Kommunal gulerod virker: Her tjener sosu-ansatte automatisk mere, mens de bliver klogere 

Trine Rønne Bak kan se frem til, at hendes løn om kort tid stiger godt 550 kroner om måneden – uden at hun er nødt til at banke på døren til sin leder og tigge om en ekstra skilling.

Det sker nemlig helt automatisk, fordi den 36-årige social- og sundhedshjælper er blevet dygtigere til sit fag og derfor har gjort sig fortjent til pengene.

Den model gælder ikke bare Trine Rønne Bak. I Nyborg Kommune er alle sosu-ansatte i ældreplejen omfattet af en forhåndsaftale, der betyder, at ny viden og højere løn går hånd i hånd.

”Jeg er glad for den automatik. Jeg har jo aldrig spekuleret i, at man selv kunne bede om en lønforhandling. Man fik jo bare sin løn,” siger Trine Rønne Bak, der blev uddannet i 2014 og de seneste seks år har arbejdet i Nyborg Kommunes hjemmepleje i den lille by Ullerslev.

Er kommet for at blive

Aftalen er bedst kendt som ’kompetencestigen’, og modellen er enkel: Medarbejderne belønnes for at blive dygtigere til deres fag – og lønnen hæves hver gang, de er trådt et trin op på stigen: Fra 4.800 kroner om året for trin 1 til næsten 19.000 kroner om året for trin 4.

Et trin består af et forløb på en række korte kurser, der lægges i arbejdstiden – og både trin 2, 3 og 4 udløser en lønforhøjelse.

Sådan har det været, siden aftalen blev indgået for godt fire år siden. Og vurderet ud fra den seneste status tyder alt på, at kompetencestigen er kommet for at blive.

På fire år har 485 medarbejdere – det svarer til godt halvdelen af alle kommunens sosu-ansatte – været på kurser med flere kompetencer og højere løn til følge.

Gennemskuelig og retfærdig

Det er i hvert fald svært at finde nogen, der er utilfredse. Både medarbejderen, fællestillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren kipper med klaphatten.

”Der er jo kamp om arbejdskraften, og modellen kan bruges til både at fastholde gamle og rekruttere nye medarbejdere. Vi gør et lidt stift lønsystem noget mere fleksibelt, og vi oplever, at vi får mere tilfredse medarbejdere,” siger formand for kommunens ældreudvalg Kaj Refslund fra Venstre.

Han fremhæver også, at modellen er strikket sammen i samarbejde med FOA. Fællestillidsrepræsentant Marlene Koldsø er den dag i dag lige så glad for aftalen, som hun hele tiden har været. Modellen er, som hun formulerer det, ’godt skruet sammen’.

”Den er gennemskuelig og mere retfærdig end tidligere, hvor lokallønnen blev aftalt på den enkelte arbejdsplads, og der måske endda var nogle, der glemte det. Nu er det synligt for hver enkelt, hvordan man kan påvirke sin egen løn ved at gøre sig dygtigere,” siger Marlene Koldsø.

Fint at kombinere viden og løn

Og det er præcis den kombination, som social- og sundhedshjælperen Trine Rønne Bak fremhæver: 

”Systemet er motiverende, men pengene er altså ikke afgørende. Det vigtigste er, at jeg lærer noget nyt og får genopfrisket noget af det, jeg tidligere har lært,” siger hun og fortsætter:

”Det er vigtigt for vores fag, at vi følger med tiden, bliver dygtigere og får mere viden. Og det er helt i orden, at man skal tilegne sig ny viden og lære noget nyt for at få lønnen til at stige.”

Dysfagi-kost smager godt

Trine Rønne Bak har gennemført ni ud af de ti kursusforløb, der ligger på trin 2 og kvalificerer hende til, at hun – når hun er i mål – kan tage hul på trin 3. 

På trin 2 er hun blandt andet blevet opdateret på mund- og tandhygiejne, faldforebyggelse og palliativ pleje. Her var der i alle tre tilfælde afsat op til fem timer til gennemgangen. 

Hun var i alle tre tilfælde glad for udbyttet, men skal hun i særlig grad fremhæve to forløb, peger hun på kurserne i demens samt ernæring og dysfagi. 

”I begge tilfælde oplevede jeg, at der virkelig blev fyldt i min rygsæk. Jeg lærte noget, jeg kan bruge i min hverdag og som gør mig til en bedre social- og sundhedshjælper. Det er megafedt,” siger hun og fortsætter:

Og samtidig er begejstringen for modellen så stor, at de ufaglærte medarbejdere i ældreplejen nu også inddrages. De får ikke del i de automatiske lønforhøjelser, men inviteres til at deltage i de kurser, der harmonerer med de opgaver, de varetager – som for eksempel ’kommunikation med pårørende’.

”Vi håber, at vi på den måde kan være med til at fastholde dem. Og hvis de uddanner sig og fortsætter hos os, bliver der måske taget hensyn til, at de allerede har taget de trin på stigen,” siger udvalgsformand Kaj Refslund.

I Nyborg er der kun en ting, de undrer sig over i forbindelse med kompetencestigen. Og det er, at der tilsyneladende kun er en kommune – og det er Faxe – der har ladet sig inspirere af modellen.

”Det forstår jeg ikke helt. Kompetencestigen virker og er nem at efterligne,” siger fællestillidsrepræsentant Marlene Koldsø.