Det mener en række ansatte hos politiet, brandvæsnet og ambulancetjenesten i hvert fald. De er derfor gået sammen om at skrive et opråb til alle trafikordfører i Folketinget.
I brevet, som den nordjyske redder Kenneth Niebuhr Sejersbøl står i spidsen for, lyder det blandt andet:
’Ved materielle skader og småskader såsom; selemærker og hudafskrabninger med videre burde det kunne klares uden, at det skal ende i retten. Det er psykisk en kæmpe personlig belastning at skulle gå i op til flere måneder og ikke vide, om man mister sit kørekort. Og ingen kørekort ingen arbejde.”
Ambulancebehandler Bruno Martiri mener også, at loven skal ændres, så udrykningspersonalet ikke risikerer at blive straffet, hvis de er involveret i et uheld.
”Når jeg taler med folk, er der næsten ingen, der ved eller forstår, at man bliver straffet for sådan en hændelse. Så derfor tænker vi, at politikerne nok heller ikke er klar over, hvordan det står til i den virkelige verden,” forklarer Bruno.
Har været sigtet
Hvordan det står til i den virkelige verden, ved Bruno Martiri, der kan prale af 37 års erfaring i faget. Og han ved også, hvorfor der er behov for en lovændring.
Tilbage i 2021 blev Bruno påkørt af en bilist under en udrykning i et lyskryds i Randers, da han kørte over for rødt med en fødende kvinde i ambulancen. Dog blev han frikendt året efter.
”Det havde jeg ikke turde håbe på. Det har fyldt helt vildt meget. Både nat og dag. Det er rigtig, rigtig rart at have fået en afslutning på sagen,”
udtalte Bruno Dante Martiri dengang til Fagbladet FOA.
Men selvom sagen er afsluttet, fylder den stadig hos ham.
”Der er jo ingen af os, som kører over for rødt for sjov. Vi gør det jo for at hjælpe personer, som er i nød. Vi vil jo også gerne uskadt hjem fra arbejde.”
Og derfor mener han, at det ikke kan være rigtigt, at når man kører fra udrykning til og fra en hændelse og man ved et mindre trafikuheld, hvor der sker en misforståelse og uden persontilskadekomst, skal trækkes gennem en retssag eller straffes med bøde, klip i kørekortet eller ny køreprøve.
Skal være en forsikringssag
Ikke alle bliver trukket igennem en retssag som Bruno, men man bliver administrativt straffet, alt efter anklagemyndighedens vurdering, forklarer han.
”Hvad skal straffen være for at passe sit arbejde, når det drejer sig om at komme hurtig frem for at hjælpe? Man forventer, der køres over for rødt, så må man også regne med at der kan ske misforståelser i de situationer,” siger Bruno.
Han mener derfor, at ulykkerne ikke skal ende ud i straffesager, men derimod forsikringssager.
”Udrykningsbekendtgørelsen siger: ’Ved fremkørsel i lysreguleret kryds mod rødt eller gult lys skal føreren endvidere nedsætte hastigheden så meget, at der straks kan standses for eventuel tværgående trafik’ – men når der sker en misforståelse, hvem kører frem og hvem holder. Så er det halve sekund gået og uheldet sket, selv om hastigheden er nedsat så meget, at man godt kan nå at standse. Når det kun drejer sig om materiel skade, skal det være en forsikringssag og ikke en straffesag”
Thomas Brücker, sektorformand for Teknik-Service hos FOA, mener også, at lovgivningen burde laves om:
”Jeg synes, at det er en kæmpe udfordring, at vi har en lovgivning, der ikke giver formildende omstændigheder til personer, der kører udrykning. Når man har det job, så er det fordi, at man gerne vil redde mennesker. Det kan betyde, at der køres over for rødt, når der køres med udrykning,” har han
tidligere udtalt til Fagbladet FOA.
Thomas Brücker ønsker en særlovgivning på området, som betyder, at personer, der arbejder med udrykning, vil kunne få en mildere dom end privatbilisten, når man er i uniformen.