MitID, tv-kanaler og støvsugeropladning – hjemmeplejen drukner i tekniske spørgsmål
Som ansat i ældreplejen bliver man ofte bedt om at hjælpe med noget teknik, der driller. Det giver dårligere tid til arbejdet – og man risikerer at overtræde regler.
14. juli
Hvordan er det nu lige, man finder TV 2 Charlie på fjernsynet? Og hvordan var det nu, man satte den der robotstøvsuger til opladning?
Spørgsmålene fra borgere er mange, når teknologien driller. Faktisk bruger en ud af tre FOA-medlemmer ansat i ældreplejen ugentligt tid på at hjælpe borgere med deres private tekniske udfordringer.
Hver anden mener, at hjælp med privat teknik giver dem dårligere tid til at udføre deres arbejde.
Det kender blandt andre Karoline Gaardbo, der arbejder i hjemmeplejen i Frederikshavn Kommune.
Da Fagbladet FOA taler med hende, fortæller hun, at hun samme dag har været forbi en borger, der ville have hjælp til at betale regninger på MobilePay.
“Jeg kunne godt høre, at hun forventede hjælp. Men det kunne jeg jo ikke,” siger Karoline Gaardbo.
“Det må vi slet ikke gå ind i. Der er nogle, der synes, det er for dårligt, men vi skal jo også overholde vores visiteringer. Det er et stigende problem, at der er mange ting, borgerne ikke kan finde ud af.”
Frivilligt korps skal hjælpe
Hos Ældre Sagen er holdningen, at ansatte i hjemmeplejen ikke skal være dem, der hjælper med teknikken, når den driller.
“Hjemmeplejen er jo ikke ansat til at løse digitale eller tekniske opgaver for ældre, og hvis de gør det alligevel, ender det med at være på bekostning af den hjælp, de ældre får. En hjælp, som i forvejen er skåret fuldstændig ind til benet,” siger Dorthe Bjerremand Erichsen, jurist og seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Ifølge regeringens nye ældrereform skal der oprettes et korps af frivillige fra Ældre Sagen, der skal hjælpe ældre borgere med at bruge velfærdsteknologi i dagligdagen.
“Vi ved endnu ikke, hvordan det skal foregå rent praktisk. Vi har foreslået at undersøge, hvad behovet egentlig er, og hvad det er for nogle typer af velfærdsteknologier, det drejer sig om,” siger Dorthe Bjerremand Erichsen og peger på, at Ældre Sagen allerede nu har it-frivillige i de fleste kommuner, som man eventuelt kan prøve at gøre opmærksom på, hvis man som ansat i hjemmeplejen bliver spurgt ind til tekniske udfordringer.
Det frivillige korps fra Ældre Sagen er formand for social- og sundhedssektoren i FOA, Tanja Nielsen, begejstret over.
“Vi skal bruge de ressourcer, der er til rådighed i vores samfund. Alle skal i spil for at skabe det bedste liv for vores ældre, og vi kan som plejepersonale ikke ordne det hele,” siger Tanja Nielsen.
Særlige problemer med GDPR
Et særligt problem opstår hos borgere, der ikke er fritaget for digital post.
Ifølge medlemsundersøgelsen oplever ansatte i hjemmeplejen nemlig, at især MitID kan skabe problemer. MitID er nemlig strengt personlig, men alligevel oplever medlemmerne, at borgere gerne vil have hjælp til navigere i appen.
Derfor står ansatte i hjemmeplejen i et etisk dilemma, når borgeren efterspørger en hjælp, som betyder, at de skal bryde reglerne for, hvad de må.
Når ansatte i ældreplejen først kender en borgers kode til MitID, har man nemlig adgang til en masse personlige oplysninger om borgeren. Det kan betyde konflikter med et arbejdssted eller borgerens pårørende, hvis de skulle mistænkeliggøre medarbejderen for at udnytte borgerens personlige oplysninger til eksempel at overføre penge. I værste fald kan man risikere en politianmeldelse.
Derfor har MitID nogle helt klare regler, alle skal overholde – både som ansat og som pårørende. Dem kan du se her:
MitID’s sikkerhedsregler
- Du må ikke kende dine borgeres personlige koder, selvom de gerne vil fortælle dem til dig.
- Du må ikke bruge eller opbevare MitID app, -kodeviser, -kodeoplæser eller -chip for den, du hjælper. De er personlige og må kun bruges og opbevares af dén, som har et MitID, der er knyttet til dem.
- Du skal kigge væk, hvis en borger logger ind på MitID, mens du er i hjemmet.