Er du sygemeldt mere eller mindre end andre? Tjek det her

Sygefravær afhænger ikke bare af individuelle forhold. Blandt andet køn, faggruppe, arbejdsplads og geografi har betydning. 

08. september 2021

Svarene på de følgende spørgsmål om sygefravær er gennemsnitstal for sygefravær per fuldtidsansat i kommunerne i 2019. 

  1. 1

    Hvor ofte melder ansatte i kommunerne sig syge?

    Gennemsnittet er tre sygemeldinger i løbet af et år*.

  2. 2

    Hvor længe er de syge?

    Fire kalenderdage. Kortvarige sygeforløb udgør 55 procent af alt sygefravær. Langvarige sygeforløb (mere end 30 dages fravær) udgør 45 procent.
  3. 3

    Hvordan er sygdom fordelt på arbejdspladsen?

    10 procent af de ansatte står typisk for cirka 60 procent af sygefraværet.
  4. 4

    Er der forskel på mænd og kvinder?

    Ja, kvinder er mest syge: Knap 13 dage om året. Mænd har godt 9 dages sygdom.
  5. 5

    I hvilke faggrupper er der mest sygefravær?

    Ansatte i kommunerne er syge 12 dage om året i snit. Social- og sundhedspersonale har knap 17 sygedage og pædagogisk personale næsten 14 dage.

  6. 6

    Er der forskel på sygefravær blandt aldersgrupperne?

    Ja, ansatte over 60 år er mest syge, 40-49-årige mindst.
  7. 7

    Hvor er der mest sygdom?

    Østdanmark har mere sygefravær end Vestdanmark. I kommunen med mindst sygefravær (Lemvig) er ansatte væk i godt 9 dage, i den med mest sygefravær (Faxe) er det knap 15 dage.

    *Sygefraværet er opgjort i ‘fraværsdagsværk’ per fuldtidsansat. Det svarer til længden af en gennemsnitlig arbejdsdag for en ansat på fuldtid og angiver dermed den arbejdsindsats, der bortfalder på grund af sygefraværet. I undersøgelsen indgår alene ordinært ansatte med egen sygdom og sygdom på grund af arbejdsskade.

    Kilde: ‘Sygefravær blandt ansatte i kommunerne 2017-2019 (Indenrigs- og Boligministeriets benchmarkingenhed, april 2021)