Lida skulle lære Mazuvo om dansk kultur, men det er endt et helt andet sted: ”Vi er sammen, fordi vi er venner”

”Det har været en rigtig god dag i dag, faktisk.”

Sådan siger 38-årige Mazuvo Mukuwa, da hun træder ind ad døren hos 73-årige Lida Frandsen.

Hun er ved at uddanne sig til social- og sundhedsassistent og er lige nu i gang med sin anden praktik i hjemmeplejen. Men Mazuvo Mukuwa er ikke trådt ind i lejligheden i Ballerup i kraft af sit arbejde.

Hun er der, fordi hun blev sat sammen med Lida Frandsen gennem organisationen ’Sammen på tværs’. En organisation, der bringer mennesker sammen, der gensidigt gerne vil mødes med en.

Og de to kvinders relation har udviklet sig til mere end bare ugentlige hyggelige samtaler. De har nemlig fået et venskab med gensidig respekt, nysgerrighed - og masser af grin.

”Vi griner utroligt meget, når vi er sammen,” siger Lida Frandsen – grinende.

Græd over dansk vinter

Mazuvo Mukuwa kom til Danmark fra Zambia i december 2019.

”Jeg kom fra sommer med 28-30 grader i Zambia, lige ind i vinteren i Danmark. Jeg græd faktisk,” griner Mazuvo Mukuwa.

Hun er uddannet i Business Administration and Management og arbejdede på den amerikanske ambassade i Zambia. Men hun har haft en drøm om at arbejde i omsorgsfaget, siden hun var ung:

“Dengang drømte jeg om at blive sygeplejerske. Så jeg kontaktede et plejehjem, da jeg kom til Danmark, og de havde brug for en afløser. Efter noget tid kunne jeg mærke, at det her område var lige mig.”

Lida Frandsen er pensionist og bor alene efter hendes mand gik bort – men helt alene er hun ikke. Hun har nemlig kærligt selskab af sin lille hund Kiks.

Møderne med Mazuvo Mukuwa er en måde for hende at have menneskelig kontakt på og ”at bruge sin hjerne”, som hun selv siger.

”Jeg tænkte, at en, der var lidt ældre, måske var bedre til at forklare mig forskellige ting - også med sprog,” forklarer Mazuvo Makuwa som en af årsagerne til, hvorfor hun reagerede, da hun blev bekendt med ’Sammen på tværs’.

"Fordi vi er venner"

Gennem ’Sammen på tværs’ blev Lida Frandsen sat sammen med Mazuvo Makuwa som en form for mentor- og støtteperson, der kunne hjælpe med sprog og kulturelle forskelligheder.

”Der er mange ting, som er svært, når man flytter til et andet land. Hvordan hænger samfundet sammen? Man tænker ikke selv over det, når man bor her, fordi man ved, hvordan det er,” siger Lida Frandsen.

Mazuvo Mukuwa har da også oplevet kulturelle forskelle, siden hun flyttede til Danmark.

Men gennem de mange samtaler med Lida Frandsen, får hun et indblik i og forståelse for hvorfor – og samtidig lærer Lida Frandsen om livet i Zambia.

”Der sker jo heller ikke noget ved, at jeg også får udvidet min horisont,” siger Lida Frandsen.

Og begge er meget enige om, at deres møder kommer til at fortsætte.

”Vi var bare et match,” siger Mazuvo Mukuwa og tilføjer:

”Jeg kan godt spørge Lida om private ting, for hun hjælper mig, hvis jeg har nogle problemer. Hun støtter mig. Jeg glemmer faktisk, at vi er sammen på grund af ’Sammen på tværs’. Det er ikke derfor, vi er sammen - det er fordi, vi er venner.”

Hvad hedder det?

Når man sidder i rum med de to venner, er der heller ingen tvivl om, at der bliver grinet og smilt meget i de ugentlige eftermiddagstimer i Lida Frandsens lejlighed.

Det danske sprog har selvfølgelig også givet anledning til flere sjove stunder i stuen.

“Lida, hvad hedder det?” spørger Mazuvo Makuwa og laver bevægelser, som om hun bruger et strygejern.

”At stryge,” svarer Lida Frandsen med et smil, der indikerer, at det ikke er første gang, det ord har været oppe og vende.

”Uhm uhm, det kan jeg ikke sige. Jeg har ingen danske ord, jeg har så svært ved at udtale som det der,” svarer Mazuvo Makuwa.

Det er ikke kun sproget, Mazuvo Makuwa nogle gange har svært ved at forstå:

”Der er så mange, der bander. Og børn, der ryger og drikker.”

Anden form for respekt

Mazuvo Makuwa har også bidt mærke i en ting, når hun tager bussen:

“Jeg rejser mig automatisk op, når der kommer en ældre person ind. Men her ser jeg mange, der ikke gør det.”

”Ja, det er vist heller ikke det, vi er stoltest af,” tilføjer Lida Frandsen.

Det er også meget uvant for Mazuvo Makuwa, at danskere kalder hinanden ved fornavn.

”Jeg er 38, men jeg kan ikke kalde min mor ved hendes fornavn,” griner hun og tilføjer:

”Jeg ville heller aldrig kalde min chef for andet end ’chef’. Indtil en dag, hvor en af mine ledere her spurgte, hvorfor jeg kaldte hende ‘chef’.”

Mazuvo Makuwa har efterhånden taget den danske kultur til sig. Så meget, at hun nogle gange får en lille løftet pegefinger fra sin mor hjemme i Zambia.

“Nu siger min mor til mig: Husk, du er fra Afrika, fra Zambia. For nu er kulturen her blevet normal for mig,” slutter Mazuvo Makuwa.