Et sidste farvel med værdighed: "Jeg bliver siddende. Det er okay at give slip"
Fagbladet FOA har modtaget en rørende fortælling fra Tanja Terp-Fanum, der er social- og sundhedsassistent i Stenlille hjemmepleje.
09. januar
"I tirsdags, mens vejret skiftede fra regn til sne, oplevede jeg noget meget smukt.
I tre måneder har jeg været i praktik som social- og sundhedsassistent i Stenlille hjemmepleje. I løbet af de måneder var en borger, en 97-årig mand blevet mere og mere svækket af sin kræftsygdom. De ugentlige besøg blev til daglige besøg, hvor han fortalte mig om sit liv og sin familie.
Da jeg gik på juleferie, var det som om, at vi begge vidste, at det var nu, vi skulle tage afsked. Vi kiggede en ekstra gang på hinanden, og han sagde: ”Tak for din hjælp”.
Efter nogle ugers juleferie vendte jeg i denne uge tilbage på arbejde. Den 97-årige mand var stadig i live, men jeg fik at vide, at han svævede ud og ind af sin døs. Det var tydeligt, at der ikke var langt igen.
Da jeg kom ud til ham, var han ikke længere ved bevidsthed.
Der var afsat tid til sengebad og andre plejeopgaver, men det gav ingen mening det sted i forløbet. I stedet satte jeg mig ved siden af ham, holdt ham i hånden og fortalte ham om min juleferie. Rynken mellem hans bryn forsvandt. Hans ansigt blev mere afslappet.
”Jeg er her, og jeg bliver siddende. Det er okay at give slip,” sagde jeg til ham, så han ikke skulle føle sig alene.
Kort tid efter blev pauserne mellem hans vejrtrækninger lange. Mens jeg kiggede ud ad vinduet, åndede han ud for sidste gang, og himlen blev fyldt med snefnug.
Det var meget smukt og fredfyldt. Jeg åbnede vinduet, så hans sjæl kunne flyve ud.
I vores fag har vi ofte så travlt, og jeg er virkelig taknemmelig for, at jeg fik lov til at være der for ham, så han ikke skulle være alene i det øjeblik."