Maiken Berg sidder ved det hvidt polerede spisebord i sin stue. Huset i Årslev på Fyn er rent og ryddeligt, og alt står snorlige. Kaffe og wienerbrød står på bordet, mens de to hunde, Oscar og Olau ligger roligt. Det står i skarp kontrast til den uro og angst, som Maiken kæmper med hver eneste dag.
”Jeg har jo altid været meget social. To jobs, træning, koncerter, festivaler og byture. Jeg er meget begrænset i de ting, jeg kan nu,” fortæller hun.
Maiken er blevet syg på grund af hendes tidligere arbejde som udkørende social- og sundhedsassistent i Socialpsykiatrien i Odense. Det har hun efter en otte år lang retsproces fået Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) ord for: Hun er ramt af en arbejdsskade og skal have erstatning.
Samlet får hun mere end otte millioner kroner i tabt erhvervsevne. Erstatningen bliver udbetalt løbende og er med tilbagevirkende kraft fra 2017. Pengene skal række, indtil hun kan gå på pension om godt 20 år.
Det betyder, at den økonomiske stress, der har plaget Maiken i årevis, er væk.
”Jeg er selvfølgelig glad for pengene, men for mig var det vigtigste at blive anerkendt i, at det var mit arbejde, jeg blev syg af. Og den anerkendelse har jeg fået nu”, fortæller hun.
Vendepunktet
En februardag i 2016 gik det galt. Maiken fik et opkald fra en ung borger, som hun havde haft et tæt og godt forhold til. Kvinden fortalte Maiken, at hun havde taget en overdosis af kodimagnyler. Maiken fik fat på Falck og ringede tilbage til den unge kvinde og fortalte, at hjælpen var på vej. Det var for sent. Kvinden døde på sygehuset.
”I teamet havde vi talt om, at det var et spørgsmål om tid, før det endte galt med hende. Men da jeg fandt ud af, at det var sket, blev jeg helt tom indeni. Jeg lå i min seng og kunne ingenting.”
Efter dødsfaldet fortsatte Maiken med at gå på arbejde, men hun var skrøbelig som glas. Efter en kort periode blev hun sygemeldt.
Dødsfaldet blev det afgørende vendepunkt for Maiken efter en karriere i psykiatrien, hvor hun gentagne gange var blevet udsat for trusler, overfald og voldsom verbal chikane. Hun blev blandt andet truet af en borger, der angiveligt havde en pistol, og modtog også dødstrusler over telefonen fra en kvinde, som ikke kunne love, at hun ville lade hende leve, hvis de mødtes på gaden.
Det var kommunen, der dengang besluttede, at hun ikke længere var i stand til at arbejde i psykiatrien, og man besluttede at afskedige Maiken. Erkendelsen af, at hendes passion for at hjælpe psykisk sårbare, også var det, der gjorde hende syg, var svært at acceptere.
I klemme mellem et uenigt system
I april samme år anmeldte Maiken sin arbejdsskade. Igennem samtaler med en psykiater fik hun diagnosen uspecificeret belastningsreaktion. Her minder symptomerne på mange måder om dem, man oplever ved PTSD. Mareridt, dødsangst og udmattelse.
”Det føles som at blive ramt af en vejsidebombe. Jeg er blevet syg af mit arbejde, ligesom en soldat der er vendt hjem fra krig,” fortæller hun.
Maiken måtte kæmpe for at få sin diagnose anerkendt som en arbejdsskade. Ved den første retssag i 2016 blev der nemlig sået tvivl om, hvorvidt hendes diagnose overhovedet var den rigtige. To år efter blev hun endelig vurderet som syg, men herefter begyndte nu et nyt opgør mod AES om at få hendes sygdom vurderet til at være en erhvervssygdom.
”I forløbet begyndte jeg at sætte spørgsmålstegn ved mig selv, og hvordan jeg havde det. Havde jeg bildt mig selv ind, at jeg var syg uden at være det”, uddyber Maiken.
For at opnå en erstatning for tabt erhvervsevne skulle AES afgøre, at hendes sag kunne forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, som endeligt skulle vurdere om hendes sygdom var opstået på grund af hendes arbejde. Uenigheden mellem Maiken og AES var, at de to parter ikke kunne nå til enighed om hvad, der havde gjort hende syg.
”Det var en hård periode i mit liv, og nogle gange havde jeg svært ved at se en grund til at leve. Det der med at få ribbet op i sine følelser hele tiden og skulle fortælle om traumer, er sindssyg hårdt. Jeg har haft brug for, at den her sag skulle lukkes, så jeg kan komme videre i mit liv”, fortæller hun.
Der er håb for fremtiden
Selvom Maiken nu har fået erstatning og anerkendelse, kæmper hun stadig meget med sin sygdom. Hun tager en dag ad gangen og husker at tilgive sig selv på de dårlige dage. For fem år siden blev hun mor til en efternøler, som minder hende om, at hun må være stærk for hans skyld.
”Han skubber mig jo ud i nogle situationer, som jeg ellers ville have trukket mig fra. Hans livsglæde smitter af på mig, og han har givet mig mening i livet igen.” fortæller Maiken.
Hun fortæller også, at støtten fra hendes ægtefælde, børn og resterende familie har været uundværlig. Midt i september var de i banken til en snak om at overtage det hus, hvor de har boet til leje de seneste år.
”Det var mine svigerforældre, der købte det, så vi havde et sted at bo. Aftalen er, at vi nu køber det af dem,” fortæller Maiken.
Hun har tilmed også fået mulighed for at komme ud af den gæld på 150.000 kroner, hun byggede op, efter hun blev syg. Og så har hun forkælet sin familie:
”Ja, jeg inviterede dem alle med i Tivoli. Og jeg betalte alt,” fortæller hun og noterer, at hun bagefter – helt som forventet – var træt og drænet.
”Jeg blev faktisk syg, efter vi havde været i Tivoli. Det er en normal reaktion fra min krop, når den er på overarbejde, men det var det hele værd,” fortæller hun.
Fortryder du dit arbejde i psykiatrien?
”Nej. Det vil jeg aldrig gøre. Det var det, jeg brændte for.”
Maiken har undervejs fået hjælp af en faglig medarbejder i FOA Odense og af FOAs advokater. Sagsbehandlere og jurister sidder også klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for det. Det kan du læse mere om her.