Der er to årsager til, at plejehjem på Nørrebro får opmærksomhed fra udlandet:“Må jeg være lidt provokerende?”

Et regnbuefarvet flag vajer sagte i vinden ved indgangen til plejehjemmet Slottet på Nørrebro. Tæt ved døren står en plastikfigur af et stort kattedyr og en smilende kamel i samme iøjnefaldende farver. 

Det er ikke til at overse, at regnbuen har en betydning på profilplejehjemmet. Her er der særligt fokus på LGBTQ+ - altså blandt andre homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner.

Og det har skabt international opmærksomhed. I sidste uge har NOFS, den nordiske sammenslutning på social- og sundhedsområdet, lagt vejen forbi på en inspirationstur. 

Det var formand for social- og sundhedssektoren i FOA Tanja Nielsen, som havde valgt destinationen. Både på grund af plejehjemmets særlige profil, men også fordi kulturen på stedet ifølge hende er helt særlig. 

“Her er nogle, der virkelig har knækket koden til et godt arbejdsmiljø. Der er et helt særligt menneskesyn, som bare favner alle. Både medarbejdere og borgere," siger Tanja Nielsen.

“Må jeg være lidt provokerende?”

Selvom LGBTQ+-profilen selvfølgelig er i højsædet, handler plejehjemmets vision i sidste ende om en generel rummelighed. Faktisk er det kun omkring 12 procent af stedets beboere, som ser sig selv som LGBTQ+, forklarer Kristina Tugsen, som er forstander på Slottet og uddannet social- og sundhedsassistent.

Hun er stolt af at drive et plejehjem, som kan inspirere rundt om i Norden. Men på samme tid kan det også undre hende, at det på den måde er et tilløbsstykke. 

“Må jeg være lidt provokerende? Egentlig tænker jeg jo: “Hvor svært kan det være?”. For det handler bare om at være grundlæggende inkluderende, siger forstanderen. 

Et drilsk smil breder sig på Kristina Tugsens læber. For hun kan godt se, at det ikke er helt lige til. Det kræver et opgør med det sterile og firkantede indtryk, nogle mennesker har af ældreplejen.

"Jeg vil gerne fjerne det konservative billede af, hvordan et plejehjem skal se ud og drives," siger hun.

Det mål vidner Slottets fysiske rammer om. Regnbuens farver titter frem fra de ansattes navneskilte, udsmykningen på gangene og fotografierne på væggene fra tidligere års Pride-parader i Københavns gader. 

På opslagstavlen minder en seddel med farverige bogstaver beboerne om, at der hver onsdag er ‘Regnbuestund’. En time, hvor de ældre med LGBTQ+-profil samles over kaffe og kage for at drøfte emner som biseksualitet, musik, homoseksuelle filminstruktører og kunst.

“Selvom man bor på plejehjem, skal man stadig kunne opleve noget og leve livet fuldt ud," siger Kristina Tugsen og fremhæver, at stedet har en LGBTQ+-koordinator, som blandt andet står for at facilitere forskellige oplevelser for borgerne.

En sammensat personalegruppe

Den alternative profil stiller også krav til medarbejderne. Når man siger ja til at arbejde på stedet, siger man også ja til at inkludere alle og have respekt for andre, understreger forstanderen: 

“Her er der ingen, der stiller spørgsmål ved, hvem du elsker, hvordan du ser ud, eller hvilken religion du har.”

Det kommer da også til udtryk i Slottets personalegruppe, som er sammensat af mange forskellige etniciteter og religioner, men også en del forskellige fagligheder.

Hanin Ibrahim Ghannam arbejder som social- og sundhedsassistent på stedet. Og for hende er der særligt ét ord, som beskriver Slottet: Rummelighed. Ikke kun overfor de ældre, men også personalet imellem. 

“Det er et dejligt sted at gå på arbejde. Vi er bare på niveau med hinanden, siger Hanin Ibrahim Ghannam og fortsætter: 

“Vi får alle sammen tingene til at løbe rundt, og der er ikke én eneste af os, der kan undværes. Så er det jo ligegyldigt, hvad ens titel er. 

Læs hele Hanin Ibrahim Ghannams historie her.

Håber på at blive overflødig

Det billede genkender Camilla Haslund Frederiksen, der er ansat som udviklingssygeplejerske og uddannelsesansvarlig på stedet. 

Det er hende, der står for at tilrettelægge læringsforløb, introduktioner og undervisning, når social- og sundheds-elever og sygeplejestuderende træder ind ad døren på Slottet. 

“Jeg vil vove at påstå, at der ikke rigtig er noget hierarki her. Det bliver ofte italesat - også fra ledelsen - at det er vigtigt, at vi er forskellige, fordi vi kan bidrage med forskellige fagligheder. Lige meget om man er studerende eller forstander, siger hun.

Som uddannelsesansvarlig er Camilla Haslund Frederiksen med til at klæde eleverne på til plejehjemmets særlige profil. Men i bund og grund skiller det sig ikke mærkbart ud fra de grundlæggende dyder, som de fleste velfærdsmedarbejdere går ind i faget med.

“Vi uddanner dem jo ikke til at passe LGBTQ+-borgere. Vi uddanner dem til at yde en professionel omsorg for de ældre, uanset hvilket menneske de står overfor,” siger hun. 

På trods af det, er Camilla Haslund Frederiksen glad for, at Slottet kan inspirere kolleger fra både indland og udland, og hun håber, at kollegaerne fra NOFS har taget nogle gode erfaringer med hjem.

Men hun bærer også på en lille drøm om, at der i fremtiden slet ikke er brug for LQBTQ+-plejehjem som Slottet. 

“Forhåbentlig er vi som samfund blevet klogere til den tid. Jeg håber da virkelig, at det bliver unødvendigt at have det særlige fokus, fordi det bare er helt naturligt og accepteret generelt, siger hun.