Midt i sorgen blev Christina den støtte, der hjalp Lajla videre

Da social- og sundhedsassistent Christina Rasmussen for nylig blev kåret som årets uddannelsesmentor ved prisuddelingen Årets TR, var Lajla Hansen med i salen. Og for Lajla var nomineringen ikke bare en gestus – den var dybt personlig.

For under Lajlas praktik på Hjemmet ved Noret i Skælskør mistede hun en af de vigtigste personer i sit liv: sin lillebror. Sorgen ramte hårdt, og hun måtte holde en måneds pause fra praktikken.

”Der var så meget forståelse for min situation helt fra begyndelsen. Da jeg var allermest i sorg, havde jeg Christina på sidelinjen, der var der for mig,” fortæller Lajla.

Christina, der var Lajlas uddannelsesvejleder, forsikrede hende løbende om, at pausen ikke ville sætte hende tilbage fagligt, og at hun først skulle vende tilbage, når hun var klar.

”Det betød virkelig meget. Det har også gjort, at jeg har fået et helt specielt bånd til Christina,” siger Lajla.

Forløbet formes efter eleven

Da Lajla vendte tilbage efter sin måneds fravær, vidste Christina, at Lajla ikke kunne begynde samme sted som andre elever.

”Det er mig, der skal finde ud af, hvordan eleven lærer bedst. Det er ikke eleven, der skal tilpasse sig mig. Det er mit ansvar at omstille og tilpasse forløbet, så eleven får det bedste og meste ud af det,” siger Christina Rasmussen.

Normalt begynder en assistentelev med at lære om personlig pleje og opbygge relationer til beboerne. Men i Lajlas tilfælde vendte hun ’bøtten om’, som Christina selv beskriver det.

”Det kan være utrolig svært at danne relationer til andre, når man står midt i en sorg. Jeg vurderede, at det var bedre, at Lajla fik lov at nørde medicin og dets bivirkninger, som man egentlig plejer at gøre til sidst i forløbet - fremfor at hun skulle ud at lære beboerne at kende. Og da hun så havde fået det bedre, blev hun sendt ud til beboerne,” fortæller Christina.

Ligeværd styrker fagligheden

Christina Rasmussen er ikke den eneste, der har ansvaret for at få eleverne godt igennem deres praktikforløb hos Hjemmet ved Noret.

Sammen med sine to kollegaer Anne Andersen og Nina Engslev Seloy forsøger hun at få eleverne til at føle sig velkommen på plejecenteret og give dem plads til at udvikle sig.

”Det er afgørende, at eleverne føler sig som en del af teamet og føler sig ligeværdige med os andre. Jeg taler ikke anderledes til en elev, end jeg gør til mine kollegaer,” siger hun.

”Det gælder om at give dem erfaringer, der bekræfter dem i, at de kan stå på egne ben. Når jeg giver plads, får de lov at udfolde sig, og så kan jeg se, at de vokser og lægger usikkerheden fra sig,” siger hun.

Alligevel oplevede Lajla, social- og sundhedsassistenteleven, at Christina også var en tryg base at henvende sig til.

Og det var endnu en grund til, hvorfor Lajla nominerede hende til prisen som årets uddannelsesmentor.

”Christina er lavet af noget helt specielt. Der var altid plads til at spørge om hjælp til det faglige. Hun sagde altid til mig, at jeg aldrig kunne spørge om noget forkert. Og hvis ikke jeg forstod det første gang, forklarede hun det bare på en ny måde,” siger Lajla.

Læring går begge veje  

Dog er det ikke kun eleverne, der bliver styrket fagligt under deres forløb. Christina efteruddanner sig løbende for at holde sig opdateret med det, eleverne lærer på skolerne.

”Jeg elsker at have elever, fordi de holder mig på ’beatet’. De sørger for, at jeg ikke bare går rundt og laver det, jeg plejer.”

”Det er en vending, vi generelt ikke gider at bruge: ’Det plejer vi at gøre’ – for vi lærer så meget af vores elever.”