Dorde drog afsted på job.
”Men hovedpinen blev værre og værre, som ugerne gik. Til sidst blev det så slemt, at jeg ikke kunne arbejde. På min sidste vagt sagde min kollega, at jeg ikke skulle gøre andet end at lægge mig på sofaen med noget mørkt for øjnene. Og så bad hun mig blive hjemme, til jeg havde det godt igen,” fortæller Anne-Dorde.
Det var den 18. marts 2021, og det blev hendes sidste fulde arbejdsdag.
Forhøjet tryk i hjernen
Anne-Dorde beskriver sin hovedpine som en migrænelignende smerte, der føles som at få en for lille hjelm ned over hovedet, samtidig med at lys og lyde virker kvalmende. Så for at udelukke, at det var en svulst i hjernen, der generede hende, blev hun MR-scannet. Heldigvis var der intet farligt at spore, så hun blev sendt hjem med noget epilepsimedicin.
”Og det virkede mod min hovedpine, så jeg ringede til min leder for at prøve at starte op på arbejdet. Så var jeg der tre dage i tre timer ad gangen,” siger Anne-Dorde.
Men der gik ikke længe, før alle hendes symptomer – smerterne, kvalmen og trætheden –var tilbage, og hun igen måtte fuldtidssygemelde sig. Herefter blev Anne-Dorde henvist til en neurolog, som tog en rygmarvsprøve. Den viste et forhøjet tryk i hjernen. Igen fik hun ny medicin, og igen virkede den. Men igen også kun kort.
”Jeg havde det fantastisk i 14 dage efter det, og jeg tænkte, at yes, nu er jeg endelig på rette spor. Så jeg prøvede igen at komme tilbage på arbejdet. Men en time efter, at jeg var mødt op, fik jeg det så skidt, og mit hoved dunkede derudaf. Jeg kunne simpelthen ikke varetage mit arbejde,” siger Anne-Dorde.
Herefter var lægens melding ikke til diskussion. Nu skulle hun blive hjemme, og siden den 14. juni har Anne-Dorde været fuldtidssygemeldt.
Ingen kan forklare det
Udover et forhøjet tryk i hjernen, har Anne-Dorde også efter sin coronasmitte fået problemer med balancen og med at koordinere sine bevægelser.
”Det er faktisk ret pinligt, og jeg frygter, at folk tror, jeg er fuld, for jeg vælter nogle gange til den ene side. Når vi er ude at handle, går jeg med indkøbsvognen, så jeg har noget at støtte mig til.”
”Det er muligt, at jeg har fået problemet via det forhøjede tryk i hjernen, men grundlæggende kan lægerne ikke forklare, hvorfor jeg har det, som jeg har det,” siger Anne-Dorde, som aldrig før har haft problemer med hverken balancen eller med tryk i hjernen.
”Det er meget ubehageligt, og jeg har været ked af det rigtig mange gange. Jeg tænker, om jeg mon nogensinde kommer tilbage til at kunne varetage et arbejde igen. Skal det her fortsætte resten af mit liv? Det er der jo ingen, der rigtigt kan svare på,” siger hun.
Kom tilbage, eller bliv fyret
Anne-Dordes læge har anbefalet hende at tage en snak med kommunen om at blive indstillet til et fleksjob. Selv har hun svært ved at sluge den melding.
”Jeg er jo kun 45 år, så jeg skulle gerne have mange år tilbage på arbejdsmarkedet,” siger hun.
Allerhelst vil hun gerne tilbage på sit arbejde, som hun elsker, på Plejecenter Solgaven. Problemet er bare, at hun har fået at vide, at hun skal være tilbage på de 30 timer, hun er ansat på, den 1. december. Ellers bliver hun opsagt. Og det er urealistisk, at hun kan være helt tilbage allerede om tre måneder, vurderer Anne-Dorde selv.
”Nogle gange tænker jeg, at det går fremad. Indimellem har jeg en fantastisk dag. Og så tænker jeg, at jeg da lige kan ordne lidt i huset. Støvsuge eller tørre støv af. Men i de efterfølgende to dage kan jeg ingenting. Det koster to dage i sengen at gøre lidt rent,” siger Anne-Dorde.
Hun håber og tror på, at hun på et tidspunkt kan komme tilbage på arbejdet, men hendes læge har sammenlignet hendes tilstand med en forstuvet fod. Hvis hun bliver ved med at gå på den, før den er klar, bliver det bare værre. Så hun vil vente, til hun er helt rask.
Er det takken?
Men Anne-Dorde er ikke sikker på, at hun har tid nok til at nå at blive rask, før hun står til at blive opsagt. Og selvom hun havde set meldingen om en mulig opsigelse komme, slog den alligevel hårdt.
Hun føler sig grundlæggende uretfærdigt behandlet.
”Jeg valgte jo ikke selv, at jeg ville være på arbejde, da vi havde det store smitteudbrud. Men det skulle jeg. Jeg bliver harm over, at de ikke kan vise en form for taknemmelighed over det arbejde, jeg har udført i den svære tid, og at de ikke siger, at de er kede af, at jeg blev smittet og fik senfølger af mit arbejde og derfor selvfølgelig ikke skal fyres. De burde give mig en chance for at komme ovenpå for alvor. Men nej. Sådan er det ikke,” siger Anne-Dorde.
Enhedslisten: En særlig forpligtelse overfor senfølgeramte
Fredag har Enhedslisten kaldt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i samråd om netop fyrede senfølgeramte sundhedsansatte. Peder Hvelplund, som er sundhedsordfører i Enhedslisten, vil have ministrene til at svare på, om de mener – ligesom han og Enhedslisten gør – at arbejdsgiverne har en ekstra forpligtelse overfor ansatte, som er blevet smittet med coronavirus på arbejdet og derefter har fået senfølger.
”Det er en helt særlig situation, vi har sat dem i. Takken for den indsats, som de har leveret – og i første omgang betalt prisen for ved et sygdomsforløb og efterfølgende senfølger – skal jo ikke være, at de får en fyreseddel,” siger Peder Hvelplund, som foreslår at nogle af pengene i puljen til coronarelaterede udgifter, som allerede er afsat, bliver brugt på at sikre de senfølgeramte.
”Jeg håber, at ministrene er villige til at se på, hvordan man fra regeringens side kan afsætte midler til kommuner og regioner til at lave særlige programmer for at sikre, at de senfølgeramte kan komme ind på arbejdsmarkedet igen. Eventuelt gennem videreuddannelse eller omskoling.”
”Man bør gå længere end de eksisterende regler for at sikre, at præcis den her gruppe har en plads på arbejdsmarkedet og ellers alternativt får hjælp til at komme ind et andet sted,” siger Peder Hvelplund, som også efterlyser et gennemsyn af hele arbejdsskadeområdet.
Han ser senfølgeproblematikken som en oplagt anledning til at gå reglerne om arbejdsskader efter i sømmene.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har allerede i forbindelse med et svar på et spørgsmål fra Folketingets Sundhedsudvalg givet udtryk for, at han finder det uforståeligt, at senfølgeramt personale bliver fyret.
”Det virker uforståeligt for mig, hvis sundhedspersonale, der har stået i front og taget sig af coronapatienter, bliver fyret, fordi de er blevet smittet med covid-19 på arbejdspladsen og har fået senfølger. Vores sundhedspersonale har ydet en helt ekstra ordinær indsats i forbindelse med coronaepidemien, og det skylder vi dem en stor tak for,” skriver ministeren i svaret.
Giv kommunen lønkompensation
Anne-Dorde Mikkelsen mener også, at kommuner og regioner bør få økonomisk hjælp, så de ikke er nødt til at fyre senfølgeramte som hende selv.
”Jeg håber, at kommunen kan få lønkompensation, ligesom virksomhederne kunne. Jeg er jo godt klar over, at det er dyrt at have syge ansatte, men jeg håber, at man kan give kommunerne en hjælpende hånd, så vi kan få lov til at blive ordentligt raske. Det er da bedre at give os chancen for at blive raske, i stedet for slet ikke at kunne få noget personale ansat,” siger Anne-Dorde.
”Det ville også være noget andet, hvis jeg var syg hver mandag og fredag. Men jeg har ikke selv valgt at sidde i den her situation, hvor jeg hverken kan varetage mit arbejde eller passe mit hus, som jeg plejer. Jeg har været ansat i ti år og givet den ekstra skalle, da smitteudbruddet var stort. Og så er det her takken,” siger hun.
Kommune: Ulykkeligt, når medarbejdere afskediges på grund af sygdom
Personalechef i Mariagerfjord Kommune, Flemming Bækby Nielsen, skriver i en mail til Fagbladet FOA, at de ikke udtaler sig i konkrete personalesager, men tilføjer så:
”Ved sygdom gør vi en stor indsats for at få vores medarbejdere tilbage i arbejde. Det er derfor altid ulykkeligt, hvis medarbejdere må afskediges på grund af sygdom. Som samlet organisation har vi dog en række hensyn, der skal tages i den sammenhæng, så vi sikrer, at vi kan løfte vores kerneopgave. Udgangspunktet for håndteringen af sygefraværet er derfor altid vores fælles besluttede sygefraværspolitik uanset årsagen til sygefraværet,” skriver Flemming Bækby Nielsen.
