Pia var kørt træt – så ændrede livet og arbejdet retning:"Det er mig, der får ting til at ske"

Døren til fødeafdelingens skralderum går op med et tryk på fodpedalen. Ind træder Pia Tanski, og straks lyser de to serviceassistenter op. De er i gang med at sortere dagens affald.

”Skraldespandene bliver slet ikke fyldt op, før de bliver smidt ud,” lyder det fra den ene.

Sammen vender de mulighederne: Poser med streger? Nye skilte med instruktioner?

”Find på en god løsning. Det er jeres biks det her,” siger Pia på vej ud af rummet.

For det er netop det, hendes nye rolle handler om – at få dem, der står med arbejdet i hænderne, til at finde de bedste idéer.

Fællesskabet forsvinder  

57-årige Pia Tanski ved, hvad der rører sig på fødegangen. Hun har arbejdet som social- og sundhedsassistent på afdelingen i 20 år. I dag har hun dog en ny titel: bæredygtighedsassistent.

Det lå ellers ikke i kortene.

Pia begyndte sin karriere som blomsterdekoratør og arbejdede senere i en bank. Men da familielivet krævede andre arbejdstider, skiftede hun retning.

På fødegangen i Horsens blev hun en del af et stærkt hold af social- og sundhedsassistenter. Men da flere jordemødre kom til, ændrede hverdagen sig – og Pia så mange af sine kolleger blive fyret.

Træthed og tab

Efter fyringsrunden blev arbejdet tungere. Opgaverne gentog sig, og fællesskabet forsvandt.

”Nogle dage vågnede jeg om morgenen og håbede på, at jeg havde ondt et eller andet sted, så jeg kunne melde mig syg,” siger Pia.

I 2019 fortalte hun sin leder, at hun var ved at køre træt. Lederen lyttede – og ændrede i hendes opgaver. Pia blev blandt andet oplært til at lave løn.

Men kort efter ramte sygdommen familien.

I foråret 2020 fik Pias mand, Lars, konstateret en stor tumor i maven og leveren. Prognosen var dårlig.

”De sagde, vi skulle gå hjem og nyde den sidste tid. Så jeg blev sygemeldt,” fortæller hun.

En uge senere ringede Rigshospitalet og tilbød en sidste operation. Den blev en succes – og kort efter stod Lars igen på golfbanen.

”Jeg kan så godt lide at fortælle den historie,” siger Pia med et smil.

Et nyt blik på arbejdet

Da Pia vendte tilbage, var alt forandret.

”Jeg var på fødestuen og skulle sige til en skrigende kvinde: ’Hvor er du dygtig.’ Og så tænkte jeg, at der er større ulykker i verden end at få et barn. Jeg var en anden, da jeg kom tilbage,” siger hun.

Kort efter blev hun spurgt, om hun ville være med i et projekt om FN’s verdensmål og bæredygtighed.

”Jeg tænkte ’åh nej, jeg ved jo ikke noget om bæredygtighed. Jeg kører jo ikke engang elbil’,” griner hun.

Bæ, blod og batterier

Projektet – finansieret af Region Midtjylland – skulle vise, hvordan et hospital kan arbejde konkret med grøn omstilling. Målet er blandt andet at reducere ressourceforbruget og sikre, at 70 procent af affaldet genanvendes i 2030.

Pia kastede sig ud i arbejdet.

”Det første, jeg gjorde, var at bruge en hel uge på at veje al affald på hele stuen. Bæ, blod. Brækkapsler og batterier – alt,” fortæller hun.

I forbindelse med sit arbejde samarbejdede Pia med en bæredygtighedskonsulent på hospitalet. Det resulterede i, at Pia fik en fast stilling som bæredygtighedsassistent på fødeafsnittet og teknisk afsnit.

Den rigtige til jobbet

For Pia er det ingen tilfældighed, at hun i dag får ting til at ske.

”Det, jeg kunne bidrage med, var den kliniske erfaring. Hvis jeg siger ’bækkendekontaminator’, så er der ingen derinde på bæredygtighedskontoret, der ved, hvad det er. Det gør jeg.

"Jeg har været på sygehuset i 20 år. Jeg ved, hvordan det fungerer,” siger hun.

På bordet foran hende ligger et hæfte fra Center for bæredygtige hospitaler.

”Flere af de tiltag, der er med i den, er nogle, jeg har genereret her på fødeafdelingen, da jeg arbejdede på verdensmålsprojektet. Og det arbejde fortsætter jeg nu,” siger hun.

”Det der med at være hende på gulvet, der får ting til at ske – det er mig.”