Færge sparer CO2 ved at sænke farten
Endelavefærgen har sænket sit forbrug af brændstof med over en tredjedel, især ved at sætte sejltiden op med fem eller ti minutter. Det har øboerne skullet vænne sig til.
Af
Thomas Bjerg
04. juni 2020
Hvem skal betale prisen for at udlede mindre CO2? Det diskuterer beboere jævnligt på øen Endelave ud for Horsens, efter at deres færge har mindsket forbruget af diesel med hele 37 procent.
For mandskabet har sparet mest ved at sænke farten og øge sejltiden fra 60 til 65 eller 70 minutter. Desuden sejler skibsførerne mere økonomisk på det lave vand ved øen, lige som færgen har fået renoveret sit ventilations- og varmeanlæg.
”Det betød mest, at vi sænkede farten og lærte at sejle differentieret over lavt vand,” siger overfartsleder og maskinmester Anders B. Frandsen.
Han forklarer, at det kommunale færgeselskab målrettet har fokuseret på at nedbringe forbruget. I 2008 brugte færgen 9.500 liter diesel om ugen. I dag er det kun 6.000. Årligt sparer færgen 182.000 liter diesel og udleder cirka 500 tons mindre CO2. Og selskabet har planer om at nedbringe forbruget yderligere - uden at forlænge sejltiden.
Øboere: Irriterende, men okay
Den længere rejsetid, der har været i kraft i fire år, huer dog ikke mange af Endelaves 156 beboere. Det forklarer afgående formand for beboerforeningen, Karsten Kragh Hansen.
”Mange mener, at det er irriterende og unødvendigt. For eksempel passer sejlplanen mindre godt med bustiderne, især om søndagen. Men en del har vænnet sig til det, og man må have respekt for, at de sparer en tredjedel brændstof.”
Kommunen holder møder med beboerforeningen hvert kvartal og tilpasser løbende sejlplanen, oplyser Anders B. Frandsen. For eksempel har kommunen rykket afgangen fra øen en halv time frem om morgenen efter ønske fra øens beboerne.
Lavt vand udfordrer skibsførerne
Ud over lavere fart har færgefarten indført en varieret sejlads, der passer til vanddybden. En tredjedel af ruten sejler den fladbundede færge med under en meters vand under kølen.
”Så nytter det ikke at give gas. Det suger færgen ned mod bunden og skaber en stor hækbølge uden at give mere fart,” siger Anders B. Frandsen.
Han forklarer, at færgens nuværende sejlmønster er baseret på en grundig, ekstern analyse af maskinens effekt og vanddybden.
Nabofærge ser ikke samme muligheder
På naboruten Tunø-Hou ser skibsfører og tillidsrepræsentant Martin Vesterager ikke samme muligheder for at sænke farten. Tunøfærgen ejes af Odder Kommune og tager 55 minutter, men den sejler sjældnere. Forbindelsen er ikke blandt landets hyppigste.
”Vi kan sætte sejltiden op med ti minutter, men så når vores kunder ikke bussen i Hou, som passer til Samsøfærgen. Og vores service er i forvejen ikke god med kun én sejlads torsdag, lørdag og søndag,” siger Martin Vesterager.
FOA: Et super initiativ
Hos FOA, der organiserer hovedparten af mandskabet på de danske småfærger, er sektorformand Reiner Burgwald begejstret for eksemplet med Endelavefærgen.
”Alle skal bidrage til omstillingen til en CO2 neutral verden. Også trafikken, som er storforbruger af fossile brændstoffer. Derfor er det oplagt og supergodt, at de kommunale færgeoverfarter påtager sig et ansvar og reducerer deres forbrug af diesel ved at sejle mere brændstoføkonomisk,” siger Reiner Burgwald.
Han understreger, at alle vil blive berørt af den grønne omstilling – og han mener, at den lidt længere rejsetid bør være en ”overkommelig konsekvens”.
”Hvis ikke vi som samfund kan magte følgerne af en så beskeden omstilling, og tilrette for eksempel bustider, så ser det sort ud for kampen mod klimaforandringerne. Så vi skal have flere af den slags superinitiativer,” siger Reiner Burgwald.