Sosu-ansatte som Irene frygter for den personlige kontakt i plejen: ”Teknologi hjælper jo ikke på ensomhed”
4 ud af 5 sosu-ansatte frygter, at velfærdsteknologi fører til mindre personlig kontakt med borgerne. Løsningen er mere inddragelse af plejepersonalet, mener FOA.
12. juli
Da Irene Boye Mohr var nyuddannet social- og sundhedsassistent i midt 90’erne, kunne hun bruge hele formiddagen hos gamle Hr. Jensen.
Her havde hun tid til at komme godt ind under sofaen med støvsugeren, mens vaskemaskinen tromlede løs. Derefter kunne hun planlægge middag, handle ind, forberede maden i køkkenet og portionsanrette, så Hr. Jensen selv kunne varme den i sin mikroovn. Til slut kunne hun nå at hænge vasketøjet op, inden hun kørte videre til næste borger.
I dag, knap 30 år senere, kan Irene Boye Mohr tydeligt mærke, at tiden er en anden.
“Alt det, som giver tilfredsstillelse for os, der arbejder med mennesker, er der ikke tid til i dag. Får jeg en borger til at smile, så er hele min dag reddet. Men der er desværre ikke længere sat tid af til det,” siger Irene Boye Mohr, der i dag arbejder på Plejecenter Sølund i København.
En af grundene til, at der ikke længere er tid til den borgernære kontakt, er ifølge Irene Boye Mohr den øgede brug af velfærdsteknologi i ældreplejen.
4 ud af 5 frygter for velfærdsteknologien
Irene Boye Mohr er blandt andet ansat i et aktivitetscenter, hvor hun møder borgere, der har en skærm i hjemmet, hvor de videochatter med hjemmeplejen. Hun oplever, at mange af dem ikke er tilfredse med løsningen, og derfor er hun også skeptisk, når politikere fortæller, at velfærdsteknologier er vejen frem.
Og det er hun ikke alene om. Ifølge en ny medlemsundersøgelse frygter 4 ud af 5 FOA-medlemmer ansat i ældreplejen, at udbredelse af velfærdsteknologi vil betyde, at borgere vil savne den personlige kontakt i plejen.
“Når man indfører robotstøvsugere og skærmbesøg, fjerner man de mennesker, der plejer at komme i hjemmene. Teknologi hjælper jo ikke på ensomhed for de borgere, der sidder i et hjem, hvor der ikke kommer særlig mange. Omsorg for mennesket er vigtigt, så hvorfor måler vi aldrig på de bløde værdier?” spørger Irene Boye Mohr.
Opråb: Inddrag velfærdens personale
En af de ting, der kan være problematisk, når man indfører velfærdsteknologier ude i kommunerne, er, hvis velfærdspersonalet ikke tages med på råd.
Det mener lektor Sidsel Lond Grosen, der blandt andet forsker i velfærdsteknologi i pleje- og omsorgsarbejde på RUC.
Hendes forskning viser, at mange ældre borgere kan have stor glæde af velfærdsteknologier.
“Men man er nødt til at vurdere individuelt. Optimalt vil man også inddrage det personale, der faktisk ved noget om borgerne. Det er for eksempel plejepersonalet, der ved, hvilke borgere der har hjem, hvor en robotstøvsuger kan køre problemfrit, og hvilke borgere der ikke kan betjene en robotstøvsuger.”
Sidsel Lond Grosen mener sagtens, det kan betale sig med individuelle vurderinger med hjælp fra sosu-personalet:
“Det vil også være dyrt at gøre det modsatte. Så kommer man nemlig netop til at udbrede dyre teknologier til borgere, der slet ikke vil have dem, og hvor de så bare vil stå ubrugte i et hjørne. Hvis du for eksempel indfører et smart skylle-tørre toilet i alle boliger på et plejecenter, så vil mange af dem stå ubrugte, fordi mange borgere slet ikke fysisk er i stand til at bruge dem.”
FOA: Vi er på en skæv kurs
Formand for FOAs social- og sundhedssektor, Tanja Nielsen, ville ønske, at kommunerne i højere grad inddrog personalet, når de tog beslutninger om velfærdsteknologi.
“Det nytter jo ikke noget, at det er en tekniker fra kommunen, der kommer ud til en borger og implementerer et velfærdsteknologisk redskab. Det er vigtigt, at man inddrager plejepersonalet, så man ved, hvem det er, der kunne have gavn af velfærdsteknologi,” siger hun.
En undersøgelse fra FOA viser også, at 2 ud af 3 FOA-medlemmer i social- og sundhedssektoren frygter, at øget brug af velfærdsteknologi vil forringe plejen.
Dog forventer lidt over halvdelen af de adspurgte, at velfærdsteknologi i fremtiden faktisk vil betyde mere tid til de borgernære opgaver.
“Når man som kommune propper velfærdsteknologi ned i halsen på folk på grund af en besparelse og lader borgerne selv betale, så synes jeg, vi er på en skæv kurs. Det er plejepersonalet, der ved, om teknologierne er til gavn eller ej,” siger Tanja Nielsen.
Hun understreger, at hun generelt er positivt indstillet overfor velfærdsteknologi.
Hos KL mener man, at det er nødvendigt at inddrage personalet, der arbejder med velfærd, når ny velfærdsteknologi skal indføres.
“Velfærdens medarbejdere er en hel central del af udviklingen. Vores erfaringer viser også, at de skal inddrages tidligt i processen,” siger Frederik Nordentoft Andersen, kontorchef i KL.
“Vi er blevet mere fokuseret på at klæde medarbejdere på, helt fra toppen og ned. Hvis det skal lykkes, skal kommunerne gøre det i fællesskab.”
Undersøgelser om velfærdsteknologi
- 90 procent er enige eller delvist enige i, at de frygter, at borgerne vil savne den personlige kontakt i hverdagen, hvis velfærdsteknologi bliver mere udbredt.
- To tredjedele frygter, at øget brug af velfærdsteknologi vil forringe plejen.
- Dog forventer lidt over halvdelen af de adspurgte, at velfærdsteknologi i fremtiden faktisk vil betyde mere tid til de borgernære opgaver.
- 82 procent er generelt positive eller overvejende positive overfor brugen af velfærdsteknologi i ældreplejen.
Epinion udførte tidligere på året en undersøgelse for Ældre Sagen, som viste, at 87 procent af danskerne var bekymrede for, at velfærdsteknologi på ældreområdet kunne gøre de ældre mere ensomme. Et lige så stort flertal mente, at den tid, som brugen af teknologi måtte frigive i ældreplejen, primært skulle gå til aktiviteter for ældre – enten sociale aktiviteter eller praktisk hjælp og personlig pleje.
