Ina hækler roser til døde:”Det føles ikke værdigt at lægge en afklippet plastikblomst”
Ina Bach Vid Gard vil give plejehjemsbeboere en værdig, sidste hilsen, når de er afgået ved døden. Derfor hækler hun røde roser i sin fritid.
06. marts
Ina Bach Vid Gard talte med aftenvagten, inden hun selv skulle overtage vagten for natten.
Aftenvagten havde fået en løftet pegefinger, fordi hun havde taget en blomst fra en borgers buket for at lægge den hos en anden borger, der var gået bort.
Der mangler ofte blomster på afdelingen – både kunstige og ægte.
Derfor må Ina og hendes kollegaer ofte tage en runde i den fælles dagligstue på plejehjemmet eller en tur til andre etager for at kigge efter en blomst.
Men der var ikke noget at komme efter, så der var ikke nogen anden mulighed end at låne en enkelt stilk fra en andens buket. For det er en fast tradition at lægge en blomst, når en borger dør.
Vi er ofte nødt til at bruge plastikblomster, men det føles ikke værdigt at lægge en afklippet plastikblomst i hænderne på dem.
Ina Bach Vid Gard, social- og sundhedsassistent
Derfor kiggede aftenvagten på Ina med et let glimt i øjet og spurgte i sjov:
”Du kan da hækle, Ina. Kan du ikke lave nogle roser til afdelingen?”
Ina greb forespørgslen.
To dage senere dukkede hun op med 21 røde, hjemmehæklede roser med en seddel om stilken af garn, hvor der står: Hvil i fred.
En nær relation
I 11 år har Ina Bach Vid Gard arbejdet som social- og sundhedsassistent på en afdeling for alkoholrelateret demens på Plejehjemmet Hedelund i Esbjerg Kommune.
Mange af beboerne har boet på plejehjemmet i mange år, og flere har endda boet der, siden Ina begyndte på afdelingen.
Hun fortæller, at flere beboere ikke får besøg så ofte, for det kan være svært at være pårørende til et menneske med et aktivt alkoholmisbrug.
Derfor sætter hun også pris på sine nattevagter, som hun har haft fast i 11 år.
Jeg kan godt lide roen, der er om natten. Så har jeg mere tid til at tale med beboerne, hvis de har behov for det
Ina Bach Vid Gard, social- og sundhedsassistent
Det betyder meget for Ina, at der ikke gøres forskel på beboerne.
Det vrimler ikke med blomster fra pårørende, men det skyldes ikke kun de få besøg – for beboerne sætter også mere pris på to øl end en buket blomster, forklarer hun.
Men ved at hækle roserne sikrer hun sig, at alle får den samme gestus. Ingen får friske eller kunstige blomster.
I stedet får de en rød, hjemmelavet rose, hvor garnet hækles omkring en træpind, så afdøde kan få rosen med sig i kisten.
Jeg kender deres livshistorier. Derfor er det vigtigt for mig, at de alle kommer herfra på den samme, værdige måde
Ina Bach Vid Gard, social- og sundhedsassistent
Den sidste hilsen
Roserne er ikke det første, som Ina har hæklet til beboerne på plejehjemmet. Sidste år til påske havde hun hæklet kurve, hvor hun havde lagt små påskeæg i.
Hun har skrevet julekort, og selvom nogle beboere vil foretrække en øl, har hun bemærket, at flere har gemt kortet.
De hæklede roser tager ikke meget mere end 15 minutter for Ina at hækle.
Men den er alligevel betydningsfuld, for det er den sidste hilsen fra plejehjemspersonalet til beboeren.
