Når en kollega dør: Sådan håndterede børnehus sorgen
Hvad gør man som leder og efterladt kollega, når en medarbejder dør? Det spørgsmål stod de ansatte i Børnehuset Mimers Brønd med i sommer. Læs også to eksperters råd til, hvad du skal gøre, hvis du står i samme situation.
08. september
I sommer gik en medarbejder i Børnehuset Mimers Brønd bort efter kort tids sygdom.
En medarbejder, som efter 24 år i børnehuset både var en stor personlighed på arbejdspladsen og en, som flere af kollegerne sås med privat.
For dagtilbudsleder Trine Fromberg var det at miste en medarbejder uprøvet land. Så efter at have kontaktet den afdødes ægtefælle og kondoleret lagde hun en plan for processen.
Vi talte om, hvordan det enkelte barn kunne reagere, og blev forberedt på, hvilke spørgsmål der kunne komme, så vi ikke blev taget på sengen
Trine Fromberg, dagtilbudsleder i Børnehuset Mimers Brønd
Første punkt var, at medarbejderne skulle informeres.
"Jeg talte med alle medarbejderne, fortalte dem om min plan og hørte, hvordan de havde det. Det vigtigste for mig var, at de blev mødt i deres sorg, og at de følte, det var okay at være i sorg, når de var på arbejde," fortæller Trine Fromberg.
”Jeg gjorde også meget ud af at fortælle dem, at vi skulle være rummelige i forhold til, at vi bearbejder sorg forskelligt.”
Igennem det sammen
Medarbejderne blev tilbudt samtaler med en psykolog, men valgte i stedet at støtte sig til hinanden og til lederen.
Der blev også sat ekstra vikarer på for at frigive plads til, at medarbejderne kunne trække sig, hvis sorgen overvældede dem, eller hvis de havde brug for at gå en tur og tale med en kollega.
Netop det, at kollegerne brugte hinanden til at komme igennem sorgen, så Trine Fromberg som vigtigt:
"Selvom det kunne være svært at komme ud ad døren om morgenen, kunne det være endnu sværere, hvis man blev væk, mens andre fik bearbejdet det sammen," forklarer hun.
"Det var selvfølgelig helt okay at melde sig syg, men min bekymring var, at man risikerede at blive frakoblet processen. Så var det bedre at komme på arbejde bare en halv dag. Det var alle enige i."
Børnene skulle have det at vide
Først da medarbejderne havde fundet hinanden i sorgen, blev børnene og forældrene informeret.
"På den måde fik medarbejderne et par dage til at blive klædt på til at kunne besvare børnenes og forældrenes spørgsmål. Og medarbejderne vidste også, hvor hinanden var i sorgprocessen," forklarer Trine Fromberg.
Med hjælp fra en psykolog, som ofte kom i børnehuset, drøftede medarbejdergruppen forskellige måder at fortælle det til børnene på.
"Vi har børn med forskellige udfordringer. Vi talte om, hvordan det enkelte barn kunne reagere, og blev forberedt på, hvilke spørgsmål der kunne komme, så vi ikke blev taget på sengen," fortæller dagtilbudslederen.
Psykologen var også til stede, da børnene blev orienteret ved den daglige samling, så personalet kunne få sparring undervejs.
Fokus på hele familien
Et af børnene var nysgerrig efter, hvem der skulle arve den afdøde, et andet barn blev forvirret, fordi han troede, at det var et familiemedlem med samme navn, og andre ville vide, om det var lægernes skyld, fordi de havde været på sommerferie.
Vi er vant til, at der er planer og strukturer, og ved et dødsfald er det godt at have noget at læne sig op ad, så der er rum til sorgen
Trine Fromberg, Dagtilbudsleder i Børnehuset Mimers Brønd
Børnenes reaktioner blev skrevet ind i en tråd på AULA, hvor medarbejderne kunne informere hinanden om, hvordan det var gået, hvad børnene havde spurgt om, og hvilke svar der var blevet givet.
Der blev også sendt en besked til forældrene med information om, hvordan børnene var blevet orienteret samt anbefalinger til, hvordan de kunne tale med deres børn og støtte dem i sorgen derhjemme.
"Jeg ser hele familien som vores kerneopgave, ikke kun barnet. Forældrene til de børn, der havde reageret mere end andre, ringede jeg op," fortæller Trine Fromberg.
Vigtigt at have en plan
Sorgen fylder stadig, men Trine Fromberg står tilbage med en oplevelse af, at den plan, hun lagde, lykkedes.
"90 procent af vores børn er i udsatte positioner, så vi er vant til at skulle handle. Vi er vant til, at der er planer og strukturer, og ved et dødsfald er det godt at have noget at læne sig op ad, så der er rum til sorgen," siger hun.
For Trine Fromberg er det altafgørende, at medarbejderne har et godt arbejdsmiljø.
"Personalet har et arbejde, hvor de hele tiden er på og giver omsorg. Derfor var det vigtigt, at jeg tog styring, og at de vidste, hvornår de blev klædt på til at fortælle børnene det, og hvornår vi fortalte børnene og forældrene det, så de kunne finde ro i processen," slutter hun.
Gode råd
Få sorgrådgiver Anja Enggrens og psykolog hos Falck Ida Tetzlaffs råd til, hvordan kollegaer og ledelse skal bearbejde det, når en medarbejder går bort:
-
1
Mange måder at sørge på
Anja Enggren, sorgrådgiver:
Sorg kommer i mange former og afhænger af, hvem vi er – vores baggrund, alder og erfaringer.
På en arbejdsplads vil relationerne til den afdøde være forskellige. Nogle kolleger kan være nye, mens andre har arbejdet sammen med vedkommende i 20 år. Reaktionerne vil derfor også variere.Nogle har behov for at græde, andre har ikke behov for at tale så meget om det, og nogle har behov for at gå på arbejde og opleve en form for normalitet.
Derfor er det vigtigt, at lederen italesætter, at alle reaktioner er normale og skal respekteres.
-
2
Kollegial støtte
Ida Tetzlaff, psykolog hos Falck:
Nogle mennesker kan ved et dødsfald blive ramt af berøringsangst. De bliver bange for at blive kede af det selv eller for at gøre andre kede af det.
Den kollegiale opgave er at stille sig til rådighed og se hinanden.
Ser man en kollega, der er tydeligt berørt, kan man sige:"Jeg kan godt mærke, at det er svært," eller "Jeg kan godt se, at du er ked af det."
Og så kan man tilføje:“Sig til, hvis du vil tale om det”.
Tilføjer man det sidste spørgsmål, skal man sikre sig, at man har tid.
Det er ikke noget, man skal sige fredag eftermiddag på vej ud ad døren. For hvis den anden svarer: "Ja, jeg kunne virkelig godt bruge en snak," dur det ikke at svare: "Så må det blive på mandag."Er en medarbejder meget hårdt ramt, er det ledelsens ansvar, ikke kollegernes, at tilbyde professionel hjælp for eksempel fra en psykolog.
-
3
Sådan taler du med børn og ældre borgere
Anja Enggren, sorgrådgiver:
Har den afdøde arbejdet med børn, så fortæl dem om dødsfaldet i børnehøjde.
Vær konkret og undgå metaforer som: "Hun har fået fred" eller "Han er sovet ind", for børn forstår dem ikke.Mange børn vil tænke: "Nå, hvornår vågner han så igen?" og vil så løbe ud og lege. De skal have konkret besked, så de i øjenhøjde forstår, at den døde ikke kommer tilbage, og så kan det være, de relaterer det til deres døde undulat, eller morfar eller andre relationer, de har mistet. Den samtale skal der være plads til, ligesom der skal være plads til legen, når de er klar til det. Børn går naturligt ud og ind af sorgprocessen.
Har den afdøde arbejdet med ældre eksempelvis på et plejecenter, så har borgerne mere livserfaring og kan relatere til døden på en anden måde.
I begge tilfælde kan det være meningsfuldt med et fælles ritual, hvor man tager afsked.
-
4
Giv sorgen tid
Ida Tetzlaff, psykolog hos Falck:
Sorg er som et pendul mellem tabet og det, vi er i eller orienterer os mod. Over tid skal pendulet svinge mere mod det nuværende og fremadrettede og mindre mod selve tabet.
At tiden læger alle sår, er en skråsikker talemåde, men tiden gør noget ved sår. Den heler, og et ar gør mindre ondt end et åbent benbrud.
Det er individuelt, hvor lang tid det tager. Det vigtige er, at man ser en bevægelse i sorgen.
