Derfor er Josefine og hunden Carlo uundværlige: “Jeg elsker arbejdet med demente”
1:24
Josefine Nedenskov Christensen arbejder på et skærmet demensafsnit, hvor hun – og hendes hund Carlo – hver dag gør en forskel for mennesker med demens ved at se det enkelte menneske bag sygdommen.
24. marts
”Jeg elsker arbejdet med demente, fordi der er langt mere fokus på, hvad den enkelte har brug for fremfor retningslinjer.”
Sådan lyder det fra 30-årige Josefine Nedenskov Christensen. Hun er uddannet social- og sundhedsassistent, også arbejder hun på et skærmet demensafsnit på Toftebo Plejecenter.
Det er et arbejde, som Josefine virkelig værdsætter. Men værdsættelsen går begge veje. For Josefine er blevet nomineret til Talent 100 af sin kollega.
Hun bør anerkendes for at se det enkelte menneske, lyder det fra kollegaen. Og lige præcis relationerne til de enkelte beboere på Toftebo er vigtige for Josefine:
”Jeg ser altid efter, hvad det er for noget tøj, make-up eller pyntegenstande, de har med. Det gælder om at være nysgerrig på, hvordan beboerne har været, før de blev demente, og hvad vi kan gøre for at bevare det,” siger hun.
Har du en kollega, der fortjener at blive nomineret til Velfærdstalent 100?
Velfærdstalent 100 hylder og fejrer velfærdstalenter under 36 år.
Hunden er menneskets bedste ven
Ved Josefines side går ofte Carlo. Begge står på vagtplanen fra klokken syv til femten, hvor de sørger for, at beboere kommer op fra sengen, får frisk luft og strakt benene.
I nomineringen roses både Josefine og Carlo for den forskel, de gør. Og mest af alt Josefine, for det er hende, der tager Carlo med hver dag. Han er nemlig Josefines Golden Retriever.
”Vi havde en beboer, der var meget udadreagerende. Vi ville så gerne hjælpe, så han fik det godt, men det lykkedes bare ikke. Så prøvede jeg at tage Carlo med, og så kunne jeg bare se, at beboeren fik det meget bedre,” siger Josefine.
Jeg elsker arbejdet med demente, fordi der er langt mere fokus på, hvad den enkelte har brug for fremfor retningslinjer.
Josefine Nedenskov Christensen, Social- og sundhedsassistent
Carlo har været med på Toftebo Plejecenter, siden han var hvalp. På den måde har personalet og ledelsen på plejecenteret kunne observere, at Carlo ikke har et temperament, og at han ikke reagerer på, hvis nogle kommer til at træde på hans hale.
Ikke desto mindre, fremhæver Josefine, at de er opmærksomme på, hvis nogle af beboerne ikke bryder sig om hunde:
”Det er altid beboerne, der kommer i første række. Vi er skarpe på, hvis der flytter en beboer ind, der ikke bryder sig om hunde. Det samme gælder, hvis vi får en beboer, der er allergisk, for så kommer Carlo selvfølgelig ikke med,” siger hun.
Carlo begynder snart til hundetræning, så han kan blive fuldt certificeret som besøgshund på Toftebo. Carlos tilstedeværelse på plejecenteret har indtil videre ikke givet anledning til problemer – tværtimod. Ifølge Charlotte Kyed, afdelingsleder på Toftebo, er Carlo med til at skabe ro og tryghed på afdelingen:
”Carlo er konfliktnedtrappende. Vi har nogle beboere, der kun vil stå op om morgenen, hvis Carlo er med. Han skaber så meget livsglæde for vores beboere, der har demens,” siger Charlotte Kyed.
Vigtigt med meningsfulde oplevelser på plejecenteret
Lige såvel som Carlo bidrager med glæde, så gør Josefine det samme:
”Jeg har set noget særligt ved Josefine lige siden, hun startede som elev på Toftebo. Hun favner det hele, og hun ser alt det, beboerne har brug for,” siger Charlotte Kyed og tilføjer:
”Josefine er kreativ, og hun har hele tiden mod på at prøve noget nyt. Hun er god til at sætte aktiviteter i gang, og hun er god til at tage teten, når der skal arrangeres ture ud af huset.”
Og hvis man spørger Josefine, hvad der er vigtigt for hende, så er det netop at se, hvad der giver mening for det enkelte menneske:
”Nogle har lyst til at komme ud at shoppe, og andre har lyst til at besøge hestene, som bor ved siden af plejecenteret – og så gør vi det. Det er vigtigt, at beboerne får så meget livskvalitet som muligt det sidste stykke tid,” siger Josefine.