Der er mange ting, man ikke længere skal betale som pensionist – for eksempel ATP-bidrag, arbejdsmarkedsbidrag, A-kasse-udgifter og det almindelige fagforeningskontingent. Der venter også et nedslag i ejendomsværdiskatten, og du kan søge om boligstøtte. Du skal også gå dine forsikringer efter for at se, om de stadig er dækkende – dog falder forsikring for tab af arbejdsevne væk af sig selv.

Ligesom studerende og unge voksne får rabat på alt muligt, så får pensionister det også i stor stil. Det gælder blandt andet transport, mobiltelefoni, underholdningstilbud, idræt, rejser, elforsyning og meget mere. Mange butikker og onlinevirksomheder giver også løbende pensionistrabatter på diverse – du kan for eksempel holde øje med hjemmesiden Hej Senior.

Alt efter hvad du har af opsparing ved siden af folkepensionen, kan det betale sig at lægge en strategi for, hvornår – og i hvilken rækkefølge – du får udbetalt pengene, så de rækker længere.

Hvis du har friværdi i en andels- eller ejerbolig, kan de midler også komme i spil, når du skal holde en rar levestandard og ønsker at blive boende længst mulig tid i din bolig. Her kan omlægning af lån eller nedsparing være vejen frem.

Tag fat i din bank eller dit pensionsselskab.

Det kan også være, at din bank eller dit pensionsselskab afholder seminarer, hvor du bliver klædt på om dine muligheder frem mod pensionstilværelsen. Har du for eksempel din pension hos PenSam, kan du tilmelde dig et seniormøde HER. 

Overgangen til pensionisttilværelsen er ikke kun en udfordring økonomisk. Du skal også huske at tænke over de bløde værdier. Det handler blandt andet om at være aktiv, få gode vaner, gøre noget meningsfyldt og i det hele taget få det bedste ud af, at man har mere fri. Sundhedsstyrelsen har samlet 10 gode råd HER.