Henriette elsker at være serviceassistent: ”Det er dét job, jeg altid skulle have haft”
En aften går Henriette Larsen grædende hjem fra jobbet som fabriksarbejder. To dage senere starter hun som serviceassistent på sygehuset i Odense.
09. juni 2021
Nogle dage er hektiske. Andre dage er rolige. En dag kan der være tre hjertestop. Andre dage ingen. Der er ikke to dage, der ligner hinanden i serviceassistent Henriette Larsens arbejdsliv.
Men følelsen af at være det helt rigtige sted er den samme. Hver dag.
”Hvis jeg bare skulle gøre rent, ville jeg blive træt af det. Men her kører jeg også lige en patient op på sengeafdelingen efter operation eller henter en blodprøve, og jeg elsker afvekslingen i jobbet,” siger Henriette Larsen.
Diskusprolaps fik Kim i gang med uddannelse - nu har han udgivet bog om at læse videre
Henriette Larsen
51 år.
Fra: Syerske på Kansas, receptionist i Squash og Fitness, fabriksarbejder på batterifabrikken Danonics og natarbejder på Tempur Madrasser. Natarbejdet blev til sidst for hårdt og maskinelt.
Til: Rengøringsassistent OUH. Fra Henriette Larsen sagde op på Tempur, til hun blev ansat på OUH, gik der præcis to dage, og i dag har hun været der i 16 år. De seneste 10 år som serviceassistent.
Jeg ville have jobbet
16 år er det blevet til på Odense Universitetshospital (OUH), siden hun en sen nattetime grædende ringede til sin mand og sagde: ”Hent mig ved landevejen.”
Jobbet som fabriksarbejder ved Tempur Madrasser var blevet for hårdt. Fysisk, fordi madrasserne var tunge, og jobbet var på akkord. Psykisk fordi ’vi havde verdens dårligste arbejdsmiljø’, som Henriette Larsen beskriver det.
To dage senere blev hun ansat på OUH. Drømmen om at blive serviceassistent havde faktisk ligget i baghovedet, siden Henriette Larsen var ung, så da hun så stillingsopslaget, var hun ikke i tvivl: Hun ville have jobbet.
Fra tømrer til teknisk serviceleder: ”Jeg blev tvunget til at skifte spor - og jeg er vildt glad”
Gøre en forskel
Når hun tænkte tilbage på de job, der tidligere havde gjort hende lykkelig, havde det nemlig altid handlet om at omgive sig med mennesker. Tanken om at være på et sygehus og være med til at gøre en forskel for patienterne, var noget af det, der trak allermest.
”Jeg kan gå og gøre rent hos Fru Hansen, men får hun lyst til snakke, så sætter jeg spanden og tager hendes hånd og lytter. Det er der plads til i mit job,” siger Henriette Larsen og fortsætter:
”Vi kan få en patient ind, der er så dårlig, at hun nærmest ikke kan gå. At være en del af det hold, der hjælper hende med at kunne gå oprejst ud af døren igen, giver mig altså et sus. Det er dét job, jeg altid skulle have haft.”
