17 kommuner har sendt penge til minimumsnormeringer tilbage til Christiansborg

I alt 17 ud af 95 kommuner har ikke fået brugt alle de penge, de har fået til minimumsnormeringer i 2020. Det betyder, at de har måttet sende de ubrugte midler tilbage til Børne- og Undervisningsministeriet i stedet for at bruge dem på at ansætte ekstra pædagogisk personale i kommunernes daginstitutioner.

Det viser en ny opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet som svar på en forespørgsel fra Børne- og Undervisningsudvalget, initieret af SF’s ordfører Jacob Mark. 

”Det er superærgerligt og også en smule bekymrende. Vi skal have fundet ud af, hvad der har forhindret kommunerne i at bruge pengene, så vi sikrer, at de havner der, hvor de hører hjemme, nemlig hos børnene,” siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA, Kim Henriksen om opgørelsen, der viser, at der i nogle kommuner er tale om mindre beløb, som f.eks. 17.000 kroner i Favrskov Kommune, mens der i andre kommuner drejer sig om en stor andel af de midler, de har fået tildelt. 

Op mod en tredjedel

For eksempel har Assens Kommune sendt 813.743 kroner tilbage ud af de 3.112.000 kroner, de fik tildelt, Faxe Kommune har sendt 767.740 ud af 2.747.000, mens Lolland Kommune er topscoreren med en tredjedel. Her røg nemlig hele 889.445 ud af godt 2,5 millioner kroner tilbage i statskassen.

I alt tilbagebetalte kommunerne 4,7 millioner kroner, som de havde fået til minimumsnormeringer i dagtilbuddene, hvor der i 2024 skal være én voksen til tre børn i vuggestuen og én voksen til seks børnehavebørn, og som kommunerne  i 2020 modtog 500 millioner for at indfri. Det beløb stiger gradvist år for år indtil 2024, hvor kommunerne får 1,6 milliarder kroner, når aftalen om lovbundne minimumsnormeringer er fuldt indfaset. 

Og selv om 17 kommuner ikke har brugt alle pengene i 2020 er der også kommuner, der har brugt mere end det beløb, de har fået til minimumsnormering. For eksempel har Københavns Kommune brugt næsten 100 millioner mere til pædagogisk personale, end de fik. 

For kort tid

Men når eksempelvis Lolland Kommune ikke har brugt pengene, så har det har sine forklaringer, lyder det i et skriftligt svar fra Lolland Kommune.

En forklaring er, at udmeldingen om puljens størrelse kom sent. 

”Vi fik oplyst puljens omfang den 24. marts 2020, og selvom sagen blev politisk behandlet allerede den 2. april 2020, var der reelt kun otte måneder til at få brugt den fulde ramme,” lyder det fra Thomas Søndberg Olsen, der er strategisk controller i Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune. 

En anden forklaring er lidt teknisk. Nemlig at hvis Lolland Kommune skulle have ansat markant flere medarbejdere i kommunens dagtilbud i anden halvdel af 2020 for at nå at bruge puljen, ville kommunen få et problem i 2021.  

”Vi ville reelt ikke ville have råd til at fastholde de samme medarbejdere fremadrettet, i og med at puljen i 2021 ikke er dobbelt så stor som i 2020. Vi ville reelt have svært ved at nå at ansatte det fulde antal medarbejdere, før vi ville være nødt til at afskedige dem igen,” skriver han. 

Svært at få uddannet personale

Den tredje forklaring handler om rekruttering. For lige som blandt andet Fagbladet FOA har beskrevet tidligere, hvor kommunerne omkring hovedstaden kom med et opråb om, at de ikke kunne rekruttere uddannet pædagogisk personale, er rekrutteringen af pædagogisk personale i Lolland Kommune svær. 

”Det fremgår af puljens betingelser, at det alene er til brug for fastansættelser. Det giver dermed en længere proces, end hvis man blot tager timeansatte ind,” skriver Thomas Søndberg Olsen og når frem til forklaring fire og fem. Nemlig at betingelserne for puljen er blevet fulgt nøje i Lolland Kommune. 

”Det skal være en reel opnormering i forhold til, hvad der er besluttet i kommunens budget. Det betyder, at eventuelle ledige stillinger inden for budgettet, er blevet besat først, før vi er nået til at bruge af opnormeringspuljen.”

Minister kaldt i samråd

Det er dybt problematisk, at kommunerne ikke har nået at bruge pengene, eller at de ikke har kunnet bruge dem på grund af tid og bureaukrati, siger sektorformand i FOA Kim Henriksen.

”Nu har vi arbejdet for at forbedre kvaliteten i dagtilbud i mange år, og langt om længe har vi også et Folketing, der prioriterer området, og så er det brandærgerligt, at der bliver sendt penge tilbage, som skulle have arbejdet ude hos børnene," siger Kim Henriksen. 

Børne- og Undervisningsudvalget har 16. juni kaldt minister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i åbent samråd om, hvorfor der i en række kommuner ikke er ansat én eneste ekstra uddannet pædagog som følge af minimumsnormeringerne. Derudover hvad hun vil gøre for at hæve andelen af pædagoger og pædagogiske assistenter i vuggestuer og børnehaver.