Sosu-uddannelse hjælper unge kvinder i mål: ”I min optik handler det ikke om at være stærk eller svag”

Social- og sundhedsassistentuddannelsen er nummer et, når det kommer til at hjælpe unge kvinder, der er i risiko for aldrig at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, til at få én.

Det konkluderer en ny rapport fra Tænketanken DEA, der ser på, hvilke unge der er i risiko for ikke at få en uddannelse. Her viste det sig, at cirka hver tredje unge kvinde, der forlader risikogruppen ved at gennemføre en uddannelse, faktisk gennemfører social- og sundhedsassistentuddannelsen. Hver femte tager en uddannelse inden for detailhandel.

”Det overraskede mig, at det var så mange. Og at springet til nummer to var så stort,” siger rapportens medforfatter Jon Eilenberg, programleder i Tænketanken DEA, der har set på tallene.

Stolte sosu-elever

Og det ser Jacob Bro, der er direktør på Social- og Sundhedsskolen FVH, der dækker Fredericia, Vejle og Horsens.

”En styrke er det fag, vi uddanner til, nemlig at drage omsorg og være der for mennesker. For os er fællesskaber ikke et nyt begreb, det er en del af vores fag,” siger han og peger på de tiltag, der giver en ekstra hånd i ryggen, såsom ordblindepakker eller tiltag til at gribe elever med diagnoser. Samt dygtige undervisere.

”Men når vi taler om det med eleverne, så er det den faglige identitet og klassefællesskaber, der er afgørende for eleverne. Det er det, de siger. I min optik handler det ikke om at være stærk eller svag. Det handler om motivation, og vores elever er motiverede for andre og med andre. De vil noget. Det bygger vi på, frem for om du er god eller dårlig til at stave.”

Den, der fik idéerne

Netop den praktiske tilgang tiltalte Camilla Jørgensen, der har været færdiguddannet social- og sundhedsassistent i to år, og nu arbejder på et aflastningssted for udviklingshæmmede børn i Horsens.

”Jeg havde nogle udfordringer i folkeskolen, især når der var eksamen, hvor man skal skynde sig. Her bonede min ordblindhed helt vildt ud, fordi jeg ikke nåede igennem og lavede mange stavefejl. Alligevel blev det først konstateret sent,” siger hun. 

Hun vaklede lidt, om hun skulle tage gymnasiet, men endte efter 9. klasse EUX-uddannelsen som både gav hende en uddannelse til social- og sundhedsassistent og en studentereksamen.

”Det ramte mig lidt, og det gjorde, at jeg ikke syntes det var lige så sjovt at gå i skole. Jeg var langt mere vild med at kunne bruge mine hænder. De fag, hvor man kunne bruge det, man læste i det praktiske. Det er den måde, jeg lærer det på. Når vi havde gruppearbejde, var jeg ikke den, der læste eller skrev, men mere en, der fik en masse idéer og lavede alt det praktiske.”

Oprindeligt ville hun gerne været blevet fysioterapeut. En studierådgiver på social- og sundhedsassistentuddannelsen fangede den drøm.

”Hvis jeg skulle vælge igen, havde jeg taget den igen. Den var hård, men er så glad for at jeg tog den. Jeg fik en hel masse viden, jeg også kan bruge i praksis og kan lide at jeg har det holdepunkt ved siden af min studentereksamen.”

Ikke noget særligt

Selv har hun ikke været i risiko for ikke at få en uddannelse, men mange af hendes klassekammerater var. 

"Der var nogle, der måske ville være blevet tabt af systemet. Men i vores fag arbejder vi med mennesker. Og vi samler hinanden op," siger Camilla Jørgensen, der mener, at det også var det, skolen gjorde. Hvis man havde problemer med matematikken, så var der ekstra fokus. Lige som med os ordblinde. Det blev ikke set som noget særligt, men der blev støttet op.

"Jeg er så glad for mit job, og det var både dejligt og nervepirrende at gå fra skolebænk til arbejde. Jeg kan godt mærke, at min ordblindhed gør, at det nogle gange tager mig længere tid, når jeg skal skrive dokumentation. Så bliver jeg træt i hovedet, men jeg har lært at greje det på skolen."