"Man bliver aldrig klar til at give fuldstændig slip": Annette fejres efter 50 år i ældreplejen

På en efterårsdag i 1975 trådte en dengang 18-årig Annette Hviid Madsen Jensen ind på plejehjemmet i Hallenslev for første gang.

I fredags fejrede hun 50-års jubilæum i Kalundborg Kommunes ældrepleje. Fejringen fandt sted på Høng Ældrecenter, hvor hun har været ansat siden 1981 – intet mindre end 44 år.

”Det var rørende, det var varmt, og det var meget stort,” siger den i dag 68-årig social- og sundhedsassistent.

Taler og tårer

Annette Hviid Madsen Jensen havde inviteret intet mindre end 55 gæster, og ældrecentret var stuvende fuldt – med både mennesker, gaver, blomster nok til en gartneri, flotte ord og tårer. Både ældrecentrets leder og FOA holdt taler for Annette.

”De fortalte, at jeg er et meget autentisk menneske. At jeg altid er mig selv, altid er meget lyttende, at jeg er tillidsfuld, og at jeg er en god ven. Det var de ord, jeg hæftede mig ved. Det er jo ikke nogle helt tossede egenskaber, synes jeg. Det var svært at holde tårerne tilbage,” siger hun.

Lykkedes det dig at holde dem tilbage?

”Nej, det gjorde det ikke,” konstaterer hun grinende.

Fra husassistent til sosu-assistent

Det hele begyndte med en annonce i avisen, hvor plejehjemmet i Hallenslev søgte en husassistent. Annette – der forlod skolen efter 8. klasse og havde arbejdet som husassistent på Ubberup Højskole – søgte jobbet, fik det og fandt hurtigt en mening.

”Dengang var man som husassistent en del af plejen. Det gav – og giver stadig – så meget at arbejde med mennesker,” siger hun.

Hun begyndte i 1975 og blev allerede efter tre år tilbudt en lederstilling, som hun besad, indtil plejehjemmet lukkede i 1981. Herefter blev Annette tilbudt en stilling på det nyoprettede Høng Ældrecenter, hvor hun efter nogle år tog uddannelsen til sygehjælper – og i 2000 tog hun så opskolingen til social- og sundhedsassistent.

Familietid

Indtil for et år siden arbejdede Annette Hviid Madsen Jensen på fuld tid. Det seneste år har det været 30 timer om ugen. Her til en start er hun ikke bange for, at hun ikke kan få tiden til at gå.

”Jeg glæder mig meget til, at jeg kan få meget mere tid til mine børnebørn,” siger hun.

”De bor alle sammen inden for 11 kilometer, så jeg kan hjælpe meget mere til med dem. Jeg glæder mig sådan til at skulle hente dem fra skole og tage dem med hjem. Det bliver simpelthen så skønt.”

Og når børnebørnene ikke besøger hende, findes der masser af ting i hjemmet, der skal klares. For det første er det snart jul, minder hun sig selv om. For det andet mangler hendes nye hjem lige de sidste finpudsninger:

”Jeg flyttede for fire år siden, da jeg mistede min ægtefælle. Og da jeg flyttede ind, kastede jeg bare ting ind i skabe og skuffer. Så der er stadig en del, jeg gerne vil have styr på.”

Ikke helt færdig i ældreplejen

Selvom Annette fortjent kan læne sig tilbage og nyde sin nye pensionisttilværelse, tilbyder hun fra årsskiftet stadig sin hjælp til ældrecentret. Dog skal det foregå på Annettes egne præmisser.

”Jeg har tilbudt, at jeg fra den 5. januar godt vil være tilknyttet som afløser en gang i mellem. Men allerhøjest otte timer om ugen – og så skal det være planlagt! Jeg vil ikke ringes op om morgenen. Det er jeg sgu blevet for gammel til,” siger hun og fortsætter:

”Man bliver jo aldrig klar til at give fuldstændig slip på det. Den tanke kan jeg ikke vænne mig til. Der kan godt komme en tomhed indeni, når det har fyldt så stor en del af mit liv. Så det er for min egen skyld, at jeg vil blive ved lidt endnu.”

Det vides ikke, hvad fremtiden bringer. Annette ved dog, at den byder på tid til familien og tid til sig selv. Og så byder den i første omgang også på nogle timer om ugen, hvor hun afløser personalet. Og måske vil hun lidt længere ude i fremtiden, når kræfterne til at arbejde svinder ind, blive frivillig. 

For tomrummet fra arbejdet forsvinder nok ikke.