Plejehjem tager imod dømte: ”Vi vil gerne vise et samfundsansvar”
Plejecentre og plejehjem landet over bliver brugt som sted, hvor dømte kan afvikle samfundstjeneste. På Flintholm Plejeboliger giver ordningen plads til, at personalet får mere tid med beboerne.
i dag kl. 16.37
Hvert år idømmes mere end 3.000 danskere samfundstjeneste.
En straf som skal afvikles i en privat virksomhed, en offentlig institution eller en institution med et almennyttigt formål.
Tal fra Danske Fængsler, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i, viser, at 81 plejehjem, plejecentre og plejeboliger i 2025 blev brugt som samfundstjenestested.
Vi har valgt at kalde dem praktikanter, fordi vi ikke vil udstille dem
Peter Lynge Kjær, plejehjemsleder
Et af stederne er Flintholm Plejeboliger på Frederiksberg.
”Vi bruger det sociale vaskeri til beboernes tøj, og vi har folk i virksomhedspraktik. Så det går godt i tråd med vores sociale og samfundsmæssige profil, at vi også tager imod folk, der skal afvikle samfundstjeneste,” fortæller Robert Mielow, der er social- og sundhedshjælper på stedet.
Fakta om samfundstjeneste
Samfundstjeneste kan blandt andet afvikles hos kulturhuse, cafeterier og restauranter, genbrugsstationer, sportshaller, højskoler, plejehjem, teatre og genbrugsbutikker, der stiller sig til rådighed.
Det arbejde, den dømte skal udføre, skal være meningsfyldt, men må ikke være arbejde, som ellers ville blive udført af lønnet arbejdskraft.
Arbejdet, som den dømte skal udføre, må ikke skabe profit.
Arbejdspladsen skal godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd.
Det er gratis at være samfundstjenestested, og den dømte skal ikke have løn.
Kilde: Danmarks Fængsler
En samfundstjenestes længde kan være mellem 30 og 300 timer, som skal afvikles i den dømtes fritid. På Flintholm Plejeboliger har de maks fire i samfundstjeneste ad gangen.
Giver mere tid til beboerne
De dømte indgår ikke som arbejdskraft og har ikke plejerelaterede opgaver.
”Vi prøver at tilrettelægge det, så de laver nogle forskellige serviceopgaver. Mange af dem er mænd, som laver rengøring af fællesarealer eller hjælpemidler, dækker bord og rydder af,” fortæller plejehjemsleder Peter Lynge Kjær.
”Det er ting, som vi ellers skulle gøre, så det er med til at frigive tid til, at vi kan være mere sammen med beboerne. Nogle af dem sidder også og hygger med beboerne og hører deres historier,” fortæller Robert Mielow.
Af hensyn til både beboerne og dem, der afvikler samfundstjeneste, kommer de ikke ind i beboernes lejligheder.
”Det er for at undgå misforståelser eller mistanke, hvis en beboers ting bliver væk,” forklarer Robert Mielow.
Mere selvværd
Dem, der afvikler samfundstjeneste på Flintholm Plejeboliger, har almindelig uniform t-shirt på, og der skiltes ikke med, hvorfor de er på stedet.
”Det fremgår tydeligt af vores profil, at vi har folk, der afvikler samfundstjeneste. Men vi har valgt at kalde dem praktikanter, fordi vi ikke vil udstille dem,” forklarer plejehjemsleder Peter Lynge Kjær.
Samfundstjeneste på plejehjem
I Fængselskreds Vests geografiske område var der i 2025 61 plejehjem, der var godkendt som samfundstjenestesteder. 29 af dem blev benyttet.
I Fængselskreds Øst kan man ikke oplyse, hvor mange plejehjem der var godkendt, men det kan oplyses, at 52 plejehjem er blevet anvendt som samfundstjenestested i perioden 1. januar 2025 til og med januar 2026.
Fængselskreds Øst oplyser, at tallene er baseret på manuelle indtastninger. Et samfundstjenestested indgår desuden kun i opgørelsen, hvis et af følgende ord indgår i stedets navn; ”omsorgscenter”, ”plejecenter”, ”plejehjem”, ”plejebolig” eller ”ældrecenter”. Der vil således kunne være plejehjem, som ikke er talt med, da et af ovenstående ord ikke indgår.
Kilde: Fængsleskreds Vest og Øst
De fleste, der idømmes samfundstjeneste, har begået simpel vold eller overtrådt færdselsloven, men Robert Mielow ved ikke, hvad den enkelte er dømt for.
”Jeg ved kun, hvad de har lavet, hvis de selv fortæller det. Jeg synes, det er en glimrende idé, at de kommer her. De hjælper os, og vi hjælper dem med at få afsonet deres straf. Og man kan mærke, at nogle af dem også får noget selvværd af at komme her,” fortæller Robert Mielow.
Men det har ikke kun givet selvværd. Samfundstjenesten har også inspireret flere af dem til at uddanne sig inden for omsorgsfagene.
”De har set, hvad vi laver og vil gerne arbejde med det. Vi har én, som efterfølgende har læst til sygeplejerske, og der er flere, som er blevet ansat som afløsere, og andre der er blevet frivillige hos os,” fortæller Robert Mielow.
