I begyndelsen gav det dårlig samvittighed - men nu har pauser skabt stor ændring på plejecenter

På plejecenter Solgaven i Næstved har ordet “pause” en helt særlig betydning. Her har de nemlig de seneste tre år arbejdet aktivt med små pusterum i hverdagen. 

Og selvom dagene stadig kan være travle, har det skabt et helt fornyet overskud i personalegruppen, fortæller social- og sundhedsassistent Annette Elsgaard Pedersen: 

“Det giver os tid til at grine med hinanden og dele hverdagens sjove historier. Og så har det givet os endnu mere blik for hinandens trivsel, fordi vi faktisk har tid til at tjekke ind.”

Men sådan har det ikke altid været. 

Den dårlige samvittighed

Annette Elsgaard Pedersen har arbejdet hos Solgaven i 10 år. Derfor husker hun også tydeligt, hvordan pauserne for år tilbage hurtigt kunne ryge ud til højre, når opgavelisten blev for lang. 

“Der var ofte meget snak om, at vi ikke følte, at vi havde tid til at holde vores pauser. Det skabte bare en rigtig ærgerlig stemning,” siger social- og sundhedsassistenten.

Derfor var det kærkomment, da plejecentret kom med i et projekt om mental sundhed under Velliv Foreningen. Da pauserne allerede fyldte godt i personalets bevidsthed, var det et oplagt sted at sætte ind. 

“I starten havde vi mange samtaler om, hvad der egentlig er en god pause. For vi kan jo have mange forskellige måder at koble af på,” fortæller Annette Elsgaard Pedersen.

Solgaven indførte faste pauser, som på dagvagten lå om formiddagen og som frokostpause. Derudover var der fokus på små pusterum som en gåtur om centeret i løbet af dagen eller lidt ekstra tid til at holde en beboer i hånden.

Men Annette Elsgaard Pedersen husker også, hvordan pauserne i begyndelsen kunne være forbundet med en dårlig samvittighed. Der var altid en opgave, man kunne gå i gang med, så hvordan kunne man forsvare at sætte sig ned?

“På samme tid var der også flere af mine kollegaer, der havde svært ved at prioritere pauserne og ikke lige blev færdig på samme tid som os andre. Så var det lidt svært for mig at koble helt af og ikke føle, at jeg også burde være i gang,” siger hun.

Ro til at hjælpe hinanden

Med tiden blev det dog tydeligt for medarbejderne, hvordan pauserne faktisk gjorde en forskel. 

For lige så stille blev den travle hverdag lidt mere overkommelig, mens personalet også kom tættere på hinanden. 

“Når alle har mere ro, har man også overskud til at byde ind og aflaste hinanden, hvis det hele brænder på,” siger Annette Elsgaard Pedersen og fortsætter: 

“Der er jo stadigvæk dage, hvor vi ikke når pauserne. Men det er bare nemmere at klare dem, fordi du ved, at det ikke varer ved.”

Og det er netop formålet med projektet, forklarer Gitte Olsen, der er forstander på Solgaven. Det var hende, der tilbage i 2022 indførte det særlige fokus. 

“Pausen er ikke at komme væk fra kerneopgaven, men at få energi til den,” siger hun.

Tilbagemeldingerne fra personalet har da også været positive, lyder det fra forstanderen. 

Udover at de selv mærker pausernes effekt, er de også blevet mere opmærksomme på at minde hinanden om at huske de små pusterum. 

Sig det højt

Gitte Olsen understreger dog, at de på Solgaven endnu ikke er i mål. Hverdagen kan stadig være travl, og med effektiviseringer og omstruktureringer er der altid noget at tage fat i.

Alligevel er hun glad for den fremgang, som de indtil nu har oplevet. Derfor har forstanderen også et godt råd til de medarbejdere på andre arbejdspladser, som kunne få lyst til at kaste sig ud i et lignende projekt. 

“Det første skridt er at tale højt om det. Vend det med dine kollegaer og nævn det for din leder. Det er en fælles opgave at ændre kulturen,” siger hun.

Her stemmer Annette Elsgaard Pedersen i: 

“Det kræver, at man tager et kig på, hvordan man egentlig bruger tiden i løbet af dagen. Og det er jo vigtigt, at det initiativ også kommer oppefra.”

Social- og sundhedsassistenten opfordrer til at tage snakken med sin leder, hvis det bliver svært at få tid til pauser i hverdagen. I sidste ende er pusterummene godt givet ud, lyder det: 

“Det giver os jo også et helt andet overskud til at være noget for beboerne. Så på den måde gør det bare noget godt hele vejen rundt.”