"De har fået lov til at være forelskede igen": Kom med til Valentinsdag på plejecenteret

Anden Verdenskrig var lige slut, da Sidsel og Leif mødte hinanden første gang. I børnehaven.

”Jeg kunne mærke, det var alvor på den måde, han sad og legede med et vikingeskib,” griner Sidsel.

Der skulle dog gå mange år og ske mange tilfældige møder, før de to fynboer fandt sammen for alvor i 1980’erne, men siden har de været uadskillelige. Også selv om Leif i dag bor på plejehjem.

Onsdag i denne uge fejrede de kærligheden sammen med 46 andre på Plejehjemmet Albanigade i Odense.

Her havde OK-Aktiv (se boks) arrangeret Valentinsdag for ældre par, der ikke længere bor sammen, fordi den ene er flyttet på plejehjem.

Vigtigt stadig at være kærester

Til arrangementet kunne de pleje deres kærlighed med ni forskellige retter – for eksempel bagt laks med krydder-gremolata, fransk landpostej af and og gris og hindbærtiramisu med marsala.

Der blev også serveret øl og vin med eller uden alkohol i de langstilkede glas, og hyggepianisten Per ramte en god blanding af melodier som ’Kald det kærlighed’ og ’Forelsket i København’ mikset med diverse skålsange.

”Det er vigtigt, at man stadig kan være kærester eller stadig være et ægtepar, selv om ens partner kommer på plejecenter,” siger Ann Madsen, der arbejder som social- og sundhedsassistent i OK-Aktiv.

”Vi er med til at få kærligheden til at blomstre, og det er jo det, der er meningen med i dag. Der er rigtig god rehabilitering i at opleve, at man stadig kan leve livet.”

Normalt er hun og kollegerne i uniform, men på en dag som valentinsdag på plejecenteret har de deres eget, pæne tøj på. En svingom eller to med nogle af de ældre borgere bliver det også til.

”Jeg går hjem herfra med sådan en lykkefølelse af, at jeg virkelig har præsteret alt, hvad jeg kan og sørget for, parrene får en god stjernestund. De har fået lov til at være forelskede igen, og det synes jeg er vigtigt, for kærlighed har jo ingen alder,” siger Ann Madsen.

'Fantastiske medarbejdere'

Leder af OK-Aktiv, Vinnie Skovkjær, mener, at hun har ”verdens bedste job”, og at hendes medarbejdere er ”vildt fantastiske”.

”Den glæde, de har ved deres arbejde, smitter, og den livskvalitet, de er med til at give, kommer virkelig borgerne til gode,” siger hun.

Hun fremhæver, at personalet også er gode til at træde i baggrunden, så snakken kan få lov til at opstå naturligt på kryds og tværs ved bordene, hvor der sidder seks eller otte personer ved hver.

”Jeg bliver så varm om hjertet, når den slags sker,” siger Vinnie Skovkjær.

Det er svært ikke at føle det samme mellem forretterne og hovedretterne, hvor Per sætter ind med ’Så længe jeg lever’, og Grethe får en dans med sin Gunner, der ellers ikke er så sikker på benene længere.

De har været gift i 56 år og mødtes til et bal på kroen, da Grethe blot var 17 – og opskriften på et langt og godt parforhold er ifølge dem, at man husker at give hinanden plads – uden at man har hemmeligheder for hinanden.

På vej ud fik de – og de 23 andre par – muligheden for at få taget et billede, hvor de holdt et rødt paphjerte mellem sig.

Billedet bliver sendt til de plejecentre, hvor den ene part bor, og printet ud – som endnu et dejligt minde om den kærlighed, der stadig lever i bedste velgående.