Forråelse på jobbet? Sådan kan du råbe op, hvis ledelsen ikke lytter

Du kan altid forsøge at sætte ord på problemerne selv, men din tillidsrepræsentant, din arbejdsmiljørepræsentant og din FOA-afdeling kan også hjælpe dig. Rasmus Hargaard Breum

Oplever du begyndende forråelse på dit arbejde, men er du i tvivl om, hvordan du får sat ord på det? Se her, hvordan du kan gribe det an, og hvordan FOA kan hjælpe dig.

Opdateret 27. november 2023

Lige knap syv ud af ti FOA-medlemmer, der arbejder i ældreplejen, oplever tegn på forråelse – eksempelvis nedsat empati eller latterliggørelse af borgere.

Men hvordan kan man som offentligt ansat få sat ord på, at den slags adfærd er under opsejling? Og hvad gør man, hvis dem, der bør lytte, ikke gør det?

OBS. Ytringsfriheden til at tale om forholdene på din arbejdsplads gælder kun, hvis du er offentligt ansat. Det skyldes, at kontrollen med det offentlige er i alle borgeres interesse. Privatansatte har ikke samme ret til at kritisere deres arbejdsgiver offentligt, da hensynet til deres loyalitetspligt overfor arbejdsgiver vejer tungere. Henvendelser til myndigheder, presse mv. vil derfor kunne få ansættelsesretlige konsekvenser for den enkelte.
  1. 1

    Brug din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant

    Du har en vid ret til at udtale dig om rigtig meget. Når det er sagt, så kan der være emner, som er tabubelagte eller svære at få hul på.

    Her er det en god idé at tage fat i sine tillidsvalgte.

    Tillidsvalgte har en særlig beskyttelse blandt andet mod at blive afskediget. Det kan derfor være en god idé, at du går til din TR eller AMR, som så kan gå videre med sagen i MED-systemet, hvis du oplever begyndende tegn på forråelse.

    En god idé er at foreslå din TR eller AMR, at I har større opmærksomhed på at få registreret utilsigtede hændelser og nærved ulykker – for eksempel en stigning i udadreagerende adfærd/vold og trusler, som I tænker kan have sammenhæng med en faglighed under pres

    Arbejdspladsens APV’er og trivselsmålinger er også steder, hvor forhold vedrørende samarbejdsproblemer, sygefravær, og konflikter med pårørende med videre kan dokumenteres og bruges som argumenter for, at der er noget galt, og at der bør handles.

  2. 2

    Bed om et punkt på dagsordenen i MED

    Alle på arbejdspladsen har ret til at få sat punkter på MED-mødets dagsorden.

    Du kan for eksempel foreslå, at I gennemgår ’7 tegn’ og drøfter, hvordan I får sat arbejdet i gang med forebygge forråelse.

    Du kan også få hjælp i din FOA-afdeling til at få emnet sat på dagsordenen.

     

  3. 3

    Gå flere kolleger sammen

    Dine kollegers opbakning og sympati for dine ytringer har stor betydning for, hvordan synspunkterne opfattes. Det er derfor en god idé at have en dialog med dine kolleger, før problemerne bringes op. Dine ytringer skulle jo gerne skabe positiv opmærksomhed og ikke splid på arbejdspladsen.

    Det kan være en god idé at gå sammen på tværs af faggrupper, hvis I vil gøre opmærksom på et presset arbejdsmiljø, der kan ende ud i forråelse. På den måde kan det blive nemmere at nå igennem til ledelsen.

    Her kan du læse, hvordan et samlet personale på en arbejdsplads i Odsherred gik sammen om at skrive en bekymringshenvendelse.

  4. 4

    Gå til din FOA-afdeling

    Du kan også få hjælp i din FOA-afdeling. Sammen med FOA kan du og eventuelt din tillidsvalgte lægge en plan, for hvad der skal gøres.

    FOA kan hjælpe med at tale med ledelsen eller rejse problemet på ledelsesniveauer over arbejdspladsen.

    Hvis problemet skal rettes længere op i systemet, har FOA-afdelingerne også et godt netværk i det politiske lag i kommuner og regioner.

    De kommende skridt i guiden her kan din FOA-afdeling hjælpe dig videre med.

  5. 5

    Skriv en bekymringshenvendelse

    Bekymringshenvendelsen kan bryde igennem de ”lydtætte vægge”, der nogle gange kan være mellem arbejdspladserne og beslutningstagerne.

    Inden du kaster dig over tastaturet, anbefaler FOA, at du kontakter din TR eller AMR, som kan søge sparring og hjælp i FOA. I står stærkere, hvis problemet har været forsøgt rejst gennem for eksempel MED-systemet

    Forsøg at samle alle kolleger på tværs af fagligheder og organisationsskel. Giv konkrete eksempler, og beskriv hvilke konsekvenser for eksempel et sparekrav har for løsningen af opgaverne. Vær konkret, og hold den gode tone.

  6. 6

    Henvend jer til kommunen eller regionen

    Hvis enten du, din arbejdsmiljørepræsentant, din tillidsrepræsentant eller din FOA-afdeling har været ved ledelsen med oplevelser af svigt, og det ikke har ført til nogen ændringer, kan et næste skridt være at skrive til kommunen.

    Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, at den hjælp, borgerne modtager, er i overensstemmelse med den kvalitet, som kommunen har besluttet. Kommunen bør derfor reagere, hvis de modtager henvendelser fra borgere, pårørende eller medarbejdere om svigt og fejl.

    Det er oplagt at undersøge, om din kommune eller region har en whistleblower-ordning, eller om personaleafdelingen har en særlig ”hellefunktion”.

  7. 7

    Henvend dig til kommunens politikere

    Hvis det ikke hjælper at henvende sig til kommunens embedsværk, kan jeres næste skridt være at henvende jer direkte til kommunens politikere, for eksempel kommunens sundheds- og omsorgsudvalg.

    Når I henvender jer, er det en god idé at have fokus på de konkrete fejl og svigt og beskrive, hvordan de sker systematisk. Hav mindre fokus på eksempelvis dårlig normering og dårlig ledelse og mere fokus på, hvordan det går ud over borgeren. Eksempelvis problemer med medicinsikkerhed, eller at borgerne går rundt med en fyldt ble for længe.

    Alle kommuner har en værdighedspolitik, som beskriver de overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. I værdighedspolitikken skal kommunalbestyrelsen forholde sig til, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte for eksempel livskvalitet, selvbestemmelse og bekæmpelse af ensomhed.

    En god idé kan være at holde dine klagepunkter op imod kommunens egen værdighedspolitik og beskrive, hvor de ikke hænger sammen.

    Du kan finde din kommunes værdighedspolitik på kommunens egen hjemmeside, hvor du også kan finde oplysninger om, hvordan du kan klage.

  8. 8

    Gå til Styrelsen for Patientsikkerhed

    Hvis kommunen ikke reagerer på jeres henvendelse, kan I gå til Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn på sundheds- og ældreområdet.

    Man kan sende en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis man for eksempel er bekymret for, om en plejeenhed har den fornødne kvalitet i hjælpen, plejen og omsorgen til de ældre.

    Bekymringshenvendelser kan både være skriftlige og mundtlige, og man kan også ringe og få rådgivning i forbindelse med en bekymringshenvendelse. Man kan indberette en bekymringshenvendelse anonymt. Du kan læse mere om bekymringshenvendelser her.

    Når Styrelsen for Patientsikkerhed modtager en bekymringshenvendelse, undersøger de, om mistanken er begrundet eller ej. Hvis mistanken er begrundet, kan styrelsen vælge at tage på et reaktivt tilsynsbesøg. Det kan ske med kort eller ingen varsel.

    Styrelsen for Patientsikkerhed har herefter forskellige sanktionsmuligheder, for eksempel kan de give et påbud, der skal efterleves.

  9. 9

    Gå til Arbejdstilsynet

    Du eller dine tillidsvalgte kan også klage til Arbejdstilsynet, hvis I tror eller har en mistanke om, at arbejdsmiljøreglerne på jeres arbejdsplads er blevet overtrådt. Arbejdstilsynet er den myndighed, der sikrer og fremmer et sundt arbejdsmiljø i Danmark.

    Tilsynet vurderer, om klagen giver anledning til et tilsynsbesøg på arbejdspladsen.

    Arbejdstilsynet har flere sanktionsmulighed og kan blandt andet give påbud til en arbejdsplads om at forbedre de ansatte arbejdsmiljø.

    Du kan klage til Arbejdstilsynet her.

  10. 10

    Socialtilsynets whistleblowerordning

    Der findes fem regionale socialtilsyn, som fører tilsyn med tilbud omfattet af lov om socialtilsyn. Tilsynet kommer på besøg mindst én gang om året.

    Hvis Socialtilsynet ikke er tilfreds med kvaliteten på et tilbud, vil tilsynet gå i dialog med tilbuddet. Hvis dialog ikke er nok, har tilsynet mulighed for at varsle og træffe afgørelse om påbud, skærpet tilsyn eller ophør af godkendelse.

    Borgere, pårørende, medarbejdere eller andre, som oplever bekymrende forhold i et tilbud, kan kontakte socialtilsynenes whistleblowerordninger.

    Læs mere om whistleblowerordningen her.

  11. 11

    Gå til Videnscenter for værdig ældrepleje

    En anden mulighed er at gå til Videnscenter for værdig ældrepleje, som har til formål at understøtte kommunerne i at skabe mere værdighed i ældreplejen. De tilbyder forskellige typer af kompetenceudviklingsforløb og rådgivning og metoder til at sikre en værdig ældrepleje.

    Videnscenteret vil derfor være relevant for en arbejdsplads med nogle generelle, mindre problemer.

    Videnscenteret tilbyder blandt andet gratis kursusforløb til medarbejdere i ældreplejen, hvor medarbejderne får mulighed for at styrke deres faglighed og får redskaber til at muliggøre den ældres selvbestemmelse.

    Du kan skrive til dem på vaerdighed@sst.dk.

  12. 12

    Alliér jer med interesseorganisationer

    En andet bud kan være, at du, dine tillidsvalgte og din FOA-afdeling forsøger at alliere jer med lokale afdelinger af interesseorganisationer, der har det samme mål som jer.

    Det kunne for eksempel være Ældre Sagen, FOLA eller andre pårørendeorganisationer, der også ønsker, at eksempelvis ældreplejen eller dagtilbuddene forbedres.

  13. 13

    Gå til pressen

    Hvis intet andet virker, kan I prøve at gå til pressen. Nogle gange kan offentlig opmærksomhed på et problem hjælpe en løsning på vej hurtigere.

    Din arbejdsgiver kan ikke kræve, at du skal orientere din leder eller følge en anden intern kommandovej, inden du bruger din ytringsfrihed og udtaler dig til pressen. Læs om offentligt ansattes ytringsfrihed her.

    Når det er sagt, kan det ofte være en god idé at fortælle den nærmeste leder og din tillidsvalgte, at du agter at gå til pressen. På den måde sikres den interne dialog og muligheden for at løse et problem eller en sag internt. Men din leder må ikke kalde det illoyalt, hvis du ikke er gået til ham eller hende, før du går til pressen, og du skal ikke spørge din leder om lov.

    Du kan skrive et læsebrev eller kontakte en journalist direkte – for eksempel på et medie i lokalområdet.

    Præcisér i dine udtalelser i pressen, at du ikke udtaler dig på vegne af din arbejdsplads, men som privatperson. Du må gerne sige, hvad du arbejder som og hvor. Sørg for, at de faktuelle oplysninger, du giver, er korrekte og ikke er tavshedsbelagte.

Kilder: Psykolog og konsulent i FOA, Sune Rosdahl, arbejdsmiljøkonsulent i FOA, Charlotte Bredal og politisk konsulent på social- og sundhedsområdet i FOA, Sofie Tolstrup.

Opdateret med præcisering om privatansattes ytringsfrihed

Sig det højt – gør det fagligt

Du kan læse meget mere om at italesætte problemer på dit arbejde med FOAs dialogværktøj ’Sig det højt – gør det fagligt’.