Se alle billederne: Tårer, grin og hjemmeplejen fyldte Danmarks største biografsal

Dramafilmen Hjem kære hjem blev vist for en fyldt sal i Imperial, hvor både ældreministeren, medlemmer af FOA og andre gæster fik et rørende indblik i hjemmeplejens hverdag.
03. juni
Der var både latter og tårer, da 850 mennesker mandag aften deltog i gallapremieren på dramafilmen Hjem kære hjem i Imperial i København. Filmen, der sætter fokus på livet i hjemmeplejen, blev vist i Danmarks største biografsal og trak både politikere, fagfolk og filmelskere til.
Blandt gæsterne var ældreminister Mette Kierkgaard og SFs ældreordfører Kirsten Norman Andersen, der sad side om side med medlemmer af FOA og andre, som til daglig arbejder tæt på nogle af samfundets mest sårbare borgere.
Filmen giver et ærligt og rørende indblik i hverdagen hos borgere og ansatte i hjemmeplejen – og publikum kvitterede med både grin og stille snøft undervejs.
Filmen blev også vist mandag aften otte andre steder i landet - alt sammen arrangeret af lokale FOA-fagforeninger.
Se alle billederne her: