Sådan har hospital sparet miljøet for 150.000 plastikposer

Rene gulve og toiletter uden brug af miljøskadelige kemikalier. Det er et af de resultater, som Serviceafdelingen på Regionshospitalet i Randers har opnået gennem en proces, der startede i foråret 2018 og har ført til, at afdelingen i dag, 1. juli, fejrer, at de har fået det nordiske miljømærke Svanemærket – og dermed er det første hospital, der har opnået svanemærket hospitalsrengøring.

Læs også: Nødråb fra de lavest lønnede: ”Det er altid os, der er sidst i køen”

Jordemoder fik idéen

Maria Gaden, der er projektleder på ‘Det Bæredygtige Hospital’ ved Regional Udvikling, Region Midtjylland, har tidligere arbejdet som jordemoder på hospitalet i Randers. Her blev hun interesseret i at arbejde med miljøprojekter, efter det gik op for hende, at hospitalet er kommunens største affaldsproducent. 

“Det satte nogle tanker i gang om, at vi måtte kunne omlægge nogle processer og rutiner, så vi belaster miljøet mindre,” siger hun og understreger, at Svanemærket ikke handler om affaldssortering, men om hvordan man kan få rengjort et hospital med et så grønt aftryk som muligt. 

”På et hospital bliver der jo hvert år brugt tusindvis liter af rengøringsmidler, og Svanemærkning handler først og fremmest om, hvilke kemikalier der bliver brugt og mængden af det,” siger Maria Gaden.

Læs også: Bettina arbejder bag kulisserne, mens kirurger udfører deres snit: ”Der sker ting her, som man aldrig glemmer”

Effektiv rengøring uden skrap kemi
I processen er Serviceafdelingen gået fra, at cirka halvdelen af rengøringsmidlerne var 1. klasses miljømærkede til, at det i dag er næsten 100 procent. 

Desuden har det være fokus på doseringen, og mere er blevet automatiseret, så der blandt andet er doseringshætter på bøtterne. Det betyder, at medarbejderne kun bruger den nødvendige mængde af rengøringsmidler. Og miljø- og arbejdsmiljøbelastende produkter, som ikke tjener et hygiejnisk formål, er helt blevet afskaffet.

”Vi har opnået en besparelse af rengøringsmidler på 14,5 procent, hvilket svarer til 379 liter,” siger Maria Gaden. 

Behøver vi så mange skraldespande?

Som en del af den udvikling, Serviceafdelingen har været igennem, har medarbejderne også reduceret brugen af plastikposer i forbindelse med den daglige rengøring. Et kriterie, som også indgår i Svanemærkningen.

Servicemedarbejderne har været i dialog med de forskellige hospitalsafdelinger om, hvor mange skraldespande de har brug for, og hvor store de skal være. For hvorfor udskifte en masse poser, som kun er kvart fyldte? 

På ledelsesgangen er skraldespandene for eksempel kommet ud af kontorerne, så medarbejderne skal op af stolene og ud på gangen med deres affald. Alt i alt har tiltaget med færre skraldespande betydet, at der i perioden maj 2019 til januar 2020 er blevet brugt cirka 150.000 færre plastikposer, hvilket svarer til knap 2,5 ton mindre plastik. 

Serviceassistent: ”Jeg er stolt”

Serviceassistent og tillidsrepræsentant Andreas Lyng Pedersen er en af de medarbejdere, der har været med til at ændre rutiner og arbejdsgange for at opnå Svanemærkningen. Han er stolt over, at hans arbejdsplads er nået så langt.

”Det, at vi nu har færre skraldespande, er jo en meget simpel måde at reducere forbruget af plastik på – både til gavn for miljøet og økonomien samtidig med, at vi forbedrer det fysiske arbejdsmiljø for medarbejderne. Vi får reduceret antallet af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger,” siger han. 

Andreas Lyng Pedersen ser processen med Svanemærkning som noget, der kan brede sig som ringe i vandet til andre miljøprojekter – herunder sortering af affald. 

”Derhjemme i privaten skal vi sortere i mange fraktioner, og derfor har det undret mig, når man er på en stor arbejdsplads som hospitalet, at så ryger det bare i den samme affaldsspand, men det er noget, vi er begyndt at se på, så jeg ser det med Svanemærkningen som en begyndelse – det er spændende, hvor vi er om 5 år.”