Hygiejnekrav stopper for brug i Danmark:Mona og kollegaerne sikrer udstyret livsvigtigt formål

Der ligger et mindre bjerg af forskellige typer brugt bandager i en gittervogn på Ortopædisk klinik på Regionshospitalet Gødstrup.

Hver eneste arbejdsdag afslutter hospitalsserviceassistent Mona Fonnesbæk nemlig med at cirkulere rundt på afdelingen, hvor hun går på jagt efter udstyr, vi ikke kan genbruge herhjemme, men som i stedet kan gøre gavn i Ukraine.

”Efterhånden er mange læger og sygeplejersker rigtig gode til at komme med tingene direkte til os eller stille det klar, hvis de for eksempel tager en støvle, en hoftebandage eller en armslynge af en patient, som ikke har brug for den mere. Det ville være enormt ærgerligt, hvis alt det her bare skulle smides væk,” fortæller Mona Fonnesbæk.

”Tag for eksempel alle de Walker-støvler, der ligger her i gittervognen. De er jo dyre nok, og de fejler absolut ingenting. Vi tjekker tingene for fejl, inden de forlader os, for vi vil være rigtig kede af at sende noget af sted, som ikke fungerer. Det her skal være en hjælp til dem, der trænger, og det skal kunne bruges.” 

Patienter leverer udstyr tilbage

Indsamlingen af udstyr på Regionshospitalet Gødstrup er en videreførelse af traditioner fra de to forløbere til supersygehuset, regionshospitalerne i Holstebro og Herning. I Holstebro indsamlede hospitalsserviceassistenterne forskellige typer bandage, mens man i Herning fokuserede på andet medicinsk udstyr. 

”Og vi indsamler også kanyler, plastre, venflon og lignende her på Gødstrup, for der er så meget, som kan leve videre. Det skal selvfølgelig være sterilt og i ubrudt emballage. De her ting kommer blandt andet fra folks private hjem. Mange er gode til at levere det tilbage, som de ikke fik brug for alligevel, og det er vi glade for,” siger Mona Fonnesbæk.

Det er høje hygiejnekrav, der sætter en stopper for, at sundhedspersonalet kan sætte tingene tilbage i skabene på Gødstrup.

”Det er nemlig sådan, at har en patient haft noget med hjemme, så lukker muligheden for, at det kan vende tilbage til os. Men kravene til hygiejne er mindre afgørende ved fronten i Ukraine, så vi sender det glædeligt videre. Andet udstyr, som vi sender afsted, er tæt på sidste udløbsdato. Lige før stod jeg tilfældigvis med en tungespatel i ubrudt emballage med kort udløbsdato, og den kan selvfølgelig stadig bruges. Så det er et godt eksempel på, at vi sender alt muligt med,” lyder det fra hospitalsserviceassistenten.

Ikke en stor del, men en vigtig del

Mona Fonnesbæk og hendes kollega, der møder ind om morgenen, kører gittervognen med udstyr ned i varemodtagelsen i kælderen på supersygehuset, når den er fyldt. Her bliver det pakket i kasser af andre hospitalsserviceassistenter, inden det udleveres til frivillige hjælpeorganisationer.

Hospitalsserviceassistenterne står for indsamlingen af udstyret, men de rengør det ikke. Det står de frivillige for, inden det ekspederes videre. For Mona Fonnesbæk er indsamlingen af brugt udstyr derfor ikke en stor del af de daglige opgaver, men det er en vigtig del.

 ”Jeg synes, at det giver så god mening at bruge kræfter på det her. Man får en følelse af at gøre noget ekstra for mennesker, der har brug for det. På hele matriklen er der et stort fokus på netop at undgå at smide ting unødigt ud, så det er et stort plus at kunne være med til at give de her ting liv et nyt sted.”