Eid og jul på samme plejehjem: Her fejrer beboerne hinandens højtider

På plejehjemmet Peder Lykke Centret, på Amager i København, er der pyntet op til fest.

Guldfarvede guirlander hænger ned fra loftet, og plejehjemmets beboere og pårørende sidder ved langborde og spiser sammen.

Et buffetbord er sat op, og personalet er klar til at give en skefuld ris eller butter chicken til de sultne maver, som står i kø for en portion mere.

Den festlige stemning skyldes hverken påske, jul, sankt hans eller en hvilken som helst anden kristen højtid.

I dag bliver den muslimske højtid, eid al-fitr, fejret. Festen markerer afslutningen på fastemåneden, ramadan, hvor muslimer igennem 29 dage har fastet fra solopgang til solnedgang.

Camilla Didriksen, der arbejder som social- og sundhedsassistent på Peder Lykke Centret, er glad for, at plejehjemmet har et stort fokus på forskellige religiøse højtider.

”Her er de kristne beboere med til at fejre Eid, lige så vel som de muslimske er med til jul eller påske. De holder det hele sammen og bliver klogere på hinandens kultur,” siger Camilla Didriksen.

Rødder i hele verden

Årsagen til, at plejehjemmet på Amager har valgt at omfavne og fejre den muslimske højtid, er, fordi det siden 2013 har haft profilen ’mangfoldighedsplejehjem’.

Det betyder, at menneskerne her bor sammen på tværs af etnicitet, kultur og sprog – og plejehjemmet henvender sig til borgere af enhver etnisk herkomst.

Og med 152 beboere, hvor hver fjerde har en anden baggrund end dansk, er der mange andre højtider end bare de danske, som plejehjemmets beboere er vant til at fejre.

En af de beboere, som i dag er med til Eid-fejringen på Peder Lykke Centret, er Alicja. Hun har boet på plejehjemmet siden oktober.

Selvom Eid-fejringen ikke er en tradition, som hun normalt fejrer, er hun glad for, at højtiden markeres på plejehjemmet.

”Det åbner op for samtaler med de andre beboere om ens egen kultur og traditioner, og fejringerne er en god anledning til at komme ud af sit sin bolig,” fortæller Alicja, som oprindeligt kommer fra Polen, men har boet i Danmark siden 1991.

Peder Lykke Centrets profil som mangfoldighedsplejehjem havde da også indflydelse på hendes valg om at bo netop her.

”Man føler sig virkelig rummet og forstået, og der er altid noget at lave her. Selvom vi bor med folk, som har rødder i hele verden, er personalet virkelig gode til at se på éns individuelle behov,” uddyber hun.

Klogere på hinandens kultur

Til Eid-fejringen er dagens musikalske indslag netop gået på scenen, og beboerne lytter til tonerne af musikgruppen ’Bilal Irshed Trio’, som blander afrikanske, arabiske og nordiske rytmer.

Der er serveret kaffe, og den tyrkiske dessert ’şekerpare’ er nu at finde på buffetbordet.
Selvom social- og sundhedsassistenten Zahra Ladieh fejrede Eid med sin familie i sidste uge, glæder det hende at kunne få lov til at gøre det igen med beboerne på sin arbejdsplads.

”Det er en fejring, hvor vi er taknemmelige for det, vi har, og dem, vi har omkring os. Og det er dejligt også at fejre det med éns arbejdsplads,” fortæller Zahra Ladieh.

Verdens højtider

På Peder Lykke Centret ser årskalenderen ikke ud som de flestes.

For eksempel er den 15. februar en mærkedag i kalenderen, som både fremhæver fastelavn, Buddhas dødsdag og den hinduistiske fejring af guden Shiva.

På kalenderen, som de på plejehjemmet har døbt ’Verdens Højtider’, er der nemlig plads til alle religiøse mærkedage og højtider.

”Kalenderen bruges til at tale med den enkelte borger om, hvilke højtider som er vigtige for dem, og hvad vi kan gøre for at markere dem,” fortæller Mette Olsen, som er centerchef på Peder Lykke Centret.

Hun har arbejdet på plejehjemmet i næsten 40 år og var i sin tid med til at indføre den særlige kalender, som varierer fra år til år.

”Vi laver kalenderen ud fra beboersammensætningen og udvælger nogle af højtiderne, som bliver fejret med en fest eller lignende,” fortæller Mette Olsen og fortsætter:

”Selvom det ikke er muligt for os at favne alle højtider på kalenderen, gør vi meget ud af, at beboerne føler sig set og hørt – og at de skal have mulighed for at dyrke deres kultur og tro.”