Det var en mulighed, der var umulig for social- og sundhedsassistenteleven Salina Andersen at sige nej til.

Hendes skole, SOSU Østjylland, tilbød, at hun kunne tage en del af sit praktikophold i Ghana.

Hun samlede sine medstuderende Berenice Newby og Emilie Nyborg, og inden de havde set sig om, var de indkvarteret i et stort hus i et af hovedstaden Accras slumkvarterer.

De første tre uger skulle de arbejde i den udekørende hjemmepleje. Det bød på udfordringer, de ikke lige havde lært på sosu-skolen i Danmark.

”Vi skulle hjælpe med at behandle et sår, der var fyldt med levende maddiker. Vi måtte improvisere for at finde løsninger, for vi var jo nødt til kun at bruge de hjælpemidler, vi havde til rådighed. Den lokale medicin var stærk, og de brugte meget antibiotika. Mange borgere ville helst behandles med urtemedicin, men vi prøvede at overbevise dem om, at det var bedre med professionel hjælp,” siger Salina Andersen.

Efter tre uger i hjemmeplejen rejste Salina Andersen og hendes medstuderende nordpå, hvor de arbejdede på et sygehus i Dormaa. Her var de blandt andet på akutafdelingen, hvor de mødte mange patienter med hiv og malaria.

”Det var hårdt at være hos de patienter, for vi vidste, at vi ikke kunne stille noget op,” siger Salina Andersen.

 

Selvom de synes, at Danmark har et langt mere velfungerende velfærdssystem end Ghana,  var der alligevel noget, danskerne kunne lære af landet.

”I Ghana har de ikke den stramme tidsplan, vi kender herhjemmefra. De havde tid til at nyde borgernes selskab – nogle gange hyggede de faktisk lidt for meget og blev lidt for længe hos borgerne,” siger Salina Andersen.

”De har en mere afslappet tilgang til jobbet, og der er ingen, der forventer, at man skal være færdig på et bestemt tidspunkt. Men det vigtigste, vi lærte, var, at man ikke har brug for mange midler for at gøre en stor forskel.”

Flere skoler følger eksemplet